Boresnegle

Boresneglene kan kendes på deres glatte skal og lave spir. Derudover har de en "navle" ved mundingen.
De lever især af muslinger, som de holder fast med deres store fod, medens de med deres raspetunge, der sidder på en lang snabel, borer hul i muslingeskallen.
Når de har fået hul, skyder de snablen ind gennem hullet og æder muslingen.
De findes både Bleg boresnegl, Lille Boresnegl og denne Stor Boresnegl, der kan blive ca. 3 cm.

Her er det en Hjertemusling, der har været udsat for en Boresnegl.

Ultraviolet museurin og tårnfalke

For en lille mus kan det høje græs være som en hel urskov, når den render rundt i det.
Derfor markerer den hele tiden sin sti ved at småstrinte for at kunne finde hjem igen.
Urinen har det kloge folk kalder for en høj absorptionstop på ca. 370 nm
På godt dansk betyder det, at urinen udsender ultraviolet lys.
Nu er det så snedigt indrettet, at tårnfalken kan se ultraviolet lys.
Når den så hænger stille oppe i luften og muser, behøver den kun at se efter en lysende sti, for der er måske en mus i en af enderne af stien.
Her i sneen kan vi mennesker så også se, at der er mus i nærheden.

Og her en musende tårnfalk fra en af juledagene 2007

Snefygning eller ræjfo

Ligesom orkaner inddeles i kategorier, har vi i Vendsyssel 3 slags snestorme:
Der er den almindelige "trælse" snestorm: ræjfo
Så er der den, hvor himmel og jord står i et: hemmelbetæn'tj ræjfo
Og den værste er, når alt bare er total lukket i en god gammeldags storm: øwwerkåst hemmelbetæn'tj ræjfo
Gårsdagens snestorm må komme ind under "hemmelbetæn'tj ræjfo"

Stor Boremusling og Amerikansk Boremusling

Et stykke drivtømmer var drevet i land nord for Løkken. Det var gennemhullet af Stor Boremusling.
Da muslingens skaller vokser i takt med, at den borer sig ind, kan den ikke forlade hullet igen, og der sad stadig flere tomme skaller fast i hullerne.
Skallerne hænger ikke sammen med et hængsel, så den rasper sig ind i materialet ved at rokke dem frem og tilbage. Den foretrækker ler, kridt eller træ.
Den lever af plankton.

Sammen med Stor Boremusling lå der en del Amerikansk Boremusling.

Den kan forveksles med Almindelig Boremusling, men den kan kendes på at kappebugten, der er "det glatte" markeret med rødt inde i skallen, går ind til midten af skallen.

Samtidig har den både hængsel og tænder.

Da man i slutningen af 1800 tallet forsøgte at starte en produktion af amerikanske østers op i England, fulgte muslingen med, og den har siden spredt sig til Nordsøen og nordligste del af Kattegat.

Selv om de tomme skaller kan findes mange steder, kommer den nok ikke længere ned i de danske farvande, da den helst vil have saltholdig vand.

Skaller der lige er skyllet op har farve, men de skal ikke ligge ret længe, inden de er helt hvide.

Her ses pæleorm: Pæleorm



Lille Frostmåler

Når man her i november aftenerne har en natsværmer siddende på sit vindue, er det sikkert hannen af Lille Frostmåler, Operophtera brumata der er blevet tiltrukket af lyset.
Det er en af Danmarks mest almindelige sommerfugle.
Hunnen er næsten vingeløs. Den har kun ganske korte, reducerede vingestumper.
For at se vingerne udslået se her: Tre forskellige frostmåler

Vinteren nærmer sig

Selv om 3 Bomlærker sad i hækken idag i det fine vejr og sang, som om det er forår, så er der nu andre ting, der tyder på, at vinteren nærmer sig.
Sjaggerne er tidligt på færde i havens nedfaldsæbler. Svanerne kommer trækkende over huset, og her er det ca. 150 gæs, der er ved at lægge an til landing på marken ved siden af.

Grønirisker er kommet tilbage til foderbrættet.

