tirsdag den 10. oktober 2023

Orange vægmejer

Orange vægmejer Opilio canestrinii er meget almindelig i hele landet.
Den voksnes krop og lår er orange, og det der er kendetegnende for arten og adskiller den fra andre er, at højen mellem øjnene er hvid.



mandag den 4. september 2023

Kølle-stødsvamp

Kølle-stødsvamp Xylaria polymorpha er meget almindelig i Danmark og kan ses hele året.
Den kan blive op til 8 cm. høj og er kølleformet, men meget afvekslende i udseende. Den gror på løvtræ.
Overfladen er tør og mørk med små prikker. Det er åbningerne til de sorte frugtlegemerne. Disse ses siddende i det hvide fællesvæv under overfladen.
Den er hård - nærmest som en gulerod i samme tykkelse.









Et par larver har fundet ind i fugtlegemerne.





tirsdag den 29. august 2023

Efterårsgravehveps

Efterårsgravehveps Mellinus arvensis er meget almindelig og træffes fra juni til september.





søndag den 6. august 2023

Trepigget hundestejle med Glugea anomala og Sortplet-ikten

Trepigget hundestejle kan blive angrebet af en svamp, der hedder Glugea anomala.
Det er disse runde kugler,  der indeholder sporer.







Men bemærk at både svampen og fiskens er fuld af små sorte pletter.
Det er en fladorm, Sortplet-ikten som også ses på torsk. Læs mere her: Sortplet-ikten



mandag den 31. juli 2023

Gelis areator

Gelis areator er en snyltehveps, der benytter sig af mange forskellige værter.
Den kan kendes på det orange på de 2 første led på bagkroppen.
For at få denne bestemt til art henvendte jeg mig til en ekspert, Simon Haarder, der igen henvendte sig til en anden ekspert, Jonas Lutz. Så tak til dem begge.



Dens vært var en 
Coleophora alnifoliae Se linket her: coleophora alnifoliae



tirsdag den 25. juli 2023

Edwardsiana

Slægten Edwardsiana er i småcikader familien. 
Der er temmelig mange arter af dem, og de er meget svære at bestemme ud fra deres ydre. Man skal ind og se på deres indre dele.
Disse er ikke blevet undersøgt, men når jeg sammenligner mønstret på vingerne med andre Edwardsiana, vil jeg mene, at det nok er Edwardsiana ulmiphagus. Længden er ca. 3,5 mm.
Er der nogen, der er uenig med mig, så kom endelig med en kommentar.







onsdag den 5. juli 2023

Coleophora alnifoliae

 Coleophora alnifoliae er en møl i Sækmøl familien og er almindelig i hele Europa.
De starter som larver om efteråret, går i dvale om vinteren, starter igen om foråret og forpupper sig i juni for så at klækkes i juli.
De lever på bladene af El Alnus. Disse sad på Rød-el Alnus glutinosa










mandag den 3. juli 2023

Burresnerre

Burresnerre Galium aparine er en almindelig 1-årig plante, der vokser overalt.
Dens stængel er ikke særlig stiv, så for at komme op i luften bruger den andre planter til at klatre op ad.
Til det er den udstyret med små kroge på stængler og blade, og dens frøsamlinger er også besat med kroge, så de kan blive transporteret videre til nye voksesteder.
Her er lidt forskellige billeder af den.









søndag den 11. juni 2023

Blomster bestøvning

En humlebi sidder her mellem kronbladene i en blomst fra en rododendron.
Men hvad er det, den sidder ovenpå?



Her ser man i alt 10 små brune dobbelte rør eller beholdere, der sidder øverst på en rød stilk. 
Midt i dem er der en mørk klat, der også sidder på en rød stilk.



Den brune beholder og røde stilk kaldes en støvdrager. Det øverste er en støvknap, der sidder på en støvtråd.



Her er de skåret op, og man kan se, at de indeholder blomstens hanlige blomsterstøv. Også kaldet pollen.



Imellem dem sidder den hunlige støvvej også kaldet frugtanlæg. Det består af 3 ting.
Øverst sidder støvfanget på en griffel.



Her er den skåret op, og man kan se lidt pollen i den.



I bunden af griflen er en frugtknude.



Her er frugtknuden skåret op, og man kan se dens frøanlæg.