Måne korona

2 dage før fuldmåne var luften tæt af fin dis i form af vanddråber med ens størrelse.

Det gav dette syn af en korona ring omkring månen.

Gul bævresvamp

Gul bævresvamp Tremella mesenterica er meget almindelig. 

Den ses især i fugtigt vejr i vinterhalvåret, hvor den snylter på diverse arter af voksskind svampe.

Guldlaks

Moleret på Fur og Mors er dannet af kiselalger, der er sunket til bunds i havet for 55 millioner år siden, da Nordatlanten blev dannet.

Er man heldig kan man finde forskellige fossiler i det. Her er det fisken Guldlaks i forskellige eksemplarer. Længden er mellem 1 og 3 cm.

Dendritter

Hvis mangan udfældes i små sprækker i sten, kan der dannes sorte mønstre, der til forveksling ligner forstenede planter. Disse stammer fra Mors.

Afhængig af sprækkerne i stenen kan de også have et andet udseende.

Døgnflue

Der findes i Danmark 43 forskellige arter af døgnfluer. Herunder ses en nymfe af en af arterne.

Nymferne skifter hud flere gange og bliver hver gang lidt større. Nymfetiden er normalt 1 år.

Hårene på bagkroppen er dens gæller. Og så har den 3 stråler på halen. Længde ca. 4 millimeter. 

Vandlopper

Der findes mange forskellige arter af vandlopper. Denne er en del Daphnia slægten. Længden er ca. 1,5 millimeter.

Set fra siden.

Her ses en han af Cyclopoida slægten. Længden er omkring 1,2 millimeter.

Her en hun af samme slægt som den foregående.

Det er 2 sække fyldt med æg, den har fastgjort på siderne nær halen.

Iriserende skyer

Især altocumolus og cirrocumulus skyer kan lave disse farver. Når skyerne er tynde og har vanddråber af samme størrelse, er der mulighed for at se nogle korona lignende mønstre. Det er lyset fra solen, der rammer dråbernes overflade, og herfra spredes det ud. Det kaldes for diffraktion.
Hvis vanddråberne har samme størrelse, er farverne organiseret i korona lignende ringe, ellers ses farverne i tilfældige pletter i  skyen, da de forskellige farver påvirker hinanden, så farverne bliver tilfældige.
Disse farver er set i en døende kondensstribe fra et fly. Farvesammensætningen er lidt usædvanlig. Det skyldes måske, at vanddråberne hurtigt blev meget små og fordampede hurtigt, inden de forsvandt helt.

Grandeplads i Børglum

En grandeplads var en rundkreds af sten i landsbyen.
Her havde hver gårdmand sin bestemte sten, og her blev anliggender for alle i landsbyen debatteret under ledelse af en oldermand. Allerede fra 11-1200-tallet nævnes det, at grandestævnet kan afsige dom i mindre retssager, og deres afgørelser var gældende for alle i landsbyen.
I byen Børglum, der ligger mod øst for foden af bakken op mod Børglum Kloster, lå grandepladsen midt i byen, og d. 1. maj 1946 blev den indviet igen med deltagelse af til lejligheden udklædte lokale gårdmænd.

Pladsen ligger der endnu. 

Man finder den ved at gå op af vejen lige øst for forsamlingshuset.

Her ankommer oldermanden.

Hornet om hans hals blev brugt, når han blæste til samling.

Et par af deltagerne. 

Manden med det lange hår (det er en paryk) og kun et øje var min morfar Christian Aagaard.

Og her er hele forsamlingen stillet op til fotografering.

Klitgraveedderkop

Klitgraveedderkop Arctosa perita er almindelig i sandede klitter, hvor den bor i gange, men den kan også træffes strejfende rundt i sandet. 

Krumskællet Skælhat

Krumskællet Skælhat Pholiota squarrosa er almindelig om efteråret, hvor den vokser i kraftige knipper omkring levende og døde løvtræer.

