Gul tigerspinder

Gul tigerspinder flyver fra maj til juli og igen lidt senere på året.
Larven lever fra august til oktober.
Denne overvintrede i et bæger hos mig.

Og nu er den blevet til en smuk natsværmer. Den gule farve og pletterne kan variere en del.
Desværre kan man ikke se den tigerstribede krop, når den har vingerne foldet sammen.
Da det stadig var koldt, satte jeg den ikke ud, og nu har den lagt æg.
Her ses hele dens forløb.
Hovedbilledet er taget d. 7/9 - Øverste til venstre d. 9/9 - Øverste til højre d. 18/9 - Nederste til venstre d. 30/3 - Nederste til højre d. 9/4

Blåmejse som vindueskikker

En blåmejse har set sig gal på sit eget spejlbillede i et vindue. Det har efterhånden stået på i nogen tid, men mon ikke den bliver træt af det på et tidspunkt.

Til tider prøver den at få sat kløerne i den anden.

Her er et par, der en forårsdag havde et rask gadeslagsmål i min indkørsel.

Blåmejsen lægger et sted mellem 7 og 14 æg, og rugetiden er 2 uger. Det er kun hunnen, der ruger. I den tid fodrer hannen hende.
Efter 2 til 3 uger flyver ungerne af reden.

Panserulk

Panserulke har en langstrakt krop der er dækket med benplader. Snuden har 4 pigge og 2 skægtråde. Undersiden er flad med mange skægtråde.

Den almindelige panserulk har ingen pigge bagerst på hovedet, men den har det på rygfinnen.

Den gyder her i foråret, men æggene klækkes først om 10-11 måneder.

Denne blev taget i et garn uden for Løkken.
En almindelig ulk Almindelig ulk
Og  Langtornet ulk Langtornet ulk

Forårsjævndøgn

Det er i dag forårsjævndøgn.
Det betyder, at dag og nat er lige lange, da solens vandring på himlen bliver længere, og den kommer højere op.
Det kan se, hvis man tager et billede, der varer lige fra vintersolhverv, der er årets korteste dag, og til nu.

SENESTE NYT: Det sidste halve års vandring kan ses her: http://krestenhansen.blogspot.dk/2013/06/solen-har-toppet.html

Og hvordan laves det så?

Jo, det laves med et såkaldt pinhole kamera.

Et pinhole kamera består i alt sin enkelthed af en beholder med et hul i siden og et stykke fotopapir inden i. Det kan bruges til at tage billeder med meget lang åbningstid, og her er solens gang hen over himlen et oplagt motiv. I det tilfælde kaldes det så for en solargraph.

Som beholder kan alt i princippet bruges, men en tom øldåse er meget anvendelig. Gerne en af de store, den er sjovere at tømme, og den kan give et større billede. Og så er den lavet af aluminium, der kan holde til at være ude i alt slags vejr. Og det er nemt at arbejde med.

Skær toppen af dåsen og fjern de grater, der kommer.

Med en nål laver man nu et hul i siden af dåsen. Brug en pind inde i dåsen som underlag, så bliver den ikke bulet, og nålen går nemt igennem. Hullet må ikke være særlig stort, kun ca. 0,2 mm. Det svarer til spidsen af en synål eller diameteren på en synål nr. 10, tror jeg. Hullet vil få nogle grater indvendigt, og de skal fjernes med fint sandpapir. Men herved kommer der grater indvendigt i hullet, så her må nålen forsigtigt tages i brug igen. Kontroller med en lup at kanten i hullet er helt rent.

Når man vælger, hvor man vil have hullet, er det meget vigtigt at huske, at motivet står på hovedet inde i dåsen. D.v.s. hvis man vil have et motiv af solen højt på himlen med kun lidt landskab, skal hullet placeres højt på dåsen.

Dæk derefter hullet indvendigt med et stykke tape og giv bunden og siden hvor hullet sidder 2 gange sort spaymaling. Husk at fjerne tapen efter den er malet færdig.

Og nu vi er ved at arbejde med tape så sæt et stykke isolertape på hullet udvendigt. Det virker som lukker og skal først fjernes, når dåsen er monteret.

Lav nu et låg, der passer til at sætte på dåsen. Det laves i kraftig sort papir, der kan købes hos boghandleren. En strimmel med en ombukket kant med et rundt stykke tapet ovenpå er fint.

Så kommer vi til papiret. Det skal IKKE være det, man printer sine digitale billeder på, men det fotopapir vi i gamle dage brugte i mørkekammeret, når vi skulle lave billeder. Når jeg arbejder med det, gør jeg det om aftenen i et mørkt værelse med en rød pære. En cykel baglygte kan også bruges. Papiret er ikke ekstremt lysfølsomt. Et dunkelt værelse vil kortvarigt også være OK.

