fredag den 8. februar 2013

Hvidnæsen der blev til en Gråsæl

Hvidnæsen fra forleden http://krestenhansen.blogspot.dk/2013/01/hvidnse.html blev under et blæsevejr skyllet længere op på stranden, og så viste det sig, at det alligevel ikke var en Hvidnæse.
Da først kraniet var kommet fri af sandet, kunne man se, at det var en Gråsæl.
Gamle hanner kan blive op til 2,3 m. lange og veje op til 250 kg i modsætning til den Spættede sæl, der højst kan blive 1,60 m. og veje 75 kg.
Hannerne har en svag opadgående bue over næsen. Det kan man ane her. Tænderne er kegleformede og ikke savtakkede.
Til sammenligning ligger kraniet her sammen med et kranie fra Spættet sæl.
Se også http://krestenhansen.blogspot.dk/2012/11/spttet-sl.html


Ingen kommentarer:

Send en kommentar