Skestork

Skestorken kan næppe forveksles med andre fugle.
Den lever og yngler i vådområder så som fjorde og lignende.
Den holder sammen i små grupper, inden den i september trækker sydpå.
Her ses en sådan gruppe en af de sidste dage i september i Vejlerne i Limfjorden, medens en regnbyge trækker forbi.

Og tættere på ses det skeformede næb.

Tågebue

En tågebue er i familie med en regnbue.
Den opstår på samme måde, ved at solen skinner på vandråber, der sender strålerne tilbage til iagttageren.
Så en regnbue og en tågebue er altid i modsat retning af solen.
Da dråberne i tåge er meget mindre end regndråber, under 5 hundrededel af en millimeter, er der ingen farve i en tågebue. Der kan højest være lidt rødt udvendigt på buen.

Strandsennep

Selv om lærebøgerne siger, vi kun har to slags Strandsennep i Danmark, så har vi reelt tre slags.
Den ene er Østersø strandsennep, der helst vil vokse på strande med brakvand i de indre farvande.
Den kendes især på de fjersnitdelte blade.

Og skulperne der forneden har nogle udvækster.

Så er der Nordsø strandsennep, der vokser langs Vesterhavet.
Den kendes på de takkede blade.

Og skulper uden udvækster.

Og så er der den tredje nemlig Arktisk strandsennep, der indtil videre kun er fundet ved Skagerak kysten.
Den har brede, uregelmæssigt fligede blade.

Og den har en skulpe uden udvækster, men med et led neden for midten.

Tejst

Tejsten er let genkendelig om sommeren på de røde ben og det hvide spejl i den ellers sorte fjerdragt.
Den største ynglende bestand findes på Hirsholm, hvor den har rede mellem molernes sten.
I Nordatlanten findes den i store mængder.
Den lever udelukkende af fisk og kan dykke 50 meter ned.

I vinterhalvåret bliver den mere broget i fjerdragten.

Stor lædersøpung og Lille lædersøpung

Stort lædersøpung Botryllus schlosseri stammer oprindeligt fra Atlanterhavet, Middelhavet og Nordsøen, men findes i dag stort set i alle have. Her hjemme findes de i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
Det er ca. 2 mm. store dyr, der sidder i et stjerneformet mønster, der igen kan danne op til 10 cm. store kolonier.
De kan både være grønne, brune eller røde og sidder på brunalger eller muslinger.
De er tvekønnede, og for at undgå selvbefrugtning udløser de æggene et par dage før sæden.
De kan dog befrugte sig selv, men så er der risiko for, at afkommet bliver misdannet.
Her sidder de på en blåmusling.

Tættere på ses hvordan de sidder i stjerneform med en fælles udstrømningsåbning.
Det hvide er et beskyttende lag kaldet kutikula.

Her er en anden koloni i en anden farve.

Og her er nogle tæt på med åbne ind og udgangsåbninger.

Og her en helt anden udgave af dem.

Den har en slægtning Lille lædersøpung botrylloides leachi.
Den har samme levemåde som den store. Den er ca. 3 mm lang og findes i brunlige og orange nuancer.
Her ses en koloni på blåmuslinger.

Og her er vi tættere på.

Nogle gule der sidder og filtrerer vandet.

Det samme gør de rødlige her.

Tøffelsnegl

Tøffelsneglen kom omkring 1930 til Limfjorden sammen med østersyngel fra Holland.
Da den tit sidder på østers og blåmuslinger, og da den lever af det samme algeplankton som dem, kan den være en konkurrent til dem.
Ofte sidder der flere oven på hinanden, og så vil de nederste være hunner og de øverste hanner, men den kan skifte køn.
Den findes i Limfjorden, Nordsøen og Kattegat, og den kan blive op til 5 cm.
Her sidder der en på en blåmusling.

Set indefra forstår man, hvor den har sit navn fra.

Og her sidder nogle gamle, døde ilanddrevne oven på hinanden. Den til venstre er den nederste.