fredag den 25. december 2015

Stjernebold

Der findes flere forskellige svampe af arten Stjernebold.
Her skal nævnes tre, der alle kommer frem sidst på efteråret. Ingen af dem er helt almindelige.

Frynset stjernebold træffes både i løv og nåleskov på kalkbund.



Kødet stjernebold ligner Frynset stjernebold og træffes de samme steder, men Kødet har en tydelig ring omkring åbningen til sporebeholderen. Og Frynset har, som navnet siger, en frynset sporeåbning.



Det ydre lag på Kødet stjernebold sprækker i 2 dele, hvorved det inderste lag danner en krave om sporebeholderen.



Stilket stjernebold har en sporebeholder der bliver løftet op og sidder på en stilk.