Orange vægmejer

Orange vægmejer har kun været her i landet i lidt over 30 år, men den har allerede udkonkurreret flere af vores mejere, så den i dag er en af de almindeligste i landet.
Den har en lang aktivitets periode og kan træffes langt hen i december.
Den kan veksle i farver og udseene, og kan forveksles med andre mejere, men den kan altid kendes på, at de sorte øjne sidder på en hvid høj samt på de orange sider og hofter.

Buletang og blæretang

Ved et tilfældigt øjekast kan man i farten godt tage fejl af de to brunalger: buletang og blæretang.
Buletang kendes på, at de store aflange flydeblærer sidder enkeltvis på på skuddene.
Den første dannes, når planten er to år gammel, og derefter dannes der en ny hvert år.
De små "stikkelsbær" ses om vinteren. Det er dens formeringsorganer.
Den findes i Nordsøen og den nordlige del af Kattegat.

Blæretang kendes på, at dens flydeblærer sidder parvis omkring midtribben. Dens formeringsorganer ses i sommerhalvåret. Den er særbo. Og den kan træffes ved alle vores kyster.

Her har de to arter meget pædagogisk lagt sig pænt ved siden af hinanden.

Pteromalus elevatus

Pteromalus elevatus er en snyltehveps, der lægger sine æg på larver fra Tidselbåndfluen: Tidselbåndflue
Her ses en  hun i fuld figur med en længde på ca. 5 mm.

Her bagenden.

Hoved med antenner. Den kendes bl.a. på, at de er hæftet lidt over øjnenes underkant.

Ligeledes kan den kendes på måden, dens hår sidder på vingerne. Samt venernes længde.

Her ses de to forvinger.

Star trail

Jeg har tidligere vist et billede af stjernerne, der snurrer omkring klokkestabelen i Nr. Lyngby Nr. Lyngby star trail
Her er et lignende fra sømærket i Løkken. Det er lavet af 147 billeder på hver 27 sekunder. Det giver ca. 1 time og 15 minutter i optagelse.
Billederne bliver lagt sammen i gratisprogrammet StarStax, der kan hentes her: StarStax
Her er en udmærket vejledning i hvordan billederne skal optages og senere behandles i programmet: Better Star Trails Photographs with StarStaX

Tidselbåndflue

Tidselbåndfluen Urophora cardui er meget almindelig og træffes over hele landet.
Den kan ved et hurtigt blik forveksles med Kirsebærflue, men forskellen er tydelig, når man ser vingerne.
Det er en ca. 5 mm lang galhveps, der lever på agertidslen. Dens galler ses hele sommeren.

Og om vinteren er de også iøjnefaldende på de tørre stængler.

Her ses en puppe. Længden er 4 mm.

Hunnen kan kendes på dens lange læggerør. Her sidder der en på min finger.

Hannens bagkrop er afrundet. Her på en gammel galle.

Og nej, det er ikke et besøg fra det ydre rum.
Det er såmænd bare en han set forfra.

Francisellose

Francisellose er en bakterie sygdom, der findes i torsk.
Den er ret smitsom fra den ene torsk til den næste, og nordmændene er meget opmærksomme på den, da de nødigt vil have den ind  deres dambrug. De har derfor indberetningspligt på den, hvis der forekommer mistanke om, at en torsk er bærer af sygdommen. Der er ikke i forsøg vist tegn på, at den kan smitte andre levende væsener. Den burde derfor være ufarlig for mennesker. Men fanger jeg en, bliver den alligevel kasseret.
Den danske fødevarekontrol har ikke focus på den, og de har ikke kendskab til nogle tilfælde af sygdommen.
Sygdommen viser sig på torskens indre organer som små millimeter store hvide perler.
De kan ses på billederne herunder.
Bemærk at denne torsk også er angrebet af parasitten "Torskens gælleorm". Se: Torskens gælleorm

Mørk ådselbille

Mørk ådselbille Silpha obscura kan nemt forveksles med Kornet ådselbille, men den mørkes yderste ribbemellemrum er meget finere punkteret end hos kornet.
Det vigtigste kendetegn er, at 8. følehornsled ikke er større end 9. led på den mørke i modsætning på kornet.

Almindelig strandkrabbe

Almindelig strandkrabbe Carcinus maenas er Danmarks mest almindelige strandkrabbe.
Den findes ved alle vores kyster bortset fra omkring Bornholm. Her er der ikke salt nok i vandet.
Der er stor forskel i farven på krabberne, og den kan forveksles med svømmekrabben, men den har fladtrykte bagben, som den bruger som årer til at "flyve" gennem vandet med.
Denne var meget lille. Kun ca. 1 cm. bred.

Havbænkebider

Havbænkebideren Ligia oceanica kaldes også for molekrebs.
Den kan blive over 3 cm. lang og findes i alle vores farvande.
Den lever på moler og sten i kystlinien. Den kan godt opholde sig kortvarigt i havet, men den drukner nemt. Føden er tang.

Den har 7 par gangben.

