Liposcelis

Liposcelis sp. er en boglus i Liposcelididae familien. Familien kendes på de tykke baglår, men de enkelte arter er straks sværere af kende. De er kun 1 mm. lange.

Jeg havde nogle døde tørre insekter i en bøtte, men der var smuttet nogle levende boglus med, og de har ædt de andre. De kan være en grim pine i insektsamlinger.

Her ses nogle i forskellige aldre. Incl. æg.

Orthocladiinae

Orthocladiinae er en meget lille myg i dansemyg familien.

Her ses en han.

Drosophila melanogaster

Drosophila melanogaster tilhører bananflue familien.
Størrelsen er ca. 4 mm.

Almindelig Topsnegl

Almindelig Topsnegl Gibbula cineraria er gråbrun og kan blive op til 3,5 cm. Den findes i alle vore farvande.
Toppen danner en spids vinkel.

Og den er flad i bunden.

Hule slangestjerne

Hule slangestjerne Ophiopholis aculeata findes i alle vore farvande.
Kroppen kan blive op til 2 cm. og armene ca. 8 cm. Men de brækker nemt af.
Den holder mest til i huler og tomme skaller, og den er ret varierende i farverne.
Denne er den mest almindelige.

Og undersiden af samme.

Her er en anden udgave.

Onchidoris bilamellata

Onchidoris bilamellata er en dansk nøgensnegl.
Her ses den ægkolonier.

Stor næbsnog

Stor næbsnog Nerophis ophidion kan blive op til 30 cm. og lever i alle vore farvande.

Den kan forveksles med Almindelig tangnål Syngnathus typhle, men Stor næbsnog har en mere lige næse,  og den har blålige pletter på siderne.

Asteronyx loveni

Asteronyx loveni er en slangestjerne, der lever på havdybder på mere end 100 meter.
Ved berøring udsender den et blåt lys.
Den sidder på planten Funiculina quadrangularis, der er en over 1 meter lang plante med en træagtig konsistens og med kun en enkelt lang tynd, lettere kurvet gren.

Ved at kravle herop kommer den fri af mudderet og kan bedre fange sin føde i det renere vand.

Oversiden lidt tættere på.

Og undersiden.

Variabel skælryg

Variabel skælryg Harmothoe imbricata lever i alle vore farvande, og den kan blive op til 6 cm.
Den har 15 par sorte til rødbrune plettede eller længdestribede rygskæl, der let falder af.

Undersiden.

Oversiden af bagenden.

Og undersiden af bagenden.

Oversiden af forenden.

Undersiden af forenden.

Almindelig tangloppe

Almindelig tangloppe Gammarus locusta er meget almindelig i vores farvande, og den kan blive op til 2,5 cm.

Da parringen kun kan finde sted umiddelbart efter hunnens hudskifte, ser man ofte den større han klamre sig til ryggen af en hun, medens den venter på hudskiftet.

Stribet nøgensnegl

Stribet nøgensnegl Polycera quadrilineata kan blive op til 3,5 cm. Den findes i alle vore farvande og lever især af hindemosdyr: Hindemosdyr

Søcitron

Søcitron Archidoris pseudoargus er en nøgensnegl der lever i alle vore farvande. Den kan blive op til 10 cm.

Den lever især af Brødkrummesvamp: Brødkrummesvamp

Her ses en anden.

Den samme set fra undersiden.

Favorinus branchialis

Favorinus branchialis er en hvid nøgensnegl der normalt er ca. 1 cm.
Den findes i alle vore farvande.

Adalaria proxima

Adalaria proxima er en nøgensnegl, der findes i alle vores farvande.
Den kan være enten gul, orange eller hvid. Her ses en gul udgave.

Almindelig konk

Almindelig konk Buccinum undatum er både rovdyr og ådselæder.

Den grågule skal kan blive op til 10 cm. og kendes på de radiære bugtede folder og læg mærke til det korte ånderør.

Den findes i alle vore farvande.

Her er en på vej op af en spand, hvor den havde midlertidigt ophold.
Se også: Konk

Her ses samme dyr. Bemærk den runde plade til højre i dyret lige over skallen. 

Den bruges til at lukke indgangshullet, når den trækker sig ind i skallen.

Og her ses dens ægmasse.

Furet astartemusling

Furet astartemusling Astarte sulcata kan blive næsten 3 cm., men normalt er de kun op til 2 cm.
Den har dybe furer mellem ribberne og har en svagt takket skalrand.
Den kan forveksles med Ellipseformet astartemusling, men sidstnævnte er mere aflang, og den har mindre furer mellem de andre, og så har den ikke takket skalrand. Den findes fra Kattegat og ned i Østersøen, hvorimod Furet astartemusling findes i Vesterhavet.
Den ligger nedgravet i bunden med ånderøret stikkende op. Her ses to med huller til ind- og udstrømmende vand.

Og her ses skallernes indvendige side.

Ringhaj

Ringhaj Galeus melastomus bliver mellem 50 og 80 cm.
Den findes fra Island og ned i Middelhavet, men da den lever på dybder fra 150 meter, ser vi sjældent noget til den. Men den fanges gerne som bifangst ved fiskeri efter andre arter. Den har ingen kommerciel værdi.
Her er et dens æg. Bemærk der er ingen tråde i hjørnerne.

Stankelbenskrabbe

Stankelbenskrabbe Macropodia rostrata har et tilspidset skjold, der kan blive op til 2 cm.
Som camouflage har den limet små algestykker på de lange tynde ben.
Den findes i alle vore farvande og gemmer sig i tang.

Troldkrabbe

Troldkrabben Lithodes maja lever i Nordsøen og den nordlige og østlige del af  Kattegat.
Da den lever på lidt dybere vand, ser vi den ikke så tit. Men her er der en, der er blevet fanget i en trawl.
Skjoldet kan blive op til 14 cm.

Set forfra med den kløftede pandetorn.

Spættet sæl

To stk. Spættet sæl havde lagt sig på slæbestedet i Frederikshavn havn.
Da den til venstre er tør, er dens pels lys. Man kan se, at bugen og venstre skulder er våde.

Det er lidt mere alvorligt med sælen til højre. Den har været i nærkontakt med en skibsskrue.