lørdag den 2. oktober 2021

Blålig korkpigsvamp

Blålig korkpigsvamp Hydnellum caeruleum er ret sjælden og kun kendt fra Jylland på kalkbund.
Den gror sammen med gran og fyr, men denne groede med en ædelgran, og der er blandt eksperter formodning om, at det kan være en speciel underart.
Som det kan anes her, er hatoversiden i starten filtet, og siden bliver den glat og brun og kun blå i kanten.



Her er den samme set fra undersiden sammen med en jævnaldrende. Piggene sidder tæt og er cremefarvede  til blålige.



Med alderen bliver hatoversiden mere læderbrun, og den blå farve forsvinder.



Og undersiden bliver også mere brunlig.



Her ses undersiden tættere på.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar