Universalkalot

Geodætisk Institut foretog fra 1928 til 1988 en geodætisk opmåling af Danmark.

Til dette oprettede man et net ad fikspunkter så man ved triangulerings opmålinger, d.v.s. måling af vinkler og afstande, kunne tegne detaljerede kort over Danmark. Nu er den metode imidlertid blevet erstattet af GNSS, Global Navigation Satellit System, så de gamle fikspunkter er ikke i brug mere.

I 1964 blev denne såkaldte universalkalot opstillet nær kysten syd for Rubjerg Knude, men sandfygning dækkede den til, så den blev meldt tabt.

Vinterens blæsevejr har imidlertid blæst sandet væk, så den er kommet til syne igen.

Her ses den ligge på den oprindelige agerjord - nu en såkaldt afblæsningsflade.

Her er toppen gravet fri af sandet.

I det aflange hul her stod dens nummer. Det er imidlertid rustet væk, men en henvendelse til det nuværende Geodatastyrelsen gav et meget oplysende og forklarende svar om den. Den fik nummeret 54-09-00806, kunne man fortælle ud fra oplysninger om dens præcise position. De havde den stadig i gamle databaser.

Dorypteryx domestica

Dorypteryx domestica er en bark- og boglus i artsgruppen Psocoptera

Den har en kropslængde på 1,5-1,8 mm. og vingerne med mange, lange hår har en længde på ca. 1 mm.
Også kroppen og hovedet har mange, lange hår. Dens antenner er længere end kroppen.
Bagkroppen har 2 brede, brune bånd med lyse pletter.
Den findes i Europa, Afrika,  Nordasien og Nordamerika.

Stor kammusling

Stor kammusling Pecten maximus kan blive op til 15 cm. i diameter.
Den har ca. 16 brede folder med 6-8 ribber. De 2 skalører er næsten ens.
Her ses den højre skal.

 
Og den venstre der er flad.

Muslingen set fra siden.
Den kan forveksles med Almindelig kammusling også kaldet Jomfruøsters, men den er ikke flad.
Den kan ses her: Almindelig kammusling

Boldkaster Pilobolus

Mugsvampen Boldkaster Pilobolus vokser på ekskrementer.

Den kaster sine sporer på græs, og når så græsset bliver spist af et dyr, går sporerne uskadte gennem dyrets fordøjelsessystem, og så er svampen klar til at begynde et nyt liv.

Her ses nogle af svampene i det indledende stadie. De gule er de yngste. Bemærk målestokken.

Der findes forskellige arter af Boldkaster, men det kræver stor ekspertviden at bestemme dem.

Nogle andre.

Her ses nogle, der er lidt længere fremme i deres udvikling.

Stokken eller sporangiforiet bliver øverst opsvulmet som en ballon med et linseformet, sort sporangium på toppen.

Ballonen er udstyret med et lysfølsomt "syn", og når den så sprænger, bliver sporerne med meget stor kraft slynget op til 2 meter bort i retning af, hvor der er mest lys og dermed måske også mest græs.

Her ses hvad de har kastet fra sig.