Stjernebold

Der findes flere forskellige svampe af arten Stjernebold.
Her skal nævnes tre, der alle kommer frem sidst på efteråret. Ingen af dem er helt almindelige.

Frynset stjernebold træffes både i løv og nåleskov på kalkbund.

Kødet stjernebold ligner Frynset stjernebold og træffes de samme steder, men Kødet har en tydelig ring omkring åbningen til sporebeholderen. Og Frynset har, som navnet siger, en frynset sporeåbning.

Det ydre lag på Kødet stjernebold sprækker i 2 dele, hvorved det inderste lag danner en krave om sporebeholderen.

Stilket stjernebold har en sporebeholder der bliver løftet op og sidder på en stilk.

Marehalm og hjælme

Man siger tit, at det er marehalm, der gror i klitterne.
Det er til dels rigtigt, men der er også meget hjælme.
Den bedste måde at se forskel på dem er, at hjælmen har smalle blade, og marehalmen har brede blade.
Det ses på dette billede med marehalmen til venstre.

Læge-kokleare

Læge-kokleare er en almindelig saltelskende plante langs vores strande.
Dens sukkulentagtige blade er rige på C vitamin, og planten har derfor været anvendt af søfolk under navnet "skørbugsplante"

Den blomstrer i maj-juni med hvide blomster.

Metalimnobia bifasciata

Metalimnobia bifasciata hører til gruppen af myg i den meget store Limoniidae familie.

Dens larver lever på svampe som f.eks. denne larve, der har dækket sig med sine ekskrementer og gemt sig i stokken på den i Danmark sjældne Orangegul ridderhat.

Her sidder den så som udklækket sammen med sin gamle larvehud til højre og med en ikke udklækket larve mellem sine venstre ben.

Strandkamille

Strandkamille, der blomstrer langt hen på efteråret, er en almindelig plante langs vore strande.
Men der er stor forskel på, hvordan den ser ud.
På de beskyttede kyster i de indre farvande er den høj og ranglet.

Men ved den jyske vestkyst er den lav og med sukkulent agtige blade.

Almindelig gødningsflue

Almindelig gødningsflue er meget almindelig.
Hvor der er frisk kolort er der også fluer.

Mosegris

Mosegrisen kaldes også for vandrotte.
I virkeligheden er den en planteædende studsmus.
Dens skud kan kendes på, at de i modsætning til muldvarpens skud ikke er lukkede.

Smalbladet timian

Smalbladet timian er en almindelig plante 3 til 10 cm. høj. Den vokser på heder, overdrev og grusgrave. Den er lav og tæppedannende.
Bladene er hårede i kanten nær basis.

Edderkoppespind

Her i efteråret er der masser af edderkoppespind.
Går man ud en fugtig morgen og ser sig lidt om, er græs og planter dækket af dem, og de er fulde af dråber i forskellige størrelser. Nogle dråber er meget små.
Hvis så solen samtidig skinner, giver det de mest fantastiske farver og spejlinger, når man kommer helt tæt på.
Her er nogle eksempler.

Markskarnbasse

Markskarnbasse er en stor bille, der ikke er så almindelig mere.
Den lever især af kolort på lidt sandede overdrev, og da der er færre køer på græs nu om stunder, giver det også færre levesteder for den.
Her ses en, lige før den letter. Det er ikke lus, man ser under dens dækvinger. Det er mider, der bruger den som transportmiddel.

Den kan forveksles med Overdrevsskarnbasse, men bugledene på Markskarnbasse er uden prikker og hår.

Ligeledes har Markskarnbasse to indbugtninger foran på kindbakkerne.
Overdrevsskarnbassens har en jævn lige kant.

Droneflue

Dronefluen er almindelig.
Den kan ligne honningbiens han, der også kaldes drone.
De orange felter på bagkroppen kan variere, men den kan altid kendes på behåringen omkring øjnene.

Her ses en  anden forfra med de arts karakteristiske to sorte streger med hår.

Navle purpurhinde

Navle purpurhinde gror i bølgeslagszonen. Denne er ca. 5 cm i diameter sidst på året.
Dens sporer overvintrer som tråde i skaldyr og vokser frem igen om foråret.
Tørrede og hakkede purpurhinde blade spises i Japan under navnet Nori.
De laver f.eks. en roulade af blade rullet sammen med ris, grønsager og fisk.

De sidder fast med en hæfteskive. Deraf navnet "navle".

