Randbæltet hovporesvamp

Randbæltet hovporesvamp er meget variabel. Her ses et ungt eksemplar.

Unge eksemplarer har tit dråber hængende.

Og her ses et ældre eksemplar.

Almindelig østershat

Almindelig østershat træffes normalt på løvtræ.
Disse sad på ædelgran, men efter at sporene er blevet undersøgt i mikroskop, er den blevet godkendt.

Sangsvaner

I disse dage samles sangsvanerne i stort tal på markerne her nord for Limfjorden.
De gør sig klar til at tage turen mod nord.
En af de voksne her havde haft en slåskamp med en anden svane - og vundet den.
Bagefter stillede hele familien sammen og roste den med larm og nikkende bevægelser.

Paraffin på stranden

Før i tiden var det olie, man trådte i på stranden.
Det er det stort set ikke mere, nu er det paraffin.
Der bliver årligt transporteret 500.000 tons paraffin rundt i skibe i Nordeuropa.
Når et skib renser sine tanke for paraffin, skal det foregå mindst 12 sømil fra land, og det må ikke udlede mere end 2 liter.
Set på den baggrund er det utænkeligt, at klumperne på billedet herunder er udledt lovligt. De er dagens høst på en 100 meter tilfældig strækning nord for Løkken. Knivmuslingen er ca. 20 cm lang.
Til tider kan man finde klumper på 1 kg.

Fyret ved Rubjerg Knude

Jeg sidder med en avis fra d. 11. august 1991, hvor der fortælles, at nu har man stoppet med at sætte granris og fjerne sand fra bygningen vest for fyret. Det er de murbrokker, man kan se i nederste venstre hjørne.
Man giver det 10 år mere, inden det styrter i havet. Nu er der gået næsten 23 år, og det står der endnu. Men nok ikke så længe.
Det blev bygget på et punkt 60 meter over havet, og det har selv en højde på 23 meter. Det betyder, at det kunne ses 42 km. borte. Dengang var der 200 meter ud til havet.
Det blev taget i brug d. 27. december 1900, og senere kunne man som besøgende komme op i fyret.
Fyret blev slukket d. 1. august 1968, og senere blev der lavet sandflugt museum i bygningerne.
Da sandet ikke kunne holdes borte mere, blev taget fjernet fra bygningerne, og de blev dermed fyldt op med fygesand.
En gammel forordning sagde, at prismerne skulle smadres, hvis fyret blev nedlagt. De måtte ikke falde i fjendens hænder.
Det blev de, og det har man begrædt lige siden. Jeg ved, hvor de ligger og håber kun på, at sandet en dag er blæst væk derfra.

Dompap

Dompapen er en almindelig dansk ynglefugl. Men her i området ses den kun om vinteren.
Den er nem at kende. Især hannen med det røde bryst.

Hunnen er mere grå i det.

Stor flagspætte

Stor flagspætte er en sky fugl, men om vinteren kommer den gerne til vores foderpladser.
Når der ikke er så mange kogler i skovene i Nordskandinavien, kan vi opleve invasion af dem her i landet.
Det oplevede vi sidste efterår.
Hannen kan kendes på den røde nakke.

Hunnen har helt mørk isse.

Og ungfuglene har meget rødt på issen.

Om sommeren lever den af animalsk føde. Den siger ikke nej til at tage et kuld fugleunger.
Har man spætter i sit nabolag og også fuglekasser, er det en god ide at sætte en metalplade rundt om hullet, så spætten ikke kan hakke sig ind til reden.
Om vinteren går den over til vegetabilsk føde som f.eks. nødder.

Er det grankogler, den lever af, sætter den dem fast i en grenkløft og har dermed et spætteværksted. Som her i toppen af den knækkede stamme. Bemærk de mange kogler på jorden.

Her er der to egnede "holde fast" huller i den samme stamme..

En sprække i en hegnspæl kan også bruges.

Hættemåge

Hættemågen er nu ved at anlægge sin sommerdragt med en hætte, der er brun og ikke sort, som man ellers til tider kan tro.

Leucistisk sølvmåge

Hvis en fugl mangler melanin i nogle af fjerene, bliver de helt hvide.
Det ses til tider hos solsorte og kragefugle.
Sølvmåger kan også have nogle hvide fjer, der burde være sorte, som denne der hele vinteren har holdt til i havnen i Hirtshals.

For tiden er der også en ung Gråmåge på besøg.

Sepia blæksprutte

Det er ikke usædvanligt at finde disse op til 20 cm. lange kalkskaller på stranden på vestkysten.
Det er den indre kalkskal fra Sepia blæksprutten, der af og til ses i Nordsøen, Skagerrak og nordlige Kattegat
Det er en op til 40 cm. lang ti-armet blæksprutte ligesom Loligo der kan ses her

Solplet AR1967

Solplet AR1944 Se den her der for en måned siden lovede nordlys, der aldrig blev til noget, er nu kommet tilbage, da solen har roteret en omgang. 

Nu hedder den så bare AR1967. Og den er blevet enorm. Ca. 200.000 km. i diameter.

Måske er vi heldige at få nordlys i denne omgang. 

Her er den set gennem tågen nær Hjørring i dag kl. 16.05