Mejeredderkop

Mejeredderkop Pholcus phalangioides kom her til landet for ca. 150 år siden. Den findes nu overalt.

En edderkop har for- og bagkrop adskilt, mens en mejer kun har én krop. Så det eneste edderkoppen har fælles med en mejer, er de meget lange ben. 

Den træffes mest hængene på hovedet oppe i loftet eller lignende steder. Her hænger en hun og vogter over sine æg, som den bærer rundt på.

Her ses klumpen med æg løst spundet sammen.

Her har en anden hun spundet æggene fast til et insekt, som hun har dræbt. Så er maden klar, når ungerne kommer ud.

Her er en nyklækket unge.

Her ses dens 8 øjne. 3 sidder sammen i siderne og 2 i midten.  En mejer har kun 2 øjne.

Her ses dens øjne, og palper der viser, det er en hun. Havde det været en han, lignede de boksehandsker.

Overkæberne med en giftklo, der vender indad.

De samme set fra en anden vinkel. Edderkoppens sanser ligger i de mange hår.

Torsk og Sortplet-ikten

 Her ses øjet på en torsk. Bemærk at pupillen er meget stor. Det er nødvendigt for torsken, da den lever nede ved bunden, hvor der kan være mangel på lys.

Og her er den kuglerunde øjelinse.

Men bemærk at der er en masse små sorte pletter både på skind og på linse.
De skyldes en fladorm: Sortplet-ikten Cryptocotyle lingua.
Den starter sit liv som larve i Almindelig strandsnegl Littorina littoria. Senere forlader den sneglen og borer sig ind i huden på en fisk. I dette tilfælde en torsk som indkapsler larven med mørke pigment celler. Når så fisken bliver ædt af en fugl, bliver ikten kønsmoden i fuglens tarm, og dens æg kommer ud sammen med afføringen, der bliver ædt af strandsneglen.

Torskens øresten

Hvis man flækker hovedet på en torsk, kan man oppe under panden se nogle små "tarme".
Det er torskens hjerne, og under den ligger der i begge sider en lille løs knogle.
Det er torskens øresten, som den bruger til bl.a. at høre med, men også til at holde balancen med.
Her ses hjernen.

Og her er de 2 øresten.

Hvis man sender lys gennem ørestenen, kan man se nogle sorte ringe. 
Det er årringe ligesom på et træ, og de fortæller, hvor gammel torsken er.
Denne øresten er 12 mm. lang, og den fortæller, at den 35 cm. lange torsk var 2 år.

Denne øresten er 13 mm., og torsken var 44 cm. og også 2 år gammel.

Her er ørestenen 16 mm., torsken var 52 cm. og 3 år gammel.

Almindelig sandmusling

Almindelig sandmusling Mya arenaria er som navnet siger almindelig i alle vores farvande.

Den kan blive op til ca, 14 cm., men er som regel noget mindre.

Den ligger nedgravet i sand med ånderøret stikkende op i vandet, og ser man ved lavvande huller som disse, ligger sandmuslingen 5-10 cm. nede i sandet.

Her er en sandmusling gravet fri. Ånderøret, der har lysfølsomme tentakler, er for langt til, at det kan trækkes ind mellem skallerne.

Den venstre skal er umiskendelig med den store plade, hvor båndet til hængslet sidder fast.

Og her ses den højre skal, hvor man tilsvarende kan se hulningen til pladen og båndhængslet.

Når skallerne er lukket, er der stadig et hul, hvor ånderøret kan komme ud.

Her ligger 3 nede under sandet.

Her er de gravet fri.

Og her er en, der er mere synlig.

Ånderøret tættere på set forfra.

Almindelig væggelav

Almindelig væggelav Xanthoria parietina er, som navnet siger, almindelig i hele landet. Den vokser bl.a. på træer, sten, husmure og tage.

Løvet også kaldet tallus er gulligt eller orange. Her vokser det på en stor kystnær sten.

Tættere på.

Og her på en lille sten.

Frugtlegemerne kaldes også apothecier.