Almindelig gødningsflue

Almindelig gødningsflue er meget almindelig.
Hvor der er frisk kolort er der også fluer.

Mosegris

Mosegrisen kaldes også for vandrotte.
I virkeligheden er den en planteædende studsmus.
Dens skud kan kendes på, at de i modsætning til muldvarpens skud ikke er lukkede.

Smalbladet timian

Smalbladet timian er en almindelig plante 3 til 10 cm. høj. Den vokser på heder, overdrev og grusgrave. Den er lav og tæppedannende.
Bladene er hårede i kanten nær basis.

Edderkoppespind

Her i efteråret er der masser af edderkoppespind.
Går man ud en fugtig morgen og ser sig lidt om, er græs og planter dækket af dem, og de er fulde af dråber i forskellige størrelser. Nogle dråber er meget små.
Hvis så solen samtidig skinner, giver det de mest fantastiske farver og spejlinger, når man kommer helt tæt på.
Her er nogle eksempler.

Markskarnbasse

Markskarnbasse er en stor bille, der ikke er så almindelig mere.
Den lever især af kolort på lidt sandede overdrev, og da der er færre køer på græs nu om stunder, giver det også færre levesteder for den.
Her ses en, lige før den letter. Det er ikke lus, man ser under dens dækvinger. Det er mider, der bruger den som transportmiddel.

Den kan forveksles med Overdrevsskarnbasse, men bugledene på Markskarnbasse er uden prikker og hår.

Ligeledes har Markskarnbasse to indbugtninger foran på kindbakkerne.
Overdrevsskarnbassens har en jævn lige kant.

Droneflue

Dronefluen er almindelig.
Den kan ligne honningbiens han, der også kaldes drone.
De orange felter på bagkroppen kan variere, men den kan altid kendes på behåringen omkring øjnene.

Her ses en  anden forfra med de arts karakteristiske to sorte streger med hår.

Navle purpurhinde

Navle purpurhinde gror i bølgeslagszonen. Denne er ca. 5 cm i diameter sidst på året.
Dens sporer overvintrer som tråde i skaldyr og vokser frem igen om foråret.
Tørrede og hakkede purpurhinde blade spises i Japan under navnet Nori.
De laver f.eks. en roulade af blade rullet sammen med ris, grønsager og fisk.

De sidder fast med en hæfteskive. Deraf navnet "navle".

Måneformørkelse

Den 28. september 2015 oplevede vi en total måneformørkelse.
En måneformørkelse opstår når jordens skygge falder på månen.
Det vil sige at månen, jorden og solen står på en lige linje med jorden i midten.
Det var tilmed en supermåne, da den falder sammen med det tidspunkt, hvor månen i sin ellipse bane er tættest på jorden.
Den begyndte kl. 3.07, og fra kl. 4.11 til kl. 5.23 var den total. Kl. 6.27 var det hele overstået.

Her ses månen inden det startede.

Og her er vi halvt igennem første halvdel.

Her er vi halvt igennem den totale formørkelse.
Da solens stråler afbøjes i jordens atmosfære, og det er de røde stråler, der bøjes mest, vil månen ikke være mørk, men rød.

Og her er vi så 3/4 gennem forløbet.

Efterhånden som vi nærmede os morgenen, begyndte der til tider at komme tåge.
Det gav et lidt specielt lys.

Her ses hele forløbet. Bemærk der er to forskellige hastigheder.

Først 1 minut og 15 sekunder.

Dernæst 18 sekunder.