Halsbåndmus

Halsbåndmus Apodemus flavicollis er en stor mus med store ører og spids snude.

Den kan forveksles med en lille rotte, men rotten har en kortere og tykkere hale. Dens ører er heller ikke så store.

Halen er ca. lige så lang som kroppen.

Og grænsen mellem oversiden og undersiden er skarp.

Men det der har givet den navn, er det brune halsbånd mellem dens forben. 

En skovmus har kun en lille plet der.

Se Skovmus her: Skovmus

Denne har lidt mørkere underside end de fleste.

Ellepunggalmide

Ellepunggalmide Eriophyes laevis er en almindelig fløjlsmide der lever på elletræets blade.

Gallen sidder på oversiden af bladet, og udgangen er på undersiden, som det kan ses på det nederste billede.

Gallen har forskellige udseender. Her ses nogle.

Her er en galle skåret igennem.

Og her ses udgangen.

Og her er en, hvor man kan skimte nogle æg.

Sommerfugle kokon

Nogle larver af natsommerfugle spinder en kokon, hvori de forpupper sig.

Den ene ende er åben med en sluse, så den nyklækkede sommerfugl kan komme ud, men fjender kan ikke komme ind.

Inde i denne var sommerfuglen klækket. Tilbage var kun en meget mørk rest af puppen.

Brunporesvamp

Brunporesvamp Phaeolus schweinitzii er almindelig i hele Danmark. 

Den vokser på både levende og døde nåletræer og bruges til at farve garn med.

Hatundersiden med de labyrintiske porer.

Tættere på.

Og lidt mere tæt på.

Krumskællet skælhat

Krumskællet skælhat Pholiota squarrosa er almindelig i Danmark.

Den vokser om efteråret på løvtræer i knipper. Hatten kan blive op til 12 cm. bred.

Lameller og stok.

Her ses de krumme skæl.

Her ses sporeafkast på et stykke papir.

Broget læderporesvamp

Broget læderporesvamp Trametes versicolor er en meget almindelig etårig læderporesvamp med lyst kød. Oversiden er filtret med smalle bånd. Undersiden er til dels hvidlig. Den vokse på løvtræ.

På lodrette flader som f.eks. stubbe vokser den med halvcirkel formede hatte.

På vandrette flader vokser den i rosetter.

Her ses porerene.

Og hatoversiden tæt på.

Kuljordbær

Kuljordbær Hypoxylon fragiforme er meget almindelig året rundt.

De op til 14 mm. store halvkugleformede svampe med små vorter vokser enten enkeltvis eller sammenvokset med andre på bøgegrene. Frugtlegemet er sort.

Mosestankelben

Mosestankelben Tipula paludosa er meget almindelig og træffes hen sidst på sommeren.

Hos hunnen er vingerne kortere end kroppen.

En vinge set tæt på.

Det bedste kendetegn er, at det er den eneste Tipula, hvor antennerne har 14 led.

I modsætning til Kålstankelben Tipula oleracea hvor antennerne har 13 led.

Toogtyveplettet mariehøne

Toogtyveplettet mariehøne Psyllobora vigintiduopunctata er almindelig i hele Danmark.

Den bliver op til 5 mm. lang.

Her har en larve forpuppet sig.

Og her har den nyklækkede mariehøne forladt puppen.

Bredfodet søanemone

Bredfodet søanemone Sagartiogeton undatus er almindelig fra få meter i Nordsøen til vestlige Østersø.

Tentaklerne har 2 brunlige længdebånd.

 

Sortfodet skovrovflue

Sortfodet skovrovflue Neoitamus cyanurus er almindelig i Danmark.

Her har en hun fanget en flue.

Almindelig trådsnegl

Almindelig trådsnegl Eubranchus exiguus findes  fra Nordsøen til vestlige Østersø.

Den kan blive op til 1,2 cm. og er beige med brune og grønne små pletter. Den kendes især på den hvide spids på de brune tentakler.

Denne var 5 mm. lang.

Skovflåt

Skovflåt Ixodes ricinus er meget almindelig. Det er en mide, da den har 8 ben.

Flåtes udvikling strækker sig over flere år. Ud af flåtens æg kommer der en meget lille larve der suger blod fra f.eks. en mus. Herefter skifter den ham og bliver til en nymfe. 

Nymfen suger så blod fra f.eks. et rådyr, hvorefter den igen skifter ham og bliver til en voksen skovflåt.

Den voksne hun skovflåt suger så blod for tredje og sidste gang fra et større pattedyr, hvorefter den parrer sig og lægger op til 3.000 æg

Hvis den er inficeret med en bakterie, der hedder Borrelia burgdorferi, og suger blod fra et menneske, kan mennesket blive smittet med borreliose.

Her ses en voksen hun med rød bagkrop, der endnu ikke har suget blod. 

Denne havde suget blod fra en hund. Længden var 8 mm.

Set fra undersiden.

Som det ses indeholdt den meget blod.

Diplolepis eglanteriae

Diplolepis eglanteriae er en almindelig galhveps i hele Danmark. Den lever bl.a. på hunderose og havtorn.

Gallen, der er uden pigge, falder af bladet om efteråret, og den voksne hveps kommer frem om foråret.