søndag den 26. januar 2020

Almindelig grubesnegl

Almindelig grubesnegl Lacuna vincta findes fra Nordsøen til vestlige  Østersø.
Det er en op til 1 cm. stor gullig snegl, hvor huset til tider kan have et brunligt bånd. Derfor benævnes den også som Båndtegnet grubesnegl.
Den lever af og på alger. Her har den lagt æg på en Sukkertang.


lørdag den 25. januar 2020

Stor sørgemyg

Stor sørgemyg Schwenckfeldina carbonaria er den eneste art der lever i Danmark.


lørdag den 18. januar 2020

Bølget klokkepolyp

Bølget klokkepolyp Laomedea flexuosa findes fra Nordsøen til mellemste Østersø.
Den har svagt zigzagformede grene og kan forveksles med Knæet klokkepolyp Obelia geniculata, der har markante zigzag grene. Se nederste billede.
Det er som regel noget filtret småt noget at se på. Her sidder de på en lille stump rødalge.







Og her er så Knæet klokkepolyp.



fredag den 17. januar 2020

Flad nereis

Flad nereis Platynereis dumerilii er en ledorm inden for havbørsteormene.
Den kan blive op til 10 cm. lang og kan være rødlig, grønlig eller gullig.
I forhold til andre nereis arter har den lange tentakler.
Den lever fra Nordsøen og til den nordlige Østersø.
Se også Grøn nereis her: Grøn nereis



Hovedet med de lange tentakler.



Og  munden set fra undersiden. Den bor i gange og lever af alger.



Her ses en anden.



Samme tættere på.



Og her er en mere.




onsdag den 15. januar 2020

Eurytoma compressa

Eurytoma compressa er en snyltehveps i Eurytomidae familien.
Den snylter på larverne af Tidselbåndflue. Se her: Tidselbåndflue
Den blev første gang observeret i Danmark i Sønderjylland 2014 og på Fyn i 2018
Nu er den indsamlet som galle i 2019 nær Børglumkloster i Vendsyssel, så måske er den under spredning i Danmark.
Her ses en hun. Godkendt af en engelsk ekspert.



Og her en han.



En vinge med mønster.