mandag den 28. september 2020

Slangehoved

Slangehoved Echium vulgare er en gammel lægeplante, der kom til Danmark en gang i middelalderen.
Den er 2 årig og findes i hele landet især på mager jord.
Den blomster i starten af sommeren, men her er vi helt henne sidst i september. Blomsterne er først rødlige, men bliver senere blå. 



Den har navn efter sin hvide griffel, der stikker ud af blomsten. Den er nemlig spaltet som en slangetunge.




lørdag den 26. september 2020

Vildæble

Vildæble Malus sylvestris er et æbletræ, der er vokset op fra en kerne fra et "normalt" æble, men det nye æbletræ bliver ikke en tro kopi af modertræet. Tit har det nogle for os sure uspiselige æbler.
De ses oftest i hegn og skovbryn.





Skællet støvbold

Skællet støvbold Handkea utriformis er almindelig i hele landet.
Her ses den i 4 forskellige alderstrin.







fredag den 25. september 2020

Harlekinmariehøne

 Harlekinmariehøne Harmonia axyridis er ret variabel. Den findes med både en rød og en sort grundfarve og med op til 19 pletter. Skal man bestemme den, er det bedste sted at se på den nok forbrystet med de hvide aftegninger.





Skræpperodæder

Skræpperodæder Triodia sylvina er almindelig i hele Danmark bortset fra Bornholm. Den flyver i sidste halvdel af sommeren.



Remmetang

 Remmetang Himanthalia elongata spises som "Haricots de mer" - grønne bønner.
Den kan blive op til 2 meter lang, men den findes ikke i Danmark, men den bliver ført med strømmen til vestkysten fra Norge.



Fodpladen.







Autographa bureatica

 Autographa bureatica  bliver også kaldt Det gylne Y. Det man skal lægge mærke til er gammategnet på vingen. Det er sammenhængende og smalt i modsætning til Autographa pulchrina.
Den flyver sidst på sommeren og er ikke særlig almindelig i Danmark. 



torsdag den 10. september 2020

Mårhund

 Der gik en dyreveksel over en grøft inde fra skellet mellem en høstet kornmark og en majsmark.
Hvem mon havde lavet den?


Svaret lå ude på vejen. Det var en nu trafikdræbt mårhund Nyctereutes procyonoides 
Den er på størrelse med en ræv, men den kan forveksles med en grævling i farven.
Det er et invasivt dyr, og jægerne gør en stor indsats i et forsøg på at holde bestanden nede, da den er meget hård ved meget andet levende. Lige fra insekter til fugle. Men det vil aldrig lykkes dem at udrydde den her i landet.


 
Hovedet.



Den er ikke særlig hurtig til bens, men til gengæld er den en god svømmer.




fredag den 4. september 2020

Kaprifoliefjermøl

Kaprifoliefjermøl  Alucita hexadactyla har et ca. 15 mm. stort vingespænd.
Den findes over hele landet, og da den overvintrer som voksen, kan den ses på en mild vinterdag.






onsdag den 2. september 2020

Østasiatisk søpung

Østasiatisk søpung Molgula manhattensis ses  her besat med kolonier af Stor lædersøpung: Botryllusschlosseri 
Mere om Østasiatisk søpung se her:Østasiatisk søpung
Mere om Stor lædersøpung se her: Stor lædersøpung



Lådden søpung

Lådden søpung Molgula manhattensis kan blive op til 2,5 cm. i diameter.
Den er grågrøn og lådden og tit besat med alger, skallestumper og sand.
Den findes i alle vore danske farvande. Især i beskyttede områder.



Blå kæmperovbille

Blå kæmperovbille Ocypus ophthalmicus er omkring 2 cm. Med den blå farve kan den næppe forveksles med andre biller.
Den er almindelig i hele landet.