onsdag den 14. august 2013

Kornmod eller sildeglimt

I august måned er der gode muligheder for at se kornmod.
Det er lyn, der er så langt væk, at man ikke kan høre tordenen, men kun se lynet der typisk går fra sky til sky.
På denne tid af året er havvandet så varmt, at det giver energi til at tordenbygerne kan hænge længe ude over vandet. I dette tilfælde kaldes lynene ”sildeglimt”.
Ved midnat natten til i dag var der er større tordenvejr mellem Læsø og den svenske vestkyst ca. 125 km. væk.
Det gav disse billeder. Hvis man ser godt efter, kan man se et stjerneskud på det nederste billede ovre i højre side. Det kan måske være en rest fra Perseiderne der havde sit maksimum sidste nat.




2 kommentarer:

  1. Som dreng fik jeg at vide, at disse fantastiske lynglimt ude over Øresund, var sildestimer der vendte i måneskin. Det lyder logisk i mine øren. Disse enorme stimer gik jo højt i vandet.

    SvarSlet
  2. Ja, og de blev bl.a. taget med drivgarn. Og de stod tæt. Man sagde, de kunne øses op med en ketcher.
    Et eller andet sted har jeg læst, at karlene på gårdene betingede sig ved ansættelsen, at de i silde tiden kun fik sild 6 gange om ugen!

    SvarSlet