søndag den 29. oktober 2017

Bøgegalmyg

Bøgegalmyg Mikiola fagi lægger om foråret æg på bøgebladene.
Når ægget klækkes, afgiver larven et stof, der får bladet til at danne disse spidse klumper, hvori den lever, indtil den om efteråret falder af og overvintrer i jorden.
Den forpupper sig i foråret, inden det hele gentager sig.



Hvis gallen bliver siddende på bladet som her, har en snyltehveps lagt æg på bøgegalle larven, så nu er den beboet af en snyltehveps.
Er jeg heldig, vil jeg til foråret se, hvilken snyltehveps det drejer sig om.



De slanke galler indeholder hanner.



Og de lidt mere runde indeholder hunner.



Her er en galle åbnet, og man kan se larven.



fredag den 27. oktober 2017

Citronsøpung

Citronsøpung Molgula citrina sidder normalt på sten, skaller, bolværk og brunalger.
Den findes fra Nordsøen til vestlige Østersø.
Den bliver ca. 2 cm. og er grønlig eller brunlig og tildels gennemsigtig.
Den kan forveksles med Lådden søpung, men den er, som navnet siger, mere lådden i overfladen.

Her ses Citronsøpung med en bevoksning af gul Lille lædersøpung.
Til højre er der nogle hvide ringe. Det er Stor lædersøpung.



Og her er en Citronsøpung med orangefarvet Lille lædersøpung.

onsdag den 11. oktober 2017

Venus og Mars

Hvis man disse dage om morgenen ser mod øst, vil man med det blotte øje se en stor lysende plet.
Men tager man en kikkert i brug, vil man se, at der faktisk er to pletter oven i hinanden.
Den øverste er Venus og den nederste er Mars.
Den 5. oktober var de kun en kvart grad fra hinanden, så der kunne man kun se en plet.
Dette billede er taget d. 9. oktober.