Halsbåndmusene nyder godt af det, fuglene smider ned.

Og en Skov-ådselgraver var kommet indenfor for at overvintre. Den røg dog ud igen.
Den er stor - ca. 2,5 cm. Og så giver den en brumme lyd fra sig, hvis den føler sig truet.

Spættet sæl

En Spættet Sæl lå i dag og dasede på stranden ved Løkken.
Den var slet ikke bange.
Et godt kendetegn er faconen på hovedet..
Hvis den som her ligner en hund, er det en spættet sæl.
Og den er ikke ved at blive skallet, men når pelsen er våd, danner den et glat skinnende pelslag.
Er det en af de sjælnere gråsæler, vil den have en lige næseryg, altså en ret linie fra næsespids til pande.

Til sammenligning er der her en skotsk Gråsæl.
Se også http://krestenhansen.blogspot.dk/2013/02/hvidnse-igen.html

Almindelig Tanglus

Almindelig Tanglus er et op til 3 cm. langt fladtrykt og leddelt krebsdyr.
Den har 7 par ben. Farven kan variere meget afhængig af dens levested, men den kan altid kendes på de 3 spidser på halen.
Denne var skyllet i land i Løkken.

Her ses en anden udgave.

Den samme set fra undersiden hvor man kan se de 7 benpar. Den er lidt utydelig, da den ligger i vand.

Pigget hindemosdyr

Her sidder en koloni af Pigget Hindemosdyr. De er drevet i land i Løkken.
De driver i land i totter eller siddende på tang. Cellerne er ovale til pæreformede.
Mosdyr danner kolonier med enkelt individer på ca. ½ mm.
De kan forveksles med Glat hindemosdyr, men her er cellerne rektangulære og sidder i murstens mønster. Se billedet nederst.
Hvert individ har en tentakelkrans, der bruges til til at filtrere vandet med.
Hos de fleste arter er alle individerne ens, men hos nogle er opgaverne med fødeoptagelse, forsvar og forplantning delt. Det kaldes polyformi.
De er som oftest hermafroditter, med ukønnet formering ved knopskydning og kønnet formering med larver.
Se også Glat hindemosdyr her: http://krestenhansen.blogspot.dk/2012/09/furet-langhals.html

Hvis de vokser på bladtang, får de et stjerneformet udseende.

Glat hindemosdyr.

Sandløber

Sandløberne pisker frem og tilbage, når de søger føde i bølgerne, der ruller ind på stranden.
Denne er fra Løkken i dag.
Sandløberne har i modsætning til de fleste andre fugle ikke nogen bagtå.

Prøveboring efter skifergas

Lad det være sagt med det samme, jeg kan ikke argumentere for eller imod, men på dette link kan man se, hvad der optager sindene heroppe nord for fjorden en hel del http://www.skifergasnejtak.dk/
Umiddelbart synes jeg ikke, det lyder særligt attraktivt.
Prøveboringen er planlagt til at skulle finde sted på denne mark beliggende ca. midt mellem Frederikshavn og Hjallerup.

Nu 2,5 år senere er tårnet stillet op, og prøveboringen går snart i gang. Men under store protester.

Billedet er fra d. 20. april 2015.

Havtorn

Netop nu er der mange bær på havtorne buskene i Danmarks største havtorn krat ved Rubjerg Knude.
Senere på vinteren kommer sjaggerne og nyder godt af dem.
Men det kan vi skam også gøre.
Klip en gren af og tag den med hjem og læg den i fryseren.
Når bærrene er frosne, er de nemme at pille af med en gaffel.
Mas dem lidt og hæld dem på en flaske Brøndum.
Lad dem stå og trække til jul hvorefter man har en dejlig jule bjesk.

Havtorn er tvebo. Det betyder, der er både han- og hun planter.
Rødderne kan blive meget lange og dermed række langt ned i sandet. Samtidig har de kvælstof i knolde på rødderne, og dermed er de med til at gøde sandet. Den var derfor en pioner plante efter sidste istid.
Frugten fremtræder som et bær, men er udviklingsmæssigt en nød omgivet og dækket af den kødfulde blomsterbund. De er rige på C vitaminer.
Hvis man ringer på tlf. 99 400 571, kan man på et bånd høre mere om havtornekrattet.

Her ses en han og hunplante ved siden af hinanden.

Kompasgople

En Kompasgople lå i dag og skvulpede i bølgerne ved Frederikshavn.
Den kan blive op til ca. 20 cm. Den kan kendes på den brune farve og V-tegningerne med spidsen mod centrum.
Den foretrækker vand med høj saltholdighed, så den findes her hjemme kun i Nordsøen, Skagerak og nordlige Kattegat.
En anden kan ses her: Kompasgople

Orangegul ridderhat

For tiden kan man finde den sjældne svamp Orangegul ridderhat i Hjørring Kommunes Klitplantage, det er den, der også kaldes Rubjerg Plantage.
Den findes under både løvtræer og nåletræer, men der skal være kalk i jordbunden.
En ung udgave kan ses her: Orangegul ridderhat

Glat langhals

Et stykke 1,5 m. lang tømmer 4x4 var drevet ind ved Nr. Lyngby.
Det var helt dækket at Glat langhals. Der må have været over 1.000
De er et krebsdyr i ordenen rankefødder ligesom rurer.
Man kalder deres fødder rankefødder. De bruger dem til af fange plankton med.
Den fritsvømmende larve har øjne, antenner og 6 par svømmelemmer. Efter kort tid sætter den sig fast med antennerne på et underlag, der kan være sten, skaller, tang, drivtømmer eller skibe. Øjnene forsvinder, og der dannes en kappe, hvorfra der udvikles en række kalkplader.
Den er tæt beslægtet med Furet Langhals, som drev i land i dyngevis for 3 uger siden.
Læs mere om begge slags her: http://krestenhansen.blogspot.dk/2012/09/furet-langhals.html

Her er en af skallerne fjernet, så man kan se dyret.

Nyt skred nord for Nr Lyngby

Så er der igen sket et skred af sand og ler fra klinten ca. 2 km. nord for Nr. Lyngby.
Den megen regn de sidste uger har fået leret til at virke som en glidebane, så nu ligger det her på stranden.
I hvert fald til den næste efterårs storm har gjort sit indhug i det.

Vindmølle testcenter Østerild

Det meget omdiskuterede testcenter for vindmøller blev indviet i går.
Der er indtil nu rejst en mølle. Det er en 6 megawatt mølle fra Siemens.
Møllehuset vejer 200 tons, og navet sidder i 120 meters højde.
Med verdens længste vinger på 75 meter giver det en total højde på næsten 200 meter.
Inden nytår regner Siemens med at have rejst mølle nr. 2

Kratløber

Der er for tiden rigtig mange af disse biller i haven.
Det er Kratløber. Den kan let forveksles med Jysk løber. Eller evt. også med Violetrandet løber.
Det er en hun til venstre og en han til højre.

Kratløber har 3 rækker med ca. 10 fordybninger på hver dækvinge.
Violetrandet Løber har næsten glatte dækvinger, og så er den størrre end Kratløber.
Hos Kratløber er antennernes 2. led højst dobbelt så langt som bredt. Hos Jysk Løber er det mere end dobbelt så langt.

Sule

Denne Sule havde fået viklet næbbet ind i en stum tovværk fra en trawl.
Den havde derefter søgt i land nær Rubjerg Knude. Desværre for den oppe i skrænterne på en afsats hvor ingen kunne se den.

Svartbag

Ringen, som denne Svartbag har, viser at den er ringmærket som unge på Møgholm d. 28/6 2012
Det er en ø i forbindelse med ø-gruppen Hirsholmene, der ligger ca. 6 km. nordøst for Frederikshavn.
Her er den på kajen i Hirhals i gang med at æde en rødspætte.
Og den kom ned til sidst.

Ligustersværmer larve

En larve fra Ligustersværmeren kom kravlende hen over græsset.

