søndag den 30. april 2023

Mejeredderkop

Mejeredderkop Pholcus phalangioides kom her til landet for ca. 150 år siden. Den findes nu overalt.
En edderkop har for- og bagkrop adskilt, mens en mejer kun har én krop. Så det eneste edderkoppen har fælles med en mejer, er de meget lange ben. 
Den træffes mest hængene på hovedet oppe i loftet eller lignende steder. Her hænger en hun og vogter over sine æg, som den bærer rundt på.



Her ses klumpen med æg løst spundet sammen.



Her har en anden hun spundet æggene fast til et insekt, som hun har dræbt. Så er maden klar, når ungerne kommer ud.



Her er en nyklækket unge.



Her ses dens 8 øjne. 3 sidder sammen i siderne og 2 i midten.  En mejer har kun 2 øjne.



Her ses dens øjne, og palper der viser, det er en hun. Havde det været en han, lignede de boksehandsker.
Overkæberne med en giftklo, der vender indad.



De samme set fra en anden vinkel. Edderkoppens sanser ligger i de mange hår.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar