mandag den 9. juli 2018

Skovskade som imitator

Jeg gik en tur i en plantage, da der fra nogle træer lød nogle skrig fra en musvåge vekslende med en skratten fra en krage. Til tider var der også en skovskade, der gav sit besyv med.
Det undrede mig lidt, da skrigene fra musvågen normalt er dem, man hører, når den svæver rundt i luften, og på netop det sted i plantagen er der aldrig krager.
Forklaringen kom lidt efter, da en skovskade satte sig i træ lige ved siden af mig.
Og så fik jeg ellers læst og påskrevet på alle tre fuglesprog. Den har sikkert haft en rede i nærheden og har været utilfreds med min tilstedeværelse.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar