Almindelig cinnobersvamp

Almindelig cinnobersvamp er meget almindelig. Den kan findes året rundt på løvtræ.
På billedet her er der både et kønnet og et ukønnet stadie.
De kønnede er de op til 0,5 mm store brunrøde frugtlegemer, og de ukønnede er de op til 1,5 mm. store gullige eller laksefarvede  legemer.

Tangspræl

Tangspræl Pholis gunnellus er en fisk, der lever på bunden, hvor den kan gemme sig mellem sten og tang. Den svømmer dårligt, da den ikke har nogen svømmeblære.
Dens maksimale længde er 25 cm., og den kan forveksles med en ålekvabbe, men den kan kendes på de 9-13 mørke pletter med en hvid ring omkring, der sidder mellem ryg og rygfinne.
Her er en, der endte i maven på en tejst ved Hirsholmen.

Det er ikke verdens bedste billede, men tæt på ses de mørke pletter med den hvide ring.

Her er et mere.

Solsøjle

Solsøjler ses, når solen står lavt ved solopgang eller solnedgang.
Det kræver dog også, at der er flade iskrystaller i luften til at reflektere solstrålerne.
Her ses en solsøjle ved solopgang d. 20. november.
Den hvide "røgfane" til højre for solen er en flystribe - også kaldet contrail, der danner skygge på skydækket over den.

Supermåne

Den 14. november er der fuldmåne, og da månens bane ikke er cirkulær, men elliptisk omkring jorden, er den på den dag det tætteste  på jorden, den kan komme.
Ud af en afstand på ca. 400.000 km. drejer det sig kun om en forskel på ca. 50.000 km.  Så reelt betyder det, at man ikke kan se forskel, selv om medierne gør et stort nummer ud af det.
Da vejrudsigten for mandag ikke ser for lovende ud, får vi her et billede fra i dag d. 13. hvor man kan se 96 % af månen.

Almindelig sømus

Almindelig sømus hører til de irregulære søpindsvin.
Groft sagt kan man sige, det betyder at munden sidder i den ene ende af dyret og gattet i den anden.
Den lever nedgravet i sand eller mudderbund fra Nordsøen til nordlige Øresund.
Det er ikke så tit, man ser hele dyret skyllet op på stranden.

Til gengæld finder man tit mange skaller skyllet i land det samme sted.

Kogegrube

Når sandet ud til kysten ved Rubjerg Knude blæser væk, kommer den gamle jord frem igen i såkaldte afblæsningsflader.
På disse flader kan man være heldig at støde på menneskelig aktivitet fra fordums tid.
Her er det en kogegrube, som blæsten har afdækket.
En kogegrube er en samling af sten, hvor omkring der har været tændt bål. Når stenene er blevet varmet op, har man lagt f.eks. kød indpakket i blade på dem, til det var stegt og spiseligt.
Der lå nogle få stykker flint afslag i området, men det er for usikkert til nærmere at tidsbetemme det til andet end oldtiden.
Her ses det fra toppen af en klit. Gruben er den halvrunde cirkel lidt til venstre for midten.

Her ses den yderst til højre som en sort klat. Til venstre ses knogler fra dyr man har tilberedt.

Her er knoglerne lidt tættere på.

Og kogegruben med masser af sort aske.

Man har bl.a. stegt en ko.

Tænderne ligger her også.

En knogle fra et ukendt dyr.

Og her nogle af stenafslagene sammen med et stykke forkullet træ.

Iridium glimt eller Iridium flare

Iridium satellitter er kommunikations satellitter, der sørger for vores mobil samtaler kan fungere.
Der er i alt 6 grupper med 11 satellitter i hver plus nogle i reserve.
Nogle flyver i en højde fra jorden på ca. 785 km., og de er nøjagtig 100 minutter om en tur rundt om jorden. Så der er altid en inden for rækkevidde, hvilket betyder, at der er en ny over os hvert 8. minut.
Deres antenner er på størrelse med en dør, d.v.s. ca. 1x2 meter.

Den 7. april 1998 blev Iridium 68 opsendt fra Baikonur i Kasakhstan.
Og den 1. november fløj den hen over hovedet på mig. D.v.s. jeg stod små 10 km. fra at stå lodret under den, hvilket bevirkede, at den var 1.200 km. fra mig.
Solen stod 20 grader under horisonten, men da satellitten var så højt oppe ramte solens stråler alligevel satellittens venstre antenne, der virkede som et spejl og lyste ned på mig. Dette varede i 9 sekunder.

På billedet her ser man først en tynd hvid streg, det er satellitten som man normalt ser den, når den flyver forbi. Derefter lyser stregen op og bliver kraftigere, det er selve glimtet, for derefter igen at blive til den tynde lyse streg. Hele billedet er optaget over 22 sekunder.

Og her er den lidt tættere på.

Her er Iridium 25 set d. 27/11 2016. Den blev opsendt d. 21/8 1997 fra Vandenberg, og ses her på en afstand af ca. 1.100 km. Den flyver i en højde på ca. 500 km.

Billedet her er taget over 33,5 sekunder, og man kan se selve glimtet på 9 sekunder fra dens venstre antenne som en ekstra kraftig streg midt i dens bane.

Man kan iøvrigt kende flyvemaskiner fra satellitter på, at satellitter laver streger, og flyvemaskiner blinker.