søndag den 11. september 2016

Stor lædersøpung og Lille lædersøpung

Stort lædersøpung Botryllus schlosseri stammer oprindeligt fra Atlanterhavet, Middelhavet og Nordsøen, men findes i dag stort set i alle have. Her hjemme findes de i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
Det er ca. 2 mm. store dyr, der sidder i et stjerneformet mønster, der igen kan danne op til 10 cm. store kolonier.
De kan både være grønne, brune eller røde og sidder på brunalger eller muslinger.
De er tvekønnede, og for at undgå selvbefrugtning udløser de æggene et par dage før sæden.
De kan dog befrugte sig selv, men så er der risiko for, at afkommet bliver misdannet.
Her sidder de på en blåmusling.



Tættere på ses hvordan de sidder i stjerneform med en fælles udstrømningsåbning.
Det hvide er et beskyttende lag kaldet kutikula.



Her er en anden koloni i en anden farve.



Og her er nogle tæt på med åbne ind og udgangsåbninger.



Og her en helt anden udgave af dem.



Den har en slægtning Lille lædersøpung botrylloides leachi.
Den har samme levemåde som den store. Den er ca. 3 mm lang og findes i brunlige og orange nuancer.
Her ses en koloni på blåmuslinger.



Og her er vi tættere på.



Nogle gule der sidder og filtrerer vandet.



Det samme gør de rødlige her.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar