Dværgkonk

Der findes forskellige dværgkonk.
For større konksnegle se: Konk

Almindelig dværgkonk Hinia reticulata eller Nassatius reticulata kan blive op til 3 cm.
Den lever i Nordsøen og til vestlige Østersø
Se også Dværgkonk

Så er der Hinia incrassata eller Nassarius  incrassata Tykskallet eller Tandet dværgkonk.
Kært barn har mange navne. Der er tale om den samme konk.
Den kan blive op til 1,5 cm. og findes fra Nordsøen til nordlige Øresund.
Den kan kendes på, at mundingens inderlæbe er tandet og bredt ud over næstsidste vinding.
Og den kan forveksles med den nedenunder.

Lille dværgkonk eller Kegleformet dværgkonk Hinia pygmaea eller  Nassarius pygmaea kan blive op til 1,2 cm.
Igen er der tale om samme konk.
Den kan kendes fra Tykskallet dværgkonk på, at den har tydeligere netmønster, og den har ingen tænder på inderlæben.
Den findes få steder fra Nordsøen til nordlige Øresund, men især i Læsø rende.

Bøgegalmyg

Bøgegalmyg Mikiola fagi lægger om foråret æg på bøgebladene.
Når ægget klækkes, afgiver larven et stof, der får bladet til at danne disse spidse klumper, hvori den lever, indtil den om efteråret falder af og overvintrer i jorden.
Den forpupper sig i foråret, inden det hele gentager sig.

Hvis gallen bliver siddende på bladet som her, har en snyltehveps lagt æg på bøgegalle larven, så nu er den beboet af en snyltehveps.
Er jeg heldig, vil jeg til foråret se, hvilken snyltehveps det drejer sig om.

De slanke galler indeholder hanner.

Og de lidt mere runde indeholder hunner.

Her er en galle åbnet, og man kan se larven.

Citronsøpung

Citronsøpung Molgula citrina sidder normalt på sten, skaller, bolværk og brunalger.
Den findes fra Nordsøen til vestlige Østersø.
Den bliver ca. 2 cm. og er grønlig eller brunlig og tildels gennemsigtig.
Den kan forveksles med Lådden søpung, men den er, som navnet siger, mere lådden i overfladen.

Her ses Citronsøpung med en bevoksning af gul Lille lædersøpung.
Til højre er der nogle hvide ringe. Det er Stor lædersøpung.

Og her er en Citronsøpung med orangefarvet Lille lædersøpung.

Venus og Mars

Hvis man disse dage om morgenen ser mod øst, vil man med det blotte øje se en stor lysende plet.
Men tager man en kikkert i brug, vil man se, at der faktisk er to pletter oven i hinanden.
Den øverste er Venus og den nederste er Mars.
Den 5. oktober var de kun en kvart grad fra hinanden, så der kunne man kun se en plet.
Dette billede er taget d. 9. oktober.

Nordlys

Den 3. september blev der dannet en solplet, der bestod af snesevis af pletter. Den største plet var på størrelse med jorden.
Det betød at den masse, der blev slynget ud i rummet havde kurs mod Jorden, og da det var den største i over 10 år blev resultatet, at kortbølgeradioen blev forstyrret, og at vi havde mulighed for at se nordlys i Danmark d. 8.

Læderløber

Læderløberen Carabus coriaceus er vores største løbebille. Den kan blive over 4 cm. lang.

Den lever i flere år og gerne i løvskove, og den ses mest om natten, hvor den jager insekter, snegle og regnorme.
Dette er en han, hvilket ses på dens forreste fødders veludviklede yderste led.

Blåvinget pragtvandnymfe

Blåvinget pragtvandnymfe er ikke helt almindelig.
Den kan forveksles med Blåbåndet pragtvandnymfe, men hos den har hannen et tydeligt blåt bånd på vingen.
Her ses en hun af den blåvingede.

Her en han.

Og her både han og hun samlet.

Stor bredpande

Stor bredpande er meget almindelig i hele landet. Og den flyver det meste af sommeren.
Den kendes på de gule pletter på vingerne. Hannen har desuden en mørk streg på forvingen.

Rugen drær

Rugen er en almindelig kornsort på vores marker.

Aksene tættere på.