Tangreje og Roskildereje

Tangrejen Palaemon elegans kan kendes på, at den har brune ringe på kroppen.

I modsætning til Roskilderejen Palaemon adspersus der er mere ensfarvet.
Begge arter lever i alle vores farvande. De findes mest i tangplanter.

Sandrovflue

Almindelig sandrovflue Philonicus albiceps er, som navnet antyder, almindelig i sandede områder.

Duehale

Duehale Macroglossum stellatarum er en sommerfugl, der hører til i de varmere lande omkring Middelhavet. Men i varme somre med vind fra syd trækker de her op til os.
Den har en kolibri lignende adfærd og flyvemåde, og den kan forveksles med humlebisværmere, men de orange bagvinger gør den unik i bestemmelse.
Med lidt god vilje kan den også hurtigt i farten forveksles med gammauglen, der ses nederst i dette indlæg. Den flyver lidt på samme måde som duehalen.
Denne duehale var kortvarrigt forbi i min have, så det blev kun til et enkelt hastigt billede.

Her er en anden set for nogle år siden.

Og her er gammauglen.

Brun barkbuk

Brun barkbuk Arhopalus rusticus er ikke helt almindelig i Danmark.

Den kan forveksles med den heller ikke så almindelige Arhopalus ferus, men man kan skelne dem  fra hinanden på, at den brune barkbuk har spredte hår i øjnene, det har den anden ikke. Længden er ca. 25 mm

Det sikreste kendetegn er dog, at Brun barkbuks sidste fodled er spaltet hele vejen til roden. I modsætning til Arhopalus ferus hvis fodled kun er spaltet til midten.

Gærdesmutte

Gærdesmutte hannen bygger om foråret flere reder, og forsøger så at få en hun til at acceptere en af dem.
Sidst på vinteren byggede han en rede i en gammel svalerede, og efter at de har fået færdiggjort et kuld ude i mine træer, er de nu flyttet ind i denne. Den er bygget oven i en gammel svalerede.

Der er nu kommet unger i reden, og de gamle har travlt med at finde insekter til dem.

Ungernes afføring er pakket ind i en hinde. Så er det nemt og praktisk at tage den med ud igen.

Skovskade som imitator

Jeg gik en tur i en plantage, da der fra nogle træer lød nogle skrig fra en musvåge vekslende med en skratten fra en krage. Til tider var der også en skovskade, der gav sit besyv med.
Det undrede mig lidt, da skrigene fra musvågen normalt er dem, man hører, når den svæver rundt i luften, og på netop det sted i plantagen er der aldrig krager.
Forklaringen kom lidt efter, da en skovskade satte sig i træ lige ved siden af mig.
Og så fik jeg ellers læst og påskrevet på alle tre fuglesprog. Den har sikkert haft en rede i nærheden og har været utilfreds med min tilstedeværelse.

Gulhåret blomstertæge

Gulhåret blomstertæge Polymerus unifasciatus træffes i sommermånederne især på planten Gul snerre - også kaldet Jomfru Marias Sengehalm.
Den er almindelig i hele landet.

Sol halo

Højtliggende cirrus skyer indeholder iskrystaller, og når solen skinner gennem dem, kan man være heldig, at der dannes en ring omkring Solen, hvis krystallerne ligger tilfældigt og ikke ligger vendt på samme måde.
Denne ring kaldes en halo, og den er normalt 22 grader i radius. Der kan i sjældne tilfalde dannes en ring i 46 grader.
Man kan kontrollere cirklens grader ved at sprede fingrene ud i en strakt arm. Tommelfingeren sættes over Solen, og hvis lillefingeren næsten når ud til ringen, er det en 22 grader halo, da fingrene dækker ca. 20 grader.

Havterne

Havternehunnen sidder om foråret og tigger om mad.
Så er det op til hannen at bevise, at han kan skaffe det og dermed være god nok til at blive far til hendes unger.

Når formaliteterne så er på plads, kan hun sætte sig og ruge, medens han holder hende med selskab.
Her er det på fordækket på en ubenyttet båd.

En gang imellem henter han en fisk eller som her en krabbe til hende.

Kommer der en fredsforstyrrer for tæt på, er han der straks med et angreb, der godt kan blive til et hak i hovedet efterfuldt af en klat.

Ud af de 2 æg var der 1 unge, der døde straks efter klækningen. Her er de lige kommet ud af ægget.

Her beskytter hunnen den levende mod en bagende sol.

Efter 27 dage er den næsten flyvefærdig. Og de voksne knokler for at fodre ungen.

Et andet havternepar har fundet ud af at stjæle ungens mad, når dens forældre kommer med den.
Det giver tit nogle heftige diskussioner, men de bliver aldrig korporlige.
Læg mærke til deres kropssprog. Vingerne er hævet lidt ud fra kroppen, ligesom to meneskelige slagsbrødre der står over for hinanden med let bøjede, hævede arme hængende ud fra kroppen.

Og efter 30 dage fløj ungen fra reden, men den sad stadig og forlangte mad.