Almindelig kammusling. Jomfruøsters

Almindelig kammusling kaldes også for Jomfruøsters Aequipecten opercularis 

Den findes fra ca. 15 m. i Nordsøen og ned gennem Kattegat til nordlige Øresund.

Den kan blive 8 cm. og har op til ca. 20 ribber, og dens skalører er stort set ens. 

Den kan forveksles med Stor kammusling, der kan blive op til 15 cm. Men den har 16 brede folder med 6-8 ribber på hver fold: Stor kammusling

Oversiden.

Undersiden.

Som det kan ses, har oversiden en større pukkel end undersiden.

Ruren til venstre er starten på en Stor rur. Den anden rur er Kølet rur. Derimellem ses en Trekantorm.

Det hvide er dens lukkemuskel. Det lysebrune er selve kroppen. Det røde er dens kønsorganer, og de sorte prikker rundt i kapperanden er dens øjne.

Her ses øjnene tættere på.

I de lyse, klare forhøjninger inden for øjnene sidder tentaklerne.

Her ses et øje tættere på.

Gråmåge

Gråmåge Larus hyperboreus yngler i ikke i Danmark, men findes i England og længere mod nord som f.eks. Norge, Island og Svalbard.

Den kan dog træffes i Danmark om vinteren, og så er det mest ungfugle.

Her ses en, der har sin første vinter. Det samme har sølvmågen, der står forrest. 

Glat hjertemusling

Glat hjertemusling laevicardium norvegicum kan blive op til 7 cm.

Den lever i groft sand fra 10 m. i Nordsøen og det nordlige Kattegat.

Hvid doride

Hvid doride Onchidoris muricata er en lille nøgensnegl, der lever fra Nordsøen til vestlige Østersø.

Den kan blive op til 1,2 cm. og lever af mosdyr.

Her laver den et lille nummer. Den går på vandet, men det er på vandoverfladens underside.

Rød brandmand

En Rød brandmand Cyanea capillata havde fået sig viklet ind i noget tov og hang fast i det.

Den kan blive op til en meter i diameter. 

Tentaklerne, der er de yderste tråde, kan blive op til 10 meter lange. De er hule og sammentrækkelige og tæt besat med nældeceller. Det andet, der hænger ned indenfor tentaklerne, er dens kønsorganer.

  

Venus set med natsiden mod jorden

Venus følges tæt sammen Solen, og derfor kaldes den også morgenstjernen eller aftenstjernen. På disse tidspunkter kan den ses, men i løbet af dagen er solens lys for stærk, selv om den i lysstyrke kun overgåes af Solen og Månen. 

Den er 243 jorddøgn om at dreje 1 gang om sig selv og 225 jorddøgn om at dreje 1 gang rundt om Solen. 

Netop disse dage er dens natside ved at vende sig mod jorden, og den ses kun som noget, der kan minde om en halvmåne. Her ses den som en lille lys plet ca. midt i billedet lige efter solnedgang.

Se også: Venus mødes med Plejaderne og her: Venus, Månen og Jupiter og her: Venus

Og her er der zoomet kraftigt ind på den.