søndag den 26. januar 2014

Rødhals eller rødkælk

Den kaldes begge navne, og den er en af Danmarks almindeligste fugle, der ofte kommer til vores foderbræt.
Men det en lille arrig fugl, der ikke tåler andres nærvær, så derfor ser vi dem kun enkeltvis.



Jeg kan ikke gøre for det, men den minder mig altid om min gamle matematik lærerinde.


onsdag den 22. januar 2014

Nybæk plantage ved Løkken

I følge en beskrivelse af Nybæk plantage syd for Løkken skulle der jævnligt være set oddere i en sø i plantagen og i bækken.
Med alt det sne der er faldet, burde det derfor være muligt at se deres spor.
Men dagens eftersøgning gav ikke bonus. Til gengæld var der masser af spor fra ræve og rådyr..
Men smukt er det da.


søndag den 12. januar 2014

Toplærke

Toplærken kan forveksles med sanglærken, men toplærken er meget sjælden. Den har tidligere været almindelig her i landet.
Det eneste sted i Norden, man kan finde den, er i Hirtshals.
Her lever en lille bestand afskåret fra alle andre toplærker, så på sigt vil den sikkert også forsvinde herfra.
I dag benyttede 6 af slagsen sig af, at der ikke var nogle måger på tværmolen.
Her er en sanglærke: Sanglærke




lørdag den 11. januar 2014

Havskum

Man ser til tider store dynger af "havskum" på stranden.
Det er ikke forurening, som mange tror, men en alge der hedder Phaeocystis pouchetii.
Algen er encellet, men den kan slutte sig sammen i kolonier på flere tusinde.
Selve algen er 3-8 my, og kolonierne kan blive op til 2 cm.
Den er ikke giftig, men den danner bakteriedræbende acrylsyre og flygtige svovlforbindelser.
Når kolonierne dør og bliver pisket op af bølgerne, bliver de til det skum, vi ser på stranden.
Det er især i Nordsøen og Kattegat, man finder den.


Pilerosetgalmyg og tjørnerosetgalmyg

Pilerosetgalmyggen lægger sine æg i spidsen af grenene på piletræer.
Larven udskiller nogle stoffer, der får grenen til at stoppe sin vækst i længderetningen, så der i stedet dannes en roset af blade.
Herinde lever larven beskyttet for fjender også som puppe, da bladene bliver siddende på grenen vinteren over.
Det er denne, der har givet navn til Skagensrose, da den også lægger sine æg på lav pil og gråpil, der netop gror steder som i Skagen.



Her er en i frisk udgave.



Den har en slægtning, der hedder Tjørnerosetgalmyg og som lægger sine æg på tjørn.
Her sker det samme, dog med den forskel, at larven forpupper sig i jorden.



Og her er den friske udgave.


lørdag den 4. januar 2014

Solplet AR1944

Den 1. januar opstod der en solplet på solen. I virkeligheden består den af 12-14 pletter i alt.
Den største af dem er 3 gange så stor som jorden.
Den har hidtil været meget rolig, men solpletter på den størrelse har det med at eksplodere, og i så fald kan vi måske forvente nordlys de næste dage.
Her ses den ude til venstre i solens centerlinie, da solen ved solnedgang pludselig fandt et lille hul i skyerne.

Sidste nyt: Et udbrud fra solpletten ramte jorden tirsdag d. 7. kl. 16, men i første omgang uden nogen effekt.

Aller sidste nyt: Den eksploderede igen d. 7. kl. 19.32 og CME forventes at ramme jorden d. 9. med en hastighed på 700 km/sekundet med dertil hørende nordlys.
Hvad CME er kan du læse her: Nordlys

Aller aller sidste nyt: CME fra solpletten ramte jorden 9. januar kl. 21 Det gav ikke umiddelbart de voldsomme nordlys Men muligheden er stadig til stede.

En måned senere er den kommet tilbage Se den igen her



Toppet skallesluger

Toppet skallesluger yngler bla. i Norge, Sverige og Rusland langs kysten og i tundra.
Denne holder for tiden til i havnen i Hirtshals.
Den kan forveksles med Stor skallesluger, men den toppede har mere punker frisure og en mindre krog på næbbet.



Her er et par af Toppet skallesluger. Bemærk også at de har rødt øje.



Og her en hun af Stor skallesluger.


fredag den 3. januar 2014

Lige knivmusling

Lige knivmusling kan blive op til 25 cm. lang, og den er dermed vores længste knivmusling.
Den er, som navnet antyder, næsten helt lige, og den lever i grov sandbund fra Nordsøen til sydlige Kattegat.





Her ses forenden med det aflange mærke efter lukkemusklen.Samt tænderne.
Den graver sig lodret ned i bunden med denne ende.



Den anden ende med det korte ånderør stikker op over bunden.
Her ses den karakteristiske kappebugt.
Knivmuslinger spises i mange lande i skaldyrs salater.