Nisseskæg eller håris

Kloge hoveder er ikke helt enige om, hvad nisseskæg er.

Nogle siger, det er vandet i løvgrene, der udvider sig, når det fryser til is. 

Andre mener, der også er svampe blandet ind i fænomenet.
Det sidste er nok mest sandsynligt, og at det drejer sig om svampen Exidiopsis Effusa - Smuk bævrehinde.

Det ses, når temperaturen ligger lige omkring eller et par grader under frysepunktet.

Og der er ingen tvivl om, hvorfra det har fået sit navn. Men det kaldes også for håris.

Almindelig cinnobersvamp

Almindelig cinnobersvamp er meget almindelig. Den kan findes året rundt på løvtræ.
På billedet her er der både et kønnet og et ukønnet stadie.
De kønnede er de op til 0,5 mm store brunrøde frugtlegemer, og de ukønnede er de op til 1,5 mm. store gullige eller laksefarvede  legemer.

Tangspræl

Tangspræl Pholis gunnellus er en fisk, der lever på bunden, hvor den kan gemme sig mellem sten og tang. Den svømmer dårligt, da den ikke har nogen svømmeblære.
Dens maksimale længde er 25 cm., og den kan forveksles med en ålekvabbe, men den kan kendes på de 9-13 mørke pletter med en hvid ring omkring, der sidder mellem ryg og rygfinne.
Her er en, der endte i maven på en tejst ved Hirsholmen.

Det er ikke verdens bedste billede, men tæt på ses de mørke pletter med den hvide ring.

Her er et mere.

Solsøjle

Solsøjler ses, når solen står lavt ved solopgang eller solnedgang.
Det kræver dog også, at der er flade iskrystaller i luften til at reflektere solstrålerne.
Her ses en solsøjle ved solopgang d. 20. november.
Den hvide "røgfane" til højre for solen er en flystribe - også kaldet contrail, der danner skygge på skydækket over den.

Supermåne

Den 14. november er der fuldmåne, og da månens bane ikke er cirkulær, men elliptisk omkring jorden, er den på den dag det tætteste  på jorden, den kan komme.
Ud af en afstand på ca. 400.000 km. drejer det sig kun om en forskel på ca. 50.000 km.  Så reelt betyder det, at man ikke kan se forskel, selv om medierne gør et stort nummer ud af det.
Da vejrudsigten for mandag ikke ser for lovende ud, får vi her et billede fra i dag d. 13. hvor man kan se 96 % af månen.

Almindelig sømus

Almindelig sømus hører til de irregulære søpindsvin.
Groft sagt kan man sige, det betyder at munden sidder i den ene ende af dyret og gattet i den anden.
Den lever nedgravet i sand eller mudderbund fra Nordsøen til nordlige Øresund.
Det er ikke så tit, man ser hele dyret skyllet op på stranden.

Til gengæld finder man tit mange skaller skyllet i land det samme sted.

Kogegrube

Når sandet ud til kysten ved Rubjerg Knude blæser væk, kommer den gamle jord frem igen i såkaldte afblæsningsflader.
På disse flader kan man være heldig at støde på menneskelig aktivitet fra fordums tid.
Her er det en kogegrube, som blæsten har afdækket.
En kogegrube er en samling af sten, hvor omkring der har været tændt bål. Når stenene er blevet varmet op, har man lagt f.eks. kød indpakket i blade på dem, til det var stegt og spiseligt.
Der lå nogle få stykker flint afslag i området, men det er for usikkert til nærmere at tidsbetemme det til andet end oldtiden.
Her ses det fra toppen af en klit. Gruben er den halvrunde cirkel lidt til venstre for midten.

Her ses den yderst til højre som en sort klat. Til venstre ses knogler fra dyr man har tilberedt.

Her er knoglerne lidt tættere på.

Og kogegruben med masser af sort aske.

Man har bl.a. stegt en ko.

Tænderne ligger her også.

En knogle fra et ukendt dyr.

Og her nogle af stenafslagene sammen med et stykke forkullet træ.

Iridium glimt eller Iridium flare

Iridium satellitter er kommunikations satellitter, der sørger for vores mobil samtaler kan fungere.
Der er i alt 6 grupper med 11 satellitter i hver plus nogle i reserve.
Nogle flyver i en højde fra jorden på ca. 785 km., og de er nøjagtig 100 minutter om en tur rundt om jorden. Så der er altid en inden for rækkevidde, hvilket betyder, at der er en ny over os hvert 8. minut.
Deres antenner er på størrelse med en dør, d.v.s. ca. 1x2 meter.

Den 7. april 1998 blev Iridium 68 opsendt fra Baikonur i Kasakhstan.
Og den 1. november fløj den hen over hovedet på mig. D.v.s. jeg stod små 10 km. fra at stå lodret under den, hvilket bevirkede, at den var 1.200 km. fra mig.
Solen stod 20 grader under horisonten, men da satellitten var så højt oppe ramte solens stråler alligevel satellittens venstre antenne, der virkede som et spejl og lyste ned på mig. Dette varede i 9 sekunder.

På billedet her ser man først en tynd hvid streg, det er satellitten som man normalt ser den, når den flyver forbi. Derefter lyser stregen op og bliver kraftigere, det er selve glimtet, for derefter igen at blive til den tynde lyse streg. Hele billedet er optaget over 22 sekunder.

Og her er den lidt tættere på.

Her er Iridium 25 set d. 27/11 2016. Den blev opsendt d. 21/8 1997 fra Vandenberg, og ses her på en afstand af ca. 1.100 km. Den flyver i en højde på ca. 500 km.

