Kruset foldhat

Kruset foldhat Helvella crispa er ret almindelig og findes ofte sent på sæsonen.

Prægtig champignon

Prægtig champignon Agaricus augustus har en hat, der kan blive op til 20 cm. bred. Den er halvkugleformet, men med alderen flader den ud. Den har brunlige skæl, der sidder på en gullig bund. 
Stokken har en kølleformet knold.
Lamellerne er frie af stokken, smalle, tætte og laksefarvede, men med tiden bliver de mørke.

Mikado fasan

 Et par fasaner der ser lidt anderledes ud, end dem vi normalt ser, har i nogen tid holdt til i min have.
Det er en mikado fasan. Oprindeligt kommer den fra Taiwan, men bruges i Danmark til opdræt til jagt.
Bemærk størrelsen på den røde kindplet. 

Her er hanen.

Her er hønen.

Og her er en hane, som vi normalt kender dem.

Her er hønen.

Snudeugle

Snudeugle eller næbugle Hypena proboscidalis flyver i 2 generationer om natten fra juni til november.

Dens larve lever på brændenælder.

Her ses hvorfra den har sit navn.

Almindelig zebraedderkop

Almindelig zebraedderkop Salticus scenicus er almindelig i Danmark.

Den hører til springedderkop familien og bliver 5-6 mm. lang.

Hannen kan kendes på, at den har sorte chelicerer. De er her markeret med røde pile.

Mark champignon

Mark-champignon Agaricus campestris er almindelig i Danmark og ses ofte i græsplæner.

Størrelsen i diameter fra ca. 3 cm. til ca. 10 cm. Den er spiselig.

Tipula confusa

Tipula confusa flyver især om efteråret.

Stueflue

En Stueflue Musca domestica sad og blæste bobler.

D.v.s. den sad og gylpede nærings væske op fra sin kro og inddampede den.

De tørrede rester.

Regnklæg

Regnklæg Haematopota pluvialishavde sat sig på min arm for at få lidt mad.

Den kan bl.a. kendes på de 2 gule ringe på de midterste og bagerste skinneben. De forreste har kun 1 gul ring.

Forkroppen med 5 grå striber og hår. Hovedet, der er bredere end brystet, har antenner der er halvanden gang så lange som hovedets længde. De har 6 led, og det første er meget tykt.

Hovedet set forfra med øjnene, der har 3 zig-zag farvede striber. De er adskilt hos hunnen med en bred stribe med 3 sorte pletter. Palperne er spidse hos hunnerne.


Vingemønsteret med de grå marmorerede felter.

Snehvid stregmåler

Snehvid stregmåler Cabera pusaria kan kendes på de 3 tværstreger på forvingerne og de 2 tværstreger på bagvingerne. De er ikke så tydelige på dette eksemplar. Bagvingerne kan også have en sort plet.

Vinrød grønsagsugle

Vinrød grønsagsugle Lacanobia thalassina kan nemt forveksles med andre ugler, men den kan kendes på det w på vingerne.

Hægspindemøl

Hægspindemøl Yponomeuta evonymellaer hvide bortset fra rækkerne med de sorte prikker.

Larverne kan danne store spind i hæg.

Nældepunggalmyg

Nældepunggalmyg Dasineura urticae ses her i de indledende stadier af sit liv.

Frømøl

Frømøl Hofmannophila pseudospretella ses her i sine udviklingstrin.

Som larve.

Begyndende puppe stadie.

Lukket puppe.

Og det færdige resultat.

Tabanus autumnalis

Tabanus autumnalis bliver ca. 20 mm. lang. 

Hunnen har mellemrum mellem øjnene, i modsætning til hannen hvis øjne sidder tættere på hinanden. De er sorte uden farvebånd, og der er ingen hår omkring dem. Antennerne er sorte.

Æblespindemøl

Æblespindemøl Yponomeuta malinellus er almindelig i Danmark. 

Larverne lever i et fællesspind som forsvar mod at blive ædt af f.eks. fugle.

Som unge er larverne gule.

Men senere bliver de mere mørke.

Almindelig sneppeflue

Almindelig sneppeflue Rhagio scolopaceus er meget almindelig i Danmark. Den ses mest først på sommeren.

Strandkrabbe

Almindelig strandkrabbe Carcinus maenas er Danmarks almindeligste krabbe.
Her ses bugskjoldet fra en hun. Havde det været en han, var skjoldet smallere.

Calliphora vicina

En spyflue af arten Calliphora vicina havde fundet en død muldvarp og lagt æg på den.
Her ses en larve.

Og her er der nogle kokoner. 

Her er der kommet en voksen flue ud af kokonen.

Og den voksne.

På de følgende billeder er der markeret de kendetegn, der adskiller den fra almindelig spyflue Calliphora vomitoria.