Det kan være lidt svært at finde fotopapir i dag. De fleste fotohandlere har det ikke hjemme, men de kan godt skaffe det, og så tror de, det er guld, de sælger. Jeg fandt en dansk forretning, der sælger det på nettet til en fornuftig pris. Jeg vil ikke reklamere, men send mig en mail, og jeg sender adressen.

Papiret skal være mat eller halvmat – satin, og det må ikke være farve papir. Det skal være sort/hvid. Jeg bruger en størrelse, der hedder 17,8x24 cm. Ud af et stykke papir kan jeg skære et stykke til en lille og et til en stor dåse.

Put papiret ned i dåsen så det dækker hele overfladen undtagen ca. 1 cm. ud for hullet. Husk at vende det rigtigt. Jeg fæstner det foroven med et lille stykke isolertape i hvert hjørne, så det holder sig fast og tæt til væggen.

Nu er det på med låget og i gang med gaffatapen. Og her kan man kun bruge for lidt. Jeg bruger rigtig meget på kryds og tværs for at være helt sikker på, at den er tæt. Det gør jeg også, når jeg sætter den op, og for en sikkerheds skyld får den også en strip, så den kan sidde helt stille. Husk at fjerne tapen fra hullet.

Når man henter dåsen ind igen, skal man lige huske at sætte en ny lukker/isolertape for hullet.

Det rigtig smarte kommer, når man skal fremkalde sit billede. Ikke noget med diverse bade. Her skal kun bruges en computer og en scanner.

Indstil scanneren til 600 DPI og farvebillede. Giv så fotopapiret nede i dåsen 5 sekunder med en hårtørrer for at fjerne evt. kondens og scan det derefter. Det kan det godt holde til, men gem det straks væk bagefter et lystæt sted.

Nu åbner man et billede redigeringsprogram og spejlvender farverne, det er det, der også hedder invert.
Og så er billedet er færdigt.

Jeg ved ikke, om det lyder omstændeligt, men det er ret simpelt og enkelt at gå i gang med.

Tak for alle de pæne kommentarer.
Frits spørger, hvordan farverne fremkommer.
Billedet er ikke fremkaldt i diverse bade. Fotopapiret er kun scannet, som jeg også skriver ovenfor, hvorefter farverne er vendt i et billed behandlingsprogram. Derfor bliver de mørke striber, som solen har tegnet, lyse. Solen har også belyst hele papiret lidt indirekte - derfor den brune farve. Og den modsatte farve af den brune er blå. Nogle dage har solen jo ikke skinnet på grund af skyer, der har været dage med spredte skyer, eller solen har skinnet sløret gennem et let skydække. Derfor de forskellige farver og mønstre. Og de to hvide pletter er hvor tapen sad. Her fik papiret slet intet lys, men de er skåret væk i det færdige billede.
Billedet er, udover at farverne er vendt, ikke efterbehandlet.

Her er det originale indscannede billede:

Nordlys

Den 15. marts kl. 07.00 eksploderede solplet AR1692 og sendte store mængder CME ud i rummet med en fart af 900 km. i sekundet.
CME står for coronal mass ejections, og det er et plasma, der primært består af af elektroner og protoner, men derudover er der også helium, oxygen og jern med i det.
Når de rammer iltatomer i atmosfæren ca. 100 km. oppe, fremkommer det grønne lys som her.
Havde de ramt kvælstof atomer længere nede, var lyset blevet blåt. Men det er sjældent.
Denne solplet sendte sin CME mod jorden, og den ankom hertil nøjagtig 2 døgn senere.
Kl. 07.00 d. 17. marts ramte chok bølgen jordens magnetfeldt, hvorved der opstod nordlys.
Billedet her er taget nord for Løkken ud over Skagerrak kl. 23.30.
Desværre blæste der en kuling fra øst med en temperatur under frysepunktet, så det var en kold fornøjelse, og med en del skyer, var der heller ikke så meget at se på.

Bedeguar galhveps og Orthopelma mediatod

Galhvepse lægger deres æg på en værtsplante. Samtidig afgiver de et stof, der får planten til at danne en galle omkring ægget.

Når larven så begynder at æde i planten, udskiller larven stoffer, der får gallen til at vokse yderligere. Det bliver larvens føde, men også dens gemmested.
De forskellige slags hvepse har hver deres foretrukne værtsplanter.

Her er det Bedeguar galhvepsen, der har været forbi. Den foretrækker roser. 

