Hårhvarre

Hårhvarre Zeugopterus punctatus kan blive op til 25 cm.  Den lever i vores indre farvande.

Bug- og gatfinnen er forbundet med finnehud.

Skællene på øjensiden har små hårlignende spidser. Derfra stammer dens navn.

Stenbider

Stenbider Cyclopterus lumpus er meget almindelig og findes i alle vore farvande.

Obs.: De seneste par år, er bestanden gået drastisk tilbage og anses nu for en truet art. Om det er overfiskeri eller ændret havmiljø er svært at sige. Dette er skrevet marts 2024. 
Hannen kan blive op til 40 cm. Hunnen op til 50 cm.
Bugfinnerne er vokset sammen og danner en sugeskive, medens forreste rygfinne er overvokset af den tykke hud.
De fanges primært de første 3-4 måneder af året. Det er hannens rygkød, der spises. Det er løst og geleagtigt og egner sig bedst til at blive dampet.
Hunnen, der også kaldes kvabso eller kulso, spises normalt ikke, men dens æg sælges under navnet kaviar eller stenbider rogn.
Her ses en han i ynglefarver.

Og her er en hun.

Her er en 5 cm. lang unge fra starten af december. Den sad gemt i noget tang i havnen i Hirtshals.

Ungen set fra undersiden.

Og her er der stenbiderrogn afsat på Blæretang.

Stor tangnål

Stor tangnål Syngnathus acus kan, når den er stor, kun forveksles med Snippe Entelurus aequoreus

Men Stor tangnål har brystfinner og halefinne, det har Snippe ikke.

Hovedet set fra siden.

Hannen har en rugepose, hvori hunnen lægger op til 400 æg. De klækker efter 5 uger, og når ungerne er ca 30 mm svømmer de ud.

Her ses den tættere på.

Og her ses nogle af æggene. Diameteren er 2,5 mm. for det enkelte æg.

Lange

Fisken Lange Molva molva bliver normalt ikke over 1,60 meter.
Den lever i Nordatlanten, men kan også fanges i Skagerak på lidt dybere vand.

Den kan forveksles med Byrkelange, men langens halerod er er tykkere.

Et kik ind i munden til dens mange tænder. Den kan godt være lidt af en rovfisk.

Den hører til torskefamilien. Bemærk den lange hagetråd.

Corona ring

Hvis der er meget små vanddråber i tynde skyer, som solen skinner igennem, kan man være heldig at se en corona.

Euderus albitarsis

Euderus albitarsis er en meget lille snyltehveps i Euderus slægten. Den er kun 1,5 mm lang

I Sverige kender man 4 arter i slægten, men ikke nogen i Danmark. 

D.v.s. det gjorde man ikke før jeg fandt denne i en galmygge galle fra Pilerosetgalmyg Rabdophaga rosaria. Hvad den lavede der, er lidt uklart, da den vist nok ikke snylter på galmyg. Måske havde den fundet et andet insekt i gallens blade og snyltede på det. Men man er ikke helt sikker på, om den måske gør det alligevel, for efterfølgende fandt jeg yderligere nogle stykker af samme art på samme galler. Så muligheden foreligger.

Alt det er selvfølgelig ikke noget, jeg ved ret meget om, men eksperten Simon Haarder har været meget behjælpelig med at bestemme den og fortælle om den. Ligesom en udenlandsk ekspert har godkendt efter at have fået tilsendt et eksemplar af den.

Og her er selve bostedet En såkaldt Skagensrose på Lav pil Salix aurita x repens ssp. repens

Ålekvabbe

Ålekvabbe Zoarces viviparus er meget udbredt. Den kan blive op til 50 cm., men normalt ses den kun som ca. det halve. Den er ungefødende.

Den  kan kendes på, at rygfinnen bagerst har en indskæring.

Søtunge

Søtunge eller bare Tunge Solea solea er en værdifuld fladfisk for fiskeriet.
Den lever i alle vores farvande, men er på kanten af sin nordgrænse.

Sortkutling

Sortkutling Gobius niger er meget udbredt lige fra Østersøen til Middelhavet.
Den kan blive op til 18 cm. og kendes på, at den har en mørk plet forrest på hver rygfinne.
Haleroden er kort og høj.
Den kan forveksles med Sortmundet kutling, men den har 15-17 stråler i bagerste rygfinne, hvor Sortkutlingen kun har 13-14

Bugfinnerne er vokset sammen til noget der minder om en sugeskive.

Mørksej

Mørksej Pollachius virens findes i Nordsøen og Kattegat.

Den kan blive over 1 meter, og den har en næsten lige, lys sidelinie.

Knudret fiskeigle

Knudret fiskeigle Hirudinea kan findes på fisk i alle vores farvande.
Den kan blive op til 3 cm. og har en sugeskive i begge ender.
Her sidder den på en Almindelig ulk.

Her er vi gået tættere på.

Her ses den ene sugeskive.

havkarusse

Havkarusse Ctenolabrus rupestris er meget almindelig i vores farvande. Den kan blive op til 18 cm.

Den kendes på den sorte plet øverst på haleroden og forrest på rygfinnen.

Alimindelig eremitkrebs

Almindelig eremitkrebs Pagurus bernhardus er almindelig i alle vores farvande.
Den kan blive op til 10 cm. lang.
Da dens bagkrop er blød og sækformet, bor den i tomme sneglehuse. Efterhånden som den vokser, må den derfor finde et nyt og større hus. Ved fare blokerer den indgangen med sin klosaks.

Femtrådet havkvabbe

Femtrådet havkvabbe Ciliata mustela findes især i vores farvande  i Nordsøen og Skagerak, men den træffes også andre steder.
Den kendes på, at den foruden skægtråden har 4 føletråden på snuden.

Længden bliver max. 25 cm.

Langtornet ulk

Langtornet ulk Taurulus bubalis kan kendes på, at tornen på siden af hovedet når om bag gællerne.
I yngletiden er den meget farvestrålende. Længden er max. 20 cm.
Se også Almindelig ulk

Gællehuden er bredt sammenvokset med struben, i modsætning til Almindelig ulk hvor den danner en fold.

Almindelig ulk

Almindelig ulk Myoxocephalus scorpius er, som navnet siger, almindelig i danske farvande.

Hannen får i vinterens yngletid en rød hvidplettet bug.
Gællehuden danner en fold under struben. I modsætning til Langtornet ulk hvor den er bredt sammenvokset. Længden er max. 60 cm. i arktisk farvand. Hos os er den noget mindre.
Se også Langtornet ulk: Langtornet ulk

Her set fra oversiden.
Det der sidder bag dens højre øje er en fiskeigle se: Knudret fiskeigle

Bemærk at tornen på siden af hovedet ikke går bag gællen. I modsætning til Langtornet ulk.

Savgylte

Savgylte Symphodus melops er en almindelig fisk i danske farvande. Den kendes på den sorte plet midt på haleroden.
Den bliver max. 30 cm., og den findes især i tang.
Her ses en  gullig brun hun.

Og her er en mere grøn blå han.

En mere.

Agabus bipustulatus

Agabus bipustulatus er en almindelig vandkalv i Danmark. Den foretrækker stille vand.

Den har rødbrune antenner og forben.

Myrebille

Den ca. 1 cm. lange myrebille Thanasimus formicarius er almindelig over hele landet.

Den kan forveksles med den sjældne Thanasimus femoralis, men den har røde lår.

Den voksne bille lugter sig frem til barkbiller, som den lever af. Dens larver lever i 2 år i barkbillernes gange, hvor de bl.a. æder deres larver. Derefter forpupper den sig og kommer frem som voksen det følgende forår.