Og nej, der er ikke tåget eller ild i marken. Det er rugen der drær.

D.v.s. den bestøver sig selv med pollenkornene, der alle modner samtidig.

Stjernebæger

Stjernebæger Sarcosphaera coronaria er en sjælden svamp, der er fremme i maj/juni på kalkrig undergrund.
Den er kun fundet få steder her i kandet.

Orangegul ridderhat Tricholoma aurantium er også en sjælden svamp, der ses om efteråret de samme steder som Stjernebæger.
Sidste efterår var den næsten fraværende her. Måske er det derfor, den så forsøger sig i foråret?

Her ses de begge tættere på.

Sandfygning

Efter nogen tid med relativt tørt vejr satte det i dag i med vestlig kuling.
Det var en god opskrift til en omgang sandfygning ved Rubjerg Knude.
Man siger som en tommelfingerregel, at klitten flytter sig 4 meter om året.

Stor gedehams

Stor gedehams Vespa Crabro er, som navnet siger stor. Den kan blive op til 40 mm.
Til sammenligning er den almindelige gedehams kun ca. det halve.
Den kan kendes på selvfølgelig størrelsen, men også på de rødlige ben, vinger og områder på hoved og krop.
Den er et rovdyr, der lever af andre hvepse, fluer, bier og sommerfugle. Og den kan stikke ret så kraftigt.
Her er den i færd med at gnave træ af til sit bo.

Og her set fra siden. Bemærk de afgnavede streger.

Hedepletvinge

Hedepletvinge Euphydryas aurinia er en sjælden sommerfugl, der i Danmark kun findes i Vendsyssel på heder og klitter, hvor larvernes foderplante Djævelsbid forekommer.
Den flyver i juni måned, og den kan forveksles med Okkergul pletvinge.
Den er totalfredet, så lad den nu være i fred. Billederne her under er alle taget "on location"

Larverne overvintrer i fællesspind.

I maj måned spinder larven lidt græsstrå sammen. Bemærk at den har sort hoved i modsætning til Okkergul pletvinges orange hoved.

Dagen efter har den hængt sig i hestesko facon under spindet.

Næste dag laver den voldsomme bevægelser for at krænge larvehuden af.

Det lykkes til sidst. Og man kan se starten på puppen. Larvehuden ligger på bladet ved siden af.

Næste dag er puppen komplet.

Og her ses en nyklækket.

Murrude

Murrude  Asplenium ruta-muraria er en bregne i radeløv familien.
Den gror i gammelt murværk, og den er sjælden og totalfredet.

Nordisk radeløv

Nordisk radeløv Asplenium septentrionale er en bregne i radeløvfamilien og meget sjælden i Danmark.
Den gror i klipper og stendiger, og da den er offer for indsamling, vil jeg ikke fortælle, hvor denne gror.

Dobbelt mælkebøtte

Netop nu blomstrer mælkebøtterne.
Det er ikke usædvanligt at finde en mutation, hvor to blomsterstængler er vokset sammen til to hoveder.
Det kaldes for fasciation.

Rød vandnymfe

Rød vandnymfe flyver fra maj til juli. Den er let at kende og kan ikke forveksles med andre.

Husskade

Selv om man er en unge, der er fløjet af reden, kan man da godt stadig bede forældrene om mad.

Ræveunger

Årets 4 ræveunger er nu ved at være store og tilbringer meget tid uden for graven.

Det er nu skønt at sidde her og nyde solen....

Torskens gælleorm

Torskens gælleorm, Lernaeocera branchialis  er et omdannet parasitisk krebsdyr.

De 2 mm store hanner og hunner starter deres livscyklus på fladfisk, især skrubber.

Her parrer de sig, hvorefter hannen dør, og hunnen svømmer væk for at finde en torsk.

Den op til 4 cm. lange parasit sidder fast på torskens gæller med forenden forankret i dens hjerte, hvor den suger blod.

De lange brune snoninger er hunnens ægsække.

Undertiden kan der også sidde blåmuslinger på parasitten.
Se også disse billeder: Torskens gælleorm

Fjer-måler

Natsværmeren Fjer-måler Phigalia pilosaria er en af de aller første forårs bebudere. Den er ret almindelig.

Her ses hannen. Hunnen kan kendes på dens meget små vinger.