Jeg tog gallen med hjem, og nu er der kommet 3 hvepse ud af det.
Men det viser sig så bare, at det ikke er Bedeguar galhvepsen, der er kommet frem.
Det er en parasit, der hedder Orthopelma mediatod.
Den lægger sine æg i Bedeguar hvepsens larve, hvor dens larve så udvikles og æder dens vært op indefra.

Og sådan ser den ud om vinteren.

Rider i Hirtshals

Et par rider er ved at bygge rede oven på en lampe på en bygning i Hirtshals.
Det er tidligere sket, at sådanne reder bliver revet ned, hvilket er ulovligt, da de er fredede.
Lad os håbe, denne får lov til at blive.

Tættere på.

Ravn

5 ravne holdt i dag til omkring Rubjerg Knude fyr.
De flyver ikke særlig langt hjemmefra, så det er formodentlig dem, der yngler i en nærliggende plantage.
Det er store, sorte metalskinnende fugle. I flugten kendes de tydeligt på den kileformede hale.

Tæt på ses det ret store næb.

Taskekrabbe med Konk æg

Æg fra Almindelig konk ligner æg fra Rødkonk, men de er mindre, og så er deres facon nærmest ligesidet trekantet. Medens Rødkonkens er større og mere aflange.
Man kan finde dem på stranden, men her var der en Almindelig konk, der havde valgt at hæfte dem på skjoldet af en Taskekrabbe. Den blev senere fanget i en trawl i Skagerrak.

Taskekrabber har det man kalder et exoskelet. D.v.s. et udvendigt skelet.
Når det bliver for lille til kroppen, udskiller kroppen en væske, der løsner den fra skelettet, og den kravler ud.
Inden det nye skelet er hærdet, er den meget blød, og den kaldes derfor en smørkrabbe.
Da kroppen i sagens natur er mindre end det nye skelet, er hulrummet fyldt op med vand, der presses ud i takt med at krabben vokser.
Man finder jævnligt de tomme skeletter på stranden.

Eremitkrebs

En død Eremitkrebs var skyllet i land i sit Konk sneglehus. Det gjorde, at den var relativ nem at få ud af huset.

Pigget hjertemusling og Dødningehånd

Pigget hjertemusling lever helst på dybder større end 10 meter i Nordsøen og Kattegat.
Normalt er dens pigges slidt af, når man finder den, men på dette eksemplar kan man godt ane dem.
Måske er de blevet beskyttet af Dødningehånd, der har sat sig fast på den.
Dødningehånd er en koloni af små koraldyr, der udover Nordsøen og Kattegat også lever i Limfjorden.

Østasiatisk søpung

Østasiatisk søpung kom til den Engelske Kanal i 1953 med hjemvendte fartøjer fra Korea krigen.
I 1980 blev den fundet i Limfjorden.
Denne klynge er fundet syd for Sæby, så nu er den altså også dukket op i Kattegat.

Se også her: Østasiatisk søpung

Nordstjernen

I aftes var der stille og lunt vejr, og da månen først stod op lidt før midnat, gav det mulighed for at få taget et billede af Nordstjernen.
Nordstjernen står lige over jordens rotationsakse. Det vil sige, at når jorden drejer rundt, ser det ud som om alle stjernerne drejer sig, medens Nordstjernen står stille.
Det kan man vise ved at lade kameraet tage et billede over længere tid. I dette tilfælde har linsen stået åben i 22 minutter.
Stjernerne tegner på den måde streger, medens Nordstjernen stadig kun laver en prik.

Se også Nordstjernen og Karlsvognen

Det grønne glimt

Ikke to solnedgange er ens. I aftes var der et let sløret skydække, men solen gik stadig fint igennem.
Det gav nogle flotte farver, og oven i købet kom det grønne glimt lige i samme øjeblik, solen var væk. Men det viste sig kun under et sekund.
Se også http://krestenhansen.blogspot.dk/2012/03/det-grnne-glimt.html

Almindelig svømmekrabbe

Almindelig svømmekrabbe har et op til 5 cm. bredt brunligt skjold.
Den er en hurtig svømmer, der kan fange svømmende fisk. Til svømningen bruger den det bagerste benpar, hvis bagerste led er bredt og fladt, så det virker som propeller, der snurrer rundt over skjoldet.
Den kan forveksles med Glat svømmekrabbe, men dens skjold er glattere og næsten helt rundt.

Dette er en hun. Den bærer rundt på æggene under halen.

Tårnfalk

En Tårnfalk havde sat sig på en forhøjning på marken og nød solen.
Det er en hun hvilket bl.a. kan ses på dens isse, der er brunstribet. Havde det været en han, ville den have været mere grålig på issen.