Havesnegl og Lundsnegl

Havesnegl og Lundsnegl findes i mange forskellige genetisk betingede farver, men de kan altid kendes fra hinanden på, at havesneglen har en lys skalåbning, medens lundsneglen har en sort skalåbning.

Her er en havesnegl.

Og her en lundsnegl:

Stjernebæger

Svampen Stjernebæger er temmelig sjælden.

Den gror helst, hvor der er kalk i jorden. Derfor er det mest på Møns Klint, man kan være heldig at finden den.

Den er fundet to gange i Jylland i Nystrup Klitplantage i henholdsvis 1967 og 1981, men forleden var jeg heldig at finde den et nyt sted i Vendsyssel.

Indvendig:

Bunden. Den har ingen rod. Kun nogle trævler.

Et lidt ældre eksemplar:

Glat langhals

En ballon fra et fiskeredskab drev ind på stranden.
I de tre tovender der hang ned fra den, sad der en masse Glat Langhals.

Du kan læse mere om Glat langhals her: Glat langhals

Dådyr

Dådyr er et relativt stort dyr. Det kan kendes på, at der står 111 på rumpen af det.

Her er samme flok på et andet tidspunkt af året.

Markfirben

Markfirbenet er et kraftigt firben i modsætning til skovfirbenet, der også kaldes almindelig firben.
Det kan kendes på den store øreåbning og på den punkterede linje ned af midten på ryggen.
Hannen har grønlige sider, der kan variere i farven. Den kommer frem i april fra dens underjordiske bo, hvor den har ligget i dvale vinteren over.
Hunnen (se sidste billede) kommer frem i maj, den er mere brunlig. Den lægger æg i jorden i juni, og ungerne klækkes i september.

Gravand

Gravanden er en ret stor and, der yngler i huller i jorden eller f.eks. rævegrave.
Ca. 10 % af dem overvintrer her i landet. Mest i vadehavet. Resten trækker lidt syd på.
Kønnene er ens, men hannen er større end hunnen, og i yngletiden kan den kendes på knoppen på næbroden.

Her den lidt mindre hun.

Sildemåge

Sildemågen er en trækfugl i modsætning til mange af vores andre mågearter.
Den kan forveksles med Svartbag på grund af den mørke ryg, men svartbagen har kødfarvede ben, hvor sildemågen har gule ben.

Solhalo

Hvis der i Cirrusskyer er sekskantede stavformede iskrystaller, kan der opstå forskellige former for lysfænomer, der kaldes halo.
Som på disse billeder fra d. 4. april.
Solen befinder sig her i midten, og rundt om den ses en farvet ring. Det er en 22 grader halo, der opstår ved at sollyset rammer iskrystallet i siden og går ud igen i en vinkel på 22 grader.
Ude i siden til venstre ses en bisol også kaldet solhund. De fremkommer ved at ret tynde sekskantede iskrystaller vendt med fladen ned mod jorden bliver ramt af sollyset. Også her kommer lyset ud igen i 22 grader.
Den lyse bue der går gennem bisolen og solens centrum og videre rundt kaldes parheliccirklen.
Den øverste bue kaldes den øvre tangentbue. Da billedet er taget kl. 11.30 dansk normaltid, hvor solen står højt, er den næsten cirkelformet. Jo lavere solen står, jo mere V formet bliver buen.

På dette billede af den samme sol ses der lige under solen en lille stump bue, der ligner en omvendt regnbue.
Den hedder nedre circumzenithalbue, og den opstår ved at sollyset rammer bunden af flade sekskantede iskrystaller, men her går lyset ud gennem siden.
Under den ses den nedre tangentbue liggende på haloen.

På det sidste billede af den samme sol igen ses en bue i bunden til venstre, medens solen befinder sig oppe til højre.
Den kaldes for en infralateral bue, og den fremkommer ved at sollyset passerer gennem iskrystaller, der er vinklet 90 grader til hinanden. Den er ret sjælden.

Konk snegl

Vores to største havsnegle er konk sneglene Almindelig konk og Rødkonk.
De findes begge fra Nordsøen til vestlige Østersø.
Almindelig konk til venstre er mere ujævn end Rødkonk, der til gengæld har en større kanal til ånderøret.
Almindelig konk kan blive op til 10 cm. Rødkonk kan i Nordsøen blive op til 20 cm.

Se også dværgkonk her: Dværgkonk Og  Almindelig konk her: Almindelig konk

Stjernesnot

Resterne af 2 skrubtudser, der var blevet ædt, lå tilbage ved kanten af en lille sø.
Det hvide er æggelederne, der er fyldt op med gele.
Når de kommer i vand, svulmer geleen op og beskytter æggene.
Det ved rovdyrene tilsyneladende, derfor lader de geleen ligge tilbage. Det er ikke særlig behageligt, hvis det svulmer op nede i maven.
Det kaldes populært for stjernesnot.

Pigget hjertemusling

Pigget hjertemusling kan blive op til 7 cm.
Den ligger normalt nedgravet i sandet, men kommer den op, og den bliver angrebet, kan den flygte med lange spring med sin fod.
Når skallerne skyller ind på stranden, er piggene som oftest slidt af, men her er en med en del pigge på.

Sandorm

Sandorm ligger nedgravet i sandet i et U
Hvor tragten er ligger dens hoved, og ringene er dens afføring.
Ormen der ligger oven på sandet, er gravet op af en lystfisker, der bruger den til agn.

Almindelig lungemos

Almindelig lungemos trives på næringsrige steder.
Den er særbo. D.v.s. at der findes han og hunplanter.
Her ses hanplanter med hanlige kønsceller.

Og her er hunplanter.
Man kan se de umodne kønsceller, der vokser op og ligner stiverne til en paraply, hvorunder æggene dannes.
I tragtene dannes yngleknopper, der spredes, når de rammes af regndråber.

Hestehov

Rød hestehov blomstrer i disse dage. Senere overtager dens næsten 1 meter store rabarber lignende blade pladsen.
Det er en indført plante, der især træffes på fugtig jord og nær vandløb.

Den kaldes også Tordenskræppe eller Pestilensurt, idet rodstokken indeholder æteriske olier, bitterstoffer og garvestoffer, der har været anvendt mod pest.

Den findes også i to hvide udgaver, der dog er mere sjældne.
Dette er den almindeligste af de hvide: Japansk hestehov.
Den kendes på de brede lange stængelblade, hvor Hvid hestehov har korte smalle stængelblade.