Billedet her er taget over 33,5 sekunder, og man kan se selve glimtet på 9 sekunder fra dens venstre antenne som en ekstra kraftig streg midt i dens bane.

Man kan iøvrigt kende flyvemaskiner fra satellitter på, at satellitter laver streger, og flyvemaskiner blinker.

Udbygning af Frederikshavn havn

Man er i øjeblikket i gang med en større udvidelse af havnen i Frederikshavn.
Det betyder bl.a. at den ca. en sømil lange sejlrende uddybes til 12 meter, bredden bliver 150 meter.
Af hensyn til havplanterne må der kun uddybes i tiden fra oktober til april.
Materialet bliver brugt til en opfyldning af baglandet.
Her er det sandpumperen Njord (Njord er de søfarendes gud), der er i gang.

Og her ses et overblik over Njord's sejlrutes seneste historik.

Skestork

Skestorken kan næppe forveksles med andre fugle.
Den lever og yngler i vådområder så som fjorde og lignende.
Den holder sammen i små grupper, inden den i september trækker sydpå.
Her ses en sådan gruppe en af de sidste dage i september i Vejlerne i Limfjorden, medens en regnbyge trækker forbi.

Og tættere på ses det skeformede næb.

Tågebue

En tågebue er i familie med en regnbue.
Den opstår på samme måde, ved at solen skinner på vandråber, der sender strålerne tilbage til iagttageren.
Så en regnbue og en tågebue er altid i modsat retning af solen.
Da dråberne i tåge er meget mindre end regndråber, under 5 hundrededel af en millimeter, er der ingen farve i en tågebue. Der kan højest være lidt rødt udvendigt på buen.

Strandsennep

Selv om lærebøgerne siger, vi kun har to slags Strandsennep i Danmark, så har vi reelt tre slags.
Den ene er Østersø strandsennep, der helst vil vokse på strande med brakvand i de indre farvande.
Den kendes især på de fjersnitdelte blade.

Og skulperne der forneden har nogle udvækster.

Så er der Nordsø strandsennep, der vokser langs Vesterhavet.
Den kendes på de takkede blade.

Og skulper uden udvækster.

Og så er der den tredje nemlig Arktisk strandsennep, der indtil videre kun er fundet ved Skagerak kysten.
Den har brede, uregelmæssigt fligede blade.

Og den har en skulpe uden udvækster, men med et led neden for midten.

Tejst

Tejsten er let genkendelig om sommeren på de røde ben og det hvide spejl i den ellers sorte fjerdragt.
Den største ynglende bestand findes på Hirsholm, hvor den har rede mellem molernes sten.
I Nordatlanten findes den i store mængder.
Den lever udelukkende af fisk og kan dykke 50 meter ned.

I vinterhalvåret bliver den mere broget i fjerdragten.

Stor lædersøpung og Lille lædersøpung

Stort lædersøpung Botryllus schlosseri stammer oprindeligt fra Atlanterhavet, Middelhavet og Nordsøen, men findes i dag stort set i alle have. Her hjemme findes de i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
Det er ca. 2 mm. store dyr, der sidder i et stjerneformet mønster, der igen kan danne op til 10 cm. store kolonier.
De kan både være grønne, brune eller røde og sidder på brunalger eller muslinger.
De er tvekønnede, og for at undgå selvbefrugtning udløser de æggene et par dage før sæden.
De kan dog befrugte sig selv, men så er der risiko for, at afkommet bliver misdannet.
Her sidder de på en blåmusling.

Tættere på ses hvordan de sidder i stjerneform med en fælles udstrømningsåbning.
Det hvide er et beskyttende lag kaldet kutikula.

Her er en anden koloni i en anden farve.

Og her er nogle tæt på med åbne ind og udgangsåbninger.

Og her en helt anden udgave af dem.

Den har en slægtning Lille lædersøpung botrylloides leachi.
Den har samme levemåde som den store. Den er ca. 3 mm lang og findes i brunlige og orange nuancer.
Her ses en koloni på blåmuslinger.

Og her er vi tættere på.

Nogle gule der sidder og filtrerer vandet.

Det samme gør de rødlige her.

Tøffelsnegl

Tøffelsneglen kom omkring 1930 til Limfjorden sammen med østersyngel fra Holland.
Da den tit sidder på østers og blåmuslinger, og da den lever af det samme algeplankton som dem, kan den være en konkurrent til dem.
Ofte sidder der flere oven på hinanden, og så vil de nederste være hunner og de øverste hanner, men den kan skifte køn.
Den findes i Limfjorden, Nordsøen og Kattegat, og den kan blive op til 5 cm.
Her sidder der en på en blåmusling.

Set indefra forstår man, hvor den har sit navn fra.

Og her sidder nogle gamle, døde ilanddrevne oven på hinanden. Den til venstre er den nederste.

Sumpgræshoppe

Sumpgræshopperen findes i hele landet, men den er ikke så talrig.
Den er let at kende med de røde baglår, sorte knæ og mørke vinger, der har en grøn stribe langs kanten.
Den kan blive op til næsten 4 cm, og hunnen er den største med vinger, der næsten når ud til bagkropspidsen.
Her ses en han med vinger, der er lidt længere end bagkroppen.

Sortåret hvidvinge

Sortåret hvidvinge kan forveksles med en kålsommerfugl, men den har ingen sorte pletter.
Den er mest almindelig i Jylland, hvor den træffes på heder, overdrev og moser.