Måneformørkelse

Den 28. september 2015 oplevede vi en total måneformørkelse.
En måneformørkelse opstår når jordens skygge falder på månen.
Det vil sige at månen, jorden og solen står på en lige linje med jorden i midten.
Det var tilmed en supermåne, da den falder sammen med det tidspunkt, hvor månen i sin ellipse bane er tættest på jorden.
Den begyndte kl. 3.07, og fra kl. 4.11 til kl. 5.23 var den total. Kl. 6.27 var det hele overstået.

Her ses månen inden det startede.

Og her er vi halvt igennem første halvdel.

Her er vi halvt igennem den totale formørkelse.
Da solens stråler afbøjes i jordens atmosfære, og det er de røde stråler, der bøjes mest, vil månen ikke være mørk, men rød.

Og her er vi så 3/4 gennem forløbet.

Efterhånden som vi nærmede os morgenen, begyndte der til tider at komme tåge.
Det gav et lidt specielt lys.

Her ses hele forløbet. Bemærk der er to forskellige hastigheder.

Først 1 minut og 15 sekunder.

Dernæst 18 sekunder.

Pæleorm

Pæleorm er en boremusling, der kan gøre megen skade på træ i havne.
Der findes en art, Skibs-pæleorm, der går på træskibe, der ikke er beskyttet med imprægnering.
De rasper sig ind i træet med skallernes forende og kan helt udhule det.
Muslingen vokser ved at kroppen forlænges, samtidig med at den afsondrer kalk, der beklæder gangens sider.
Her ses en angrebet fortøjningspæl i havnen på Hirsholm.
Og her ses andre boremuslinger: Boremuslinger

Abia sericea

Abia sericea er en bladhveps, der ikke er helt almindelig.

Her ses dens larve, der lever af bladene på planten Djævelsbid.

Larven kan forveksles med larven fra Abia candens, men den larve har ingen sorte pletter på ryggen, og pletterne på siden er dråbeformede, hvor larven af Abia sericea har hjerteformede pletter på siderne.
Det ses bedst her på bagkroppen, hvor den ikke er krummet sammen.

Skægget mælkehat

Skægget mælkehat er almindelig og vokser i græs under birk.
Hvis man smager på den, bider den straks i tungen.

Her ses undersiden. Det er tydeligt, hvorfor den kaldes skægget.

Strand tusindgylden

Strand tusindgylden vokser på fugtige strandenge.
Den er ikke helt almindelig uden dog at være sjælden.

Lav hindebæger

Lav hindebæger er, som navnet siger, ret lav. Den kan forveksles med Tætblomstret hindebæger, der dog er højere.
Den gror på strandenge og er ikke særlig almindelig, men der hvor den findes, kan der være en tæt bestand af dem.
Denne er fra Læsø.

Slank blærerod

Slank blærerod er en ikke særlig almindelig flydende vandplante.
Disse stammer fra Læsø.

Og her ses roden.

Nordlys

Da det var blevet helt mørkt om aftenen d. 7. september, blev et flot nordlys synligt ud over Skagerrak.
Her er det set fra Nr. Lyngby nord for Løkken.
Bemærk de to skibe. Det ene går mod nord, da man kan se det grønne lys.
Det andet mod syd med det røde lys.

Æselørebæger

Æselørebæger  er svær at tage fejl af. Den rødbrune kant er typisk.

Håret tangurt

Håret tangurt findes hist og her på strandbredder i det sydlige Danmark.
Denne stod dog på østkysten af Vendsyssel.

Finbladet rødknæ

Finbladet rødknæ er almindelig på tørre sandede steder.
Denne stod på en strandeng.

Cryptostomata

Cryptostomata her på blæretang er små fordybninger, der indeholder slimhår.
Hvis tangen bliver tørlagt ved lavvande, afgiver hårerne beskyttende vand til planten.
Cryptostomata kan også indeholde kønsorganer.

Dværgkonk

Dværgkonk kan blive op til 3 cm. og lever nedgravet med kun ånderøret stikkende op.
Her er den på vej ned i sandet.

Og her ses en anden.

Søstjerne

Der findes flere forskellige søstjerner.
Den almindelige som alle kender er variabel i farven og findes i flere farver. Den er lysest på dybere vand.
Denne er fra et lavvandet område.

Den har sugefødder, hvormed den kan åbne sine byttedyr, der gerne er blåmuslinger, hvorefter den krænger sin mave ind mellem skallerne og fordøjer muslingen.

Pigget søstjerne, der også kaldes Ishavstjerne, ser man ikke så tit, da den lever på dybere vand.

Sort havemyre

Alle kender nok vores mest almindelige myre på ca. 4 mm. Den sorte havemyre.
Den sværmer i juli - august.
Her er en hun med vinger til sammenligning med en almindelig han myre af slagsen. En myredronning har ingen vinger.