Hatten er tør, og den er beklædt både på hat og stok med kraftige krumme skæl.

Lamellerne er tilvoksede og tætte. 

Blålig korkpigsvamp

Blålig korkpigsvamp Hydnellum caeruleum er ret sjælden og kun kendt fra Jylland på kalkbund.

Den gror sammen med gran og fyr, men denne groede med en ædelgran, og der er blandt eksperter formodning om, at det kan være en speciel underart.

Som det kan anes her, er hatoversiden i starten filtet, og siden bliver den glat og brun og kun blå i kanten.

Her er den samme set fra undersiden sammen med en jævnaldrende. Piggene sidder tæt og er cremefarvede  til blålige.

Med alderen bliver hatoversiden mere læderbrun, og den blå farve forsvinder.

Og undersiden bliver også mere brunlig.

Her ses undersiden tættere på.

Almindelig Stinksvamp

Almindelig Stinksvamp Phallus impudicus er, som navnet antyder, almindelig. Den vokser under både nåletræer og løvtræer og foretrækker næringsrig jord. Denne stod i min have i kanten af kompost dyngen.

Den starter tilværelsen i nogle dage som et hekseæg hvori der er en geléagtig masse. Under denne masse ligger hat og stok og hviler sig.

Men pludselig går det stærkt, og i løbet af 12 timer, ser den sådan ud. 

En hvid, stinkende stok med en grøn hat. Det grønne er sporemassen, der ligger i nogle kamre, men dem kan man ikke se, da de er helt fyldt op med gelé.

Lugten tiltrækker fluer, der æder sporemassen, og på den måde får svampen spredt dem.

Her er der gået yderligere et par timer, og kamrene begynder at blive mere tydelige.

Og efter nogle få timer mere er der gjort rent bord.

Her er en Iberisk skovsnegl Arion vulgaris oppe og smage på en.

Puklet Kæmpeparasolhat

Puklet Kæmpeparasolhat Macrolepiota mastoidea ses ikke så tit i Danmark.

Den vokser mest i græs, men disse er set ved et sommerhus i en sandet klit helt tæt på kysten.

Hatten, der har sammenhængene lysebrune skæl på midten, men spredte på hvid bund ude mod kanten, bliver mellem 4 og 12 cm. bred, og stokken, der har en dobbelt ring og en bred knold som rod, bliver mellem 8 og 15 cm. høj.

Her er en på vej frem.

Her er en et par dage ældre i udfoldet tilstand.

Den sammen set med de cremefarvede, frie, ret brede og tætte lameller.

Havtorngalmide

Havtorngalmide Aceria hippophaena er almindelig på blade af Havtorn.

Her ses en overside af et blad.

Og her en underside.

Her ses en underside tæt på med 2 galmider inde i den blå ring.

Det er ikke nemt at tage et billede af dyrene. De er konstant i bevægelse og kun 0,3 mm. lange.

Her en tredje Havtorngalmide tættere på.

Skællet Støvbold

Skællet Støvbold Lycoperdon utriforme er almindelig sidst på sommeren i græs.

Den kan blive op til 15 cm. bred og har pigge på op til 4 mm. De falder dog hurtigt af.

Den har flere latinske navne: Handkea utriformis, Lycoperdon caelatum eller Calvatia utriformis,

 

Kæmpe-Støvbold

Kæmpe-Støvbold Langermannia gigantea kan alene på sin størrelse næppe forveksles med andre svampe.

Den vokser helst på næringsrig jord med græs, og ses som ny fra sidst på sommeren til begyndelsen af efteråret. Den tørre støvende svamp kan findes helt hen på næste forår.

Den har ingen stok.

  Denne var i den store ende af skalaen og vejede 7,1 kg.

Og målte 52 cm. i diameter. Som ung er dens kød hvidt og spiseligt.

Her er en lidt ældre.

Og en der spreder pollen.