tirsdag den 16. februar 2016

Nordstjernen og Karlsvognen

Jeg har tidligere vist Nordstjernen: Nordstjernen
Her er et næsten tilsvarende billede.



Og hvordan finder man den så?
Jo, se i nordlig retning efter Karlsvognen, den er nem at kende.
På det lysnede billede herunder står den lidt til højre for midten med trækstangen nedad.
Find så de to stjerner der danner bagsmækken og træk en ret linje op mod venstre.
Længden skal være fem gange afstanden mellem de to bagsmæk stjerner.
Her er en klar stjerne, og det er Nordstjernen.
Den røde streg på billedet er lyset fra den venstre vinge på en flyvemaskine. Lyset fra den bliver en streg, da billedet er taget over 22 sekunder, og det er den afstand flyvemaskinen har tilbagelagt på den tid (fortsættes under billedet).



Nordstjernen står over jordens rotationsakse, d.v.s. det ser ud som om den står stille, medens alle de andre stjerner drejer rundt om den.
Det kan man se på den lille film herunder. Desværre lider den under, at systemet komprimerer filen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar