torsdag den 4. juni 2020

Nordisk myreløve

Nordisk myreløve Myrmeleon bore er en stor netvinge, der i farten kan forveksles med en guldsmed.  Den kan blive op til 75 mm. Den er sjælden og findes kun få steder her i landet. Bl.a. omkring Skagen og på Læsø. Den voksne ser man ikke så tit, da den mest er fremme om natten på jagt efter insekter.
Æggene lægges om sommeren og larverne vokser sig store d.v.s. op til 20 mm. over to år, hvorefter de forpupper sig for så at blive til voksne i løbet af sommeren.
Ved at kaste sandet bag over ryggen med klosaksene graver larverne nogle tragtformede fordybninger. Her sidder de og skjuler sig lige under sandet.
Hvis et insekt havner i sådan et hul, bliver det taget af larven, der sprøjter fordøjelsesvæske ind i det for så at suge det i sig.
Her ses et hul.



Og her kan man lige skimte en klo fra larven.



Her er den gravet op til overfladen, så man kan se den i hel figur.



Men den er hurtig til at grave sig baglæns ned igen.



Her er en myre havnet nede i tragten, og Myreløven er straks over den.
Når myren er udsuget, bliver den med stor kraft smidt ud af tragten igen.



Hen på sommeren danner larven en rund puppe, der er beklædt med sandkorn.



Og efter ca. en måned er forvandlingen sket, og den er klar til at flyve ud i verden.



Her ses den efterladte kokon med en rest af larvehuden stikkende op fra udgangshullet.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar