10 armet blæksprutte

Hos den 10 armede blæksprutte Loligo forbesi kan hunnerne blive op til 60 cm.Hannerne kan blive op til 35 cm.
Denne hun målte 65 cm og vejede 800 gram. Og den er fanget under fiskeri efter jomfruhummer ved Læsø.
Den kan optræde i store stimer i Nordsøen om sommeren, ligesom den også kan komme ind i Kattegat.
På grund af dens form er den en hurtig svømmer, der fanger fisk og snegle med de 2 lange fangarme - tentakler, der har sugekopper.
Den lammer sit bytte med et giftigt bid fra sit kraftige hornnæb, idet dens giftkirtler udskiller gift i dens spyt.

Øjnene er opbygget som øjnene hos hvirveldyrene med et lukket øjeæble, en central linse og nethinde.

Her ses det indvendige af den.
Over "A" ses dens hjerte, og over "B" ligger posen med blæk, som den bruger til at forvirre evt. fjender med.
"C" er placeret oven på dens klare hornagtige skal i ryggen. Se billedet længere nede.
Den svømmer enten ved at bruge de 2 finner ved "E". Eller den skubbes baglæns ved at sprøjte vandet, der ilter gællerne, ud gennem tragten "D".

Den har intet skelet, men en klar skal i ryggen.

Her er hovedet klippet op fra undersiden.
De 8 arme og begyndelsen af de 2 lange fangarme kan ses.
Den runde klump i midten er en stor muskel, hvori dens raspetunge og dens næb af horn sidder.

Og her er så næbbet.

En anden 10 armet blæksprutte er Sepia blæksprutten.
Man kan se dens kalkskal her: Sepia blæksprutte

Langtornet ulk

Langtornet ulk Taurulus bubalis kan kendes på, at den længste pig på forgællelåget når under den forreste del af rygfinnen.
Almindelig ulk kan ses på linket her.
Panserulk kan ses på linket her.

Agatugle

Agatuglen Phlogophora meticulosa er en træksommerfugl, men man mener, at den kan overvintre her i landet på grund af de fund af voksne og larver, der er gjort om vinteren.
Nogle år kan den være talrig.
Denne kom til lys i nat.
Se også her: Agatugle

Vortebider

Vortebideren Decticus verrucivorus er en af Danmarks største græshoppe.
Hunnen kan blive op til 45 mm. lang.
Den foretrækker tørre områder. Denne er fra et sted på Læsø nær stranden, hvor der også er hede med lyng tæt på..
Den kan kendes på en "køl" oven på pladen bag hovedet (pronotum), og dens vinger er længere end kroppen.
Den er ikke helt almindelig uden at være sjælden.
Her ses en voksen han.

Og her en hun som nymfe.

Og her er en anden hun som voksen.

Skærpiber

Skærpiber er en fugl, der foretrækker stenede og klippe kyster.
Dem har vi ikke mange af i Danmark, så den danske ynglebestand er nede på ca. 125 par. De fleste på Nordre Rønner og Hirsholmene.
Om vinteren får vi besøg af en del trækfugle.
Denne er fra Hirsholmen, hvor den har ynglet i år.

Plettet gråsnegl i parring

Plettet gråsnegl er en nøgensnegl, der kan blive op til 18 cm. lang.
Den kaldes også leopardsnegl eller pantersnegl.
Den er hermafrodit. D.v.s. den er både han og hun.
Disse 2 havde firet sig ned i en slimtråd fra sålbænken under køkkenvinduet som en optakt til parring.

Her krænger de begge deres penis ud.

Og udveksler sædpakker.

Efter et kvarter er det hele overstået.

Og man går hver sin vej:

Citronsommerfugl

Citronsommerfugl Gonepteryx rhamni er en af vores sommerfugle som er tidligst i gang om foråret.
Den er samtidig vores længstlevende sommerfugl. Den bliver næsten et helt år gammel.
Her er den gule han:

Og hannen set fra oversiden. Noget utydeligt:

Hunnen er mere lys i farven:

Hvilket bedst ses fra oversiden. Men stadig uskarp.

Elle-efterårstakmåler

Elle-efterårstakmåler Ennomos alniaria er almindelig i hele landet.
Den flyver fra august til oktober.

Kantplettet jordfarveugle

Kantplettet jordfaveugle Agrochola litura kan kendes på de 4 sorte pletter på forvingekanten.
Den flyver fra august til oktober og er almindelig i hele landet.

Almindelig gyldenris

Almindelig gyldenris kan blive op til 80 cm. høj.
Ved Bulbjerg og andre steder langs kysten vokser der en variant af den. Den er tilpasset det hårde miljø netop der og  kaldes en økotype af Almindelig gyldenris
Den bliver højst 20 cm. høj. Men den er meget smuk og blomstrer netop disse dage.

Sent efterår og først på vinteren er den også smuk, når den står og lyser op i det halvvisne græs.

PSI ugle

Jeg fik sidste år fat i 2 larver af PSI uglen  Acronicta psi

Her er den ene:

Og den anden:

Nu er de begge blevet til 2 udklækkede ugler. Her  er den ene af dem.
Efter fotoet var taget, blev de begge sluppet fri.

Kornmod eller sildeglimt

I august måned er der gode muligheder for at se kornmod.

Det er lyn, der er så langt væk, at man ikke kan høre tordenen, men kun se lynet der typisk går fra sky til sky.

På denne tid af året er havvandet så varmt, at det giver energi til at tordenbygerne kan hænge længe ude over vandet. I dette tilfælde kaldes lynene ”sildeglimt”.

Ved midnat natten til i dag var der er større tordenvejr mellem Læsø og den svenske vestkyst ca. 125 km. væk.

Det gav disse billeder. Hvis man ser godt efter, kan man se et stjerneskud på det nederste billede ovre i højre side. Det kan måske være en rest fra Perseiderne der havde sit maksimum sidste nat.

Kornet løber

Kornet løber foretrækker fugtige steder. Dette par havde gemt sig unde en nedfalden gren.
Den er let at kende med dækvingernes farve og forhøjninger.
Den kan forveksles med den meget sjældne Overdrevsløber, men den har et rødligt første antenneled, hvor Kornet løbers antenner er helt sorte.
Den er et rovdyr, der jager om natten, og den er meget almindelig.

Dagpåfugleøje

Dagpåfugleøje starter sin tilværelse som larve på brændenælder, og sidst i juli flyver den nye generation.
I øjeblikket flyver der rigtig mange af dem.
Den overvintrer på steder som lofter og hule træer, og selv om den er i dvale, kan den forsøge at skræmme eventuelle fjender med en lyd, den laver ved at gnide for- og bagvinger mod hinanden, ligesom den viser sine øjepletter.
I baggrunden en af de mange svirrefluer.

Agurkeedderkop

En Agurkehjulspinder Araniella cucurbitina sidder her og bevogter sit spind, medens ungerne sidder inde i det.

Og her sidder en anden.

Korsedderkop

En korsedderkop han er her på frierfødder hos en noget større hun.
Det kan være en farlig opgave for ham. Hvis hun ikke er i parringshumør, bliver han ædt af hende.
Det var hende her ikke, men han slap med skrækken, da han, som de altid gør, havde en sikkerhedsline, så han kunne lade sig falde ned, når hun angreb ham.
Hannens kropslængde er ca. 8 mm., medens hunnen er dobbelt så stor.
Bemærk boksehandskerne. Det er "palper" - parringsorganer.
Han afsætter sin sæd på et lille spind og suger den så op i palperne. Disse er udstyret med udvækster og har en helt speciel facon, så de passer nøjagtigt i hunnens kønsåbning.
Korsedderkoppen er en hjulspinder, der fanger insekter i et klæbrigt spind og dræber dem med gift for så at pakke dem ind, inden den æder dem.

Her sidder en anden hun.

Og her er en han.

Om efteråret lægger hunnen flere hundrede æg i en stærk, vandtæt kokon et skjult sted.

Denne kom til syne, da havemøblerne om foråret kom frem fra kassen ude på terrassen.

Den blev forsigtig pillet af, men her ses nogle af æggene, inden de blev lagt et sikkert sted.

Det enkelte æg er en lille anelse over 1 mm. på den største led.

Og her er ungerne kommet ud.