søndag den 3. juni 2018

Fjæsing

Fjæsing er en fisk med smukke farver, der kan blive op til 40 cm. Den lever til dels i Nordsøen, men  træffes mest i de indre farvande.
Den siges at ligge nedgravet på lavt vand om dagen ventende på bytte i form af orme og småfisk, mens den er mere aktiv om natten.
Det er muligt, men den er en almindelig fangst på krogen ved dørgefiskeri efter makrel om dagen.
Den er kendt for sine giftige pigge. Det gør nas at stikke sig på dem, men det er i modsætning til folkesnakken ikke dødeligt. Er man uheldig, skal den pågældende legemsdel nedsænkes eller overhældes med ca. 40 - 45 grader varmt vand. Derved ødelægges giften.
Den har pigge på forreste rygfinne, men man skal også være opmærksom på den kraftige pig, der sidder bag gællerne.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar