Hvis der i Cirrusskyer er sekskantede stavformede iskrystaller, kan der opstå forskellige former for lysfænomer, der kaldes halo.
Som på disse billeder fra d. 4. april.
Solen befinder sig her i midten, og rundt om den ses en farvet ring. Det er en 22 grader halo, der opstår ved at sollyset rammer iskrystallet i siden og går ud igen i en vinkel på 22 grader.
Ude i siden til venstre ses en bisol også kaldet solhund. De fremkommer ved at ret tynde sekskantede iskrystaller vendt med fladen ned mod jorden bliver ramt af sollyset. Også her kommer lyset ud igen i 22 grader.
Den lyse bue der går gennem bisolen og solens centrum og videre rundt kaldes parheliccirklen.
Den øverste bue kaldes den øvre tangentbue. Da billedet er taget kl. 11.30 dansk normaltid, hvor solen står højt, er den næsten cirkelformet. Jo lavere solen står, jo mere V formet bliver buen.
På dette billede af den samme sol ses der lige under solen en lille stump bue, der ligner en omvendt regnbue.
Den hedder nedre circumzenithalbue, og den opstår ved at sollyset rammer bunden af flade sekskantede iskrystaller, men her går lyset ud gennem siden.
Under den ses den nedre tangentbue liggende på haloen.
På det sidste billede af den samme sol igen ses en bue i bunden til venstre, medens solen befinder sig oppe til højre.
Den kaldes for en infralateral bue, og den fremkommer ved at sollyset passerer gennem iskrystaller, der er vinklet 90 grader til hinanden. Den er ret sjælden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar