Glathaj

En lille Glathaj var skyllet op på stranden i Løkken.
Den kan forveksles med Gråhaj, men den kan kendes på at basis på de 2 rygfinner er stort set lige lange.
Og så danner dens tænder en "brolægning" i modsætning til Gråhajens trekantede tænder med flere spidser.
Rygfarven er ensfarvet grå eller brun.
Den er måske fanget i garn og derefter smidt tilbage i havet, da den ikke har nogen betydning som fangst.

Undersiden af hovedet med mund og næsebor.

En flok sandløbere

Der er for tiden mange sandløbere på stranden.
Her flyver en flok over nogle sten, som gletchere fra sidste istid har efterladt i strandkanten ved Tornby syd for Hirtshals.
Se også: http://krestenhansen.blogspot.dk/2012/10/sandlber.html

Hindbærsyge og Almindelig ulk

Fladfisk kan blive angrebet af Hindbærsyge .
Det er en virusinfektion, der også hedder lymphocystis.
Den viser sig som hindbærlignende store knuder. Den gør fisken uegnet til menneske føde, og normalt smider fiskerne angrebne fisk direkte tilbage i havet, når de får dem i nettet.
Jeg havde lavet en aftale med en Løkken fisker om at tage en med ind til mig, og han havde fanget 4 inficerede rødspætter på 24 garn. Det er en normal ration.

Som en ekstra bonus havde han også en Almindelig ulk med ind til mig.
Den kan kendes fra Langtornet ulk på, at den længste pig på forgællelåget ikke når bagkanten af gællelåget.
Ligeledes har den ru skæl over den ru sidelinie. Bemærk også piggen på rygfinnen.
Langtornet ulk Langtornet ulk
Panserulk: Panserulk

Odderspor og Knopsvane

Dagens jagt efter Odder gav ikke resultat i form af synet af en.
Men det blev da om ikke andet så til fodspor.

Og et utydeligt pote aftryk  tættere på.

Til gengæld kom Danmarks nationalfugl og tilligemed også Danmarks største fugl drivende forbi i strømmen.
Knopsvanen har et vingefang på op til 2,40 m. og en vægt på op til 16 kg.
Ungerne får først i en alder af 2 år den rent hvide dragt, og deres næb er til den tid stadig ikke helt gult som de voksnes.
Det er slet ikke nogen dårlig idé at holde til her. De lever af planteføde, og risikoen for at åen fryser til, er ikke stor.

Hvidnæsen der blev til en Gråsæl

Hvidnæsen fra forleden http://krestenhansen.blogspot.dk/2013/01/hvidnse.html blev under et blæsevejr skyllet længere op på stranden, og så viste det sig, at det alligevel ikke var en Hvidnæse.
Da først kraniet var kommet fri af sandet, kunne man se, at det var en Gråsæl.
Gamle hanner kan blive op til 2,3 m. lange og veje op til 250 kg i modsætning til den Spættede sæl, der højst kan blive 1,60 m. og veje 75 kg.
Hannerne har en svag opadgående bue over næsen. Det kan man ane her. Tænderne er kegleformede og ikke savtakkede.
Til sammenligning ligger kraniet her sammen med et kranie fra Spættet sæl.
Se også http://krestenhansen.blogspot.dk/2012/11/spttet-sl.html

Purpur snegl

Purpur sneglen kan blive op til 3,5 cm. Dens skal er ret tyk, og farven afhænger af dens fødevalg.
Ligesom boresneglene http://krestenhansen.blogspot.dk/2012/12/boresnegle.html borer den et hul i byttedyrets skal med raspetungen
Hvis den lever af rurer bliver skallen hvid, men lever den af blåmuslinger, bliver den gul eller brunlig.
Den lever i Nordsøen og Kattegat, og helst hvor der er sten.
I Middelhavet lever dens nære slægtning. Den udskiller ægte purpur fra en kirtel i kappehulen.

Dens ca. 10 mm. lange ægkapsler er gule, stilkede og krukkeformede.

Paraglidning

Strækningen fra Løkken til Lønstrup anses for at være Damarks bedste til paraglidning.
Lørdag d. 2/2 var der et rigtig dejligt vejr med en vestlig vind på 4-5 m/s
Det nød disse godt af. Har passerer de over Nr. Lyngby. Rubjerg Knude ses i baggrunden.

Skør slangestjerne og Pindsvinepolyp

På dagens strandtur var der skyllet en hel del Skør slangestjerne ind.
Kroppen kan blive op til 2 cm i diameter og armene ca. 4-5 gange så meget.
Farven varierer fra beige til gul-, blå- og rødlig. Armene har tværstriber med lange pigge
Den lever på svampe, der bevæger sig, eller hvor der er strøm på sten, da den herved kan fange føden der mest består af plankton, men den kan dog også tage smådyr.
Den findes fra 10 meters dybde i Nordsøen og Kattegat.

Et enkelt Konk sneglehus var også skyllet op. Der var en død eremitkrebs i det.
Sneglehuset var overgroet med en koloni af Pindsvinepolyp Hydractinia echinata. Det er små 1 cm. lange "arme" - tentakler.
Her var de dog døde, og kun den hårde basalplade var tilbage.
En eremitkrebs vil vælge et hus med disse polypper, da de vil vokse ud over åbningen og derved udskyde tidspunktet, hvor krebsen skal skifte til et større hus.
Polypperne udnytter samtidig de madrester der flyder væk fra krebsen. Så de lever dermed i symbiose.

Her ses en levende Pindsvinepolyp.

Og en mere.

Sortand, fløjlsand og spættet sæl

Sortænder yngler ikke i Danmark, men i lande nord for os.
Om vinteren er der dog over 100.000 af dem i vore farvande.
Der har de sidste dage holdt en lille flok til i Hirtshals.
Her er en af dem.

Her en ung han og en hun med lys kind.

Sammen med sortænderne er der en Fløjlsand. Den hvide plet under øjet viser, det er en han.
De 2 træffes tit i flok sammen. Dens levevis er meget lignende Sortandens.
Billedet er desværre ikke for godt, der var ved at være mørkt på dette tidspunkt.

En Spættet Sæl holdt også til i havnen.
Ved første øjekast ligner den en Gråsæl http://krestenhansen.blogspot.dk/2012/11/spttet-sl.html
Men det er en stor byld eller knude, som den har på næseryggen.