Brun Bjørne-svirreflue

På en af mine ture til Fristrup hede sad denne Brun Bjørne-svirreflue på en blomst fra Djævelsbid d. 19. september. Den flyttede sig lidt, da jeg kom for tæt på.
Den er ikke helt almindelig i Danmark.

Agatugle

Denne smukke Agatugle var i aftes gået på en af mine rødvinsnore.
Se også her: Agatugle

Ene

Mellem Børglum by og Børglum Kloster ligger en rest af den oprindelige hede. Kaldet Fristrup Hede.
På en tur her for et par dage siden blev jeg opmærksom på denne enebær busk.
Jeg havde kontakt til folk med forstand på de dele, og i lang tid mente man, at det var tale om Fjeld-ene.
Til sidst er der dog blevet dømt Almindelig ene.

Noget der kunne indikere Fjeld-ene er, at dens nåle er korte, brede og sidder tæt sammen og er indad bøjede.

Lunge gople

En Lungegople var drevet ind på stranden nær Løkken.
De kan blive meget store. Op til 60 cm. Denne var 50 cm. i diameter.
De lever i det saltholdige Nordsøen, Skagerak og det nordlige Kattegat.
Den blå farve kan variere, men de kan altid kendes på den violette ring i yderkanten.
Den lever af meget små dyr, som den pumper ind gennem de 8 lange stive mundarmes kanaler.

Her ses en anden med bunden opad.

Spættet sæl

Denne Spættet sæl havde tilbragt natten på stranden i Nørre Lyngby. Bemærk den er tør i pelsen.
Da jeg ville gå forbi den, blev den utryg og mavede sig ud i vandet.
Men så slap den da også for at blive jaget der ud af løse hunde, der skulle morgen luftes.

Badehusene i Løkken køres hjem

Nu er badehussæsonen ved at være forbi og stranden er tom for mennesker.
Det er lidt en skam, for der er sæson for en tur på stranden hele året.
Man kan næsten ikke ungå at finde noget spændende.
Og skulle det glippe, er bare en gåtur en oplevelse i sig selv.

Hvilling

Hvilling vil gerne gå tæt på kysten.
For denne blev det fatalt, da den i let kuling i dag blev skyllet op på stranden bag en sandvold i Løkken.

Kendetegnende på den er bl.a.:
Overbid, ingen skægtråd, mørk sidelinie og sort plet ved basis af brystfinnen.

Furet langhals

Der var i går drevet en masse Furet langhals ind på stranden i Løkken.
Det er et krebsdyr, der til tider kan findes i stort antal på vestkysten, som oftes sidder de på Blæretang eller Buletang.
De hører ikke hjemme i danske farvande, men driver hertil med Golfstrømmen.
Her sidder de på Korntang, der heller ikke hører hjemme i danske farvande.
Den må ikke forveksles med Glat langhals, der sidder på drivtømmer.
De er et krebsdyr i ordenen rankefødder ligesom rurer.
Man kalder deres fødder rankefødder. De bruger dem til at fange plankton med.
Den fritsvømmende larve har øjne, antenner og 6 par svømmelemmer. Efter kort tid sætter den sig fast med antennerne på et underlag, der kan være sten, skaller, tang, drivtømmer eller skibe. Øjnene forsvinder, og der dannes en kappe, hvorfra der udvikles en række kalkplader.
For at læse mere om Glat langhals se: http://krestenhansen.blogspot.dk/2012/10/glat-langhals.html

Her ses dyret tættere på. Man kan skimte det inde i skallen.
Murstensmønstret mellem de 2 dyr er Glat hindemosdyr, der sidder på bl.a. tang i millionvis.
De kan forveksles med Pigget Hindemosdyr.
Her kan du læse om mosdyr og Pigget Hindemosdyr: http://krestenhansen.blogspot.dk/2012/11/pigget-hindemosdyr.html

Her er den ene skal fjernet, så man kan se dens børstebesatte rankefødder, hvormed den fanger plankton.

Almindelig ryle

En flok ryler var på stranden i Løkken i går.