Muldvarp

Normalt slår jeg ingen dyr ihjel, men 3 daglige muldvarpeskud i græsplænen gennem 3 uger blev alligevel for meget, og det kom til at koste denne livet.
Bemærk de kraftige forpoter og de små øjne.

Håret dyndflue

Håret dyndflue Eristalis intricaria er almindelig i hele landet.
Hannens øjne er store og sidder tæt sammen i modsætning til hunnens mindre øjne.
Hannen har brunlig bagkrop, og hunnens er mere sort.
Bemærk at den har sorte ben med hvide knæ. Det har Gul dyndflue Eristalis anthophorina dog også, men den er hvid på siderne.

Dødningehovedsvirreflue

Dødningehovedsvirreflue Myathropa florea er som navnet siger en svirreflue. Den er almindelig.

Hvis man ser lidt nærmere efter, kan man godt fornemme noget, der ligner et dødningehovede på den.

Leucistisk strandskade

Denne strandskade til venstre er næsten helt hvid, men den har dog nogle enkelte sorte fjer.
Derfor er den ikke albino, men kun leucistisk. D.v.s. at dens fjer mangler pigmenttypen melanin.

Askebladlus

Hvis der sidder nogle små uldtotter på et blad eller en gren kan det være bladlus.

Askebladlus Prociphilus bumeliae er en af slagsen.

Deres afføring er det rene sukkervand, og det har myrerne fundet ud af. Her er de ved at hente det.

Til beskyttelse er de tæt dækket af  voks, der umiddelbart ligner uld.

Her en vinget hun. Normalt lever de på ask, men i juni flyver de til ædelgran og lever på deres rødder resten af året.

De kan forveksles med Bøgebladlus, men de kan kendes på den ugrenede media-åre på vingen.

Der findes en anden Askebladlus nemlig Prociphilus fraxini, men Prociphilus bumeliae har et par vokskirtelpletter på issen.

Grøn æblebladlus

Grøn æblebladlus Aphis pomi er meget almindelig og kan optræde i store kolonier. Den ses fra april til oktober.
Dens afføring er det rene sukker, og myrerne henter det. Tit kan de finde på at beskytte lusene mod andre insekter.
Honningbierne henter det også. Den honning der kommer ud af det er flydende og bliver aldrig stiv. Den kaldes honningdug.

Crambus lathoniellus

Crambus lathoniellus er et almindeligt møl, der især findes i græsland, hvor larven lever på forskellige græsser.

Den flyver fra maj til september og har et vingespænd på 20 mm.

Den kan kun forveksles med  Crambus pratella

Havtaske

Havtasken Lophius piscatorius findes i alle vore farvande undtagen Østersøen.
Den kan blive op til 2 meter lang, men normalt bliver den ikke mere end højst 60 cm.

Nogle kalder den også for bredflab. Og den har munden fuld af bagudrettede tænder i flere rækker.
Om det så er dybt nede i halsen er der et par områder med tænder.

Den ligger godt camoufleret på havbunden og venter på bytte. Bemærk de 2 forlængede rygfinner oven på hovedet.

Ved at vifte med den forreste lokker den et bytte til at undersøge, hvad det er, og så er det for sent.
Den er lynhurtig til at åbne gabet, og undertrykket sender byttet ind i munden.

Stenopsocus

Der findes 2 slags almindelige barklus, der ligner hinanden rigtig meget. Den ene er Stenopsocus stigmaticus, den anden er Stenopsocus lachlani.
For at se forskel på dem skal man sammenligne afstanden mellem øjnene med øjets største diameter.
Ved Stenopsocus immaculatus er forholdet for hannens vedkommende 0,8-1,1 og for hunnens vedkommende 1,6-2,1
Ved Stenopsocus lachlani er forholdet for hannens vedkommende 1,3-1,5 og for hunnens vedkommende 2,2-2,4

Selv om jeg hælder til Stenopsocus immaculatus, skal jeg undlade at kloge mig på denne, men blot konstatere at det er en Stenopsocus sp.

Almindelig vandmand

Almindelig vandmand Aurelia aurita kan blive op til 30 cm. og er almindelig i alle vore farvande.
De runde ringe er kønsorganer. Hos hannen er de hvide. Der sidder mange nældeceller på randtrådene og på mundarmene, men de kan normalt ikke genere mennesker.
Her ses en han fra bunden.

Og her ses en hun fra oversiden.

Nordisk myreløve

Nordisk myreløve Myrmeleon bore er en stor netvinge, der i farten kan forveksles med en guldsmed.  Den kan blive op til 75 mm. Den er sjælden og findes kun få steder her i landet. Bl.a. omkring Skagen og på Læsø. Den voksne ser man ikke så tit, da den mest er fremme om natten på jagt efter insekter.
Æggene lægges om sommeren og larverne vokser sig store d.v.s. op til 20 mm. over to år, hvorefter de forpupper sig for så at blive til voksne i løbet af sommeren.
Ved at kaste sandet bag over ryggen med klosaksene graver larverne nogle tragtformede fordybninger. Her sidder de og skjuler sig lige under sandet.
Hvis et insekt havner i sådan et hul, bliver det taget af larven, der sprøjter fordøjelsesvæske ind i det for så at suge det i sig.
Her ses et hul.

Og her kan man lige skimte en klo fra larven.

Her er den gravet op til overfladen, så man kan se den i hel figur.

Men den er hurtig til at grave sig baglæns ned igen.

Her er en myre havnet nede i tragten, og Myreløven er straks over den.

Når myren er udsuget, bliver den med stor kraft smidt ud af tragten igen.

Hen på sommeren danner larven en rund puppe, der er beklædt med sandkorn.

Og efter ca. en måned er forvandlingen sket, og den er klar til at flyve ud i verden.

Her ses den efterladte kokon med en rest af larvehuden stikkende op fra udgangshullet.