Man kan ikke sejle helt derind på grund af for lavt vand, så vi havde i forvejen lavet en aftale med Kjeld Larsen fra Læsø.
Han lodsede os ind til et sted lidt udenfor, hvor vi ankrede op. Hvorefter han sejlede os ind i en jolle.
Her ses fyret da vi sejlede ind.
Det er 18 meter højt og bygget af granit fra Hirsholmene.
Det blev taget i brug 1880, og det blev automatiseret i 1963
Nordre Rønner består af nogle småøer, der på grund af landhævningen, der stadig foregår, er vokset sammen med hovedøen Spirholm, så den nu er ca. 1 km. lang og nogle få hundrede meter på det bredeste sted. Tilsammen udgør øerne ca. 11 ha.
De følgende billeder viser udsigten fra toppen af fyrtårnet.
Mod syd:
Mod nord:
Mod øst:
Mod vest:
Skærpiberen yngler på øen, desværre fik jeg ikke noget billede af den. Jeg nåede kun at se den.
Der havde denne sommer ynglet 125 par ederfugle.
Ligesom splitterner, sølvmåger, svartbage og skarver yngler her.
Der yngler nogle få tejst.
Tidligere har riderne ynglet på øen, men bygningen, de brugte, er nu revet ned, og riderne er væk.
Der er forøvrigt adgangsforbud fra 15. april til 1. august. Forstået på den måde, at man må nok lægge til der, men man må ikke bevæge sig uden for anløbshavnen, og man skal holde sig til det slåede græsareal.
Desværre er øerne ved at gro til i bl.a. tagrør og som her strand-mælde, så fuglenes ynglemuligheder reduceres.
Her hviler sølvmåger, svartbage og splitterner sig.
Medens skarvene står til tørre.
Stenvenderen er meget tillidsfuld.
På hjemturen var vinden frisket op til 10 sekundmeter, det nød Per og Lisbeth godt af.
Her overhaler de os. lige inden vi er i havn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar