onsdag den 28. maj 2014

Violetrandet ildfugl

Violetrandet ildfugl flyver kun i ca. 3 uger i juni/juli.
Denne hun er dog lidt tidlig på færde.
Arten er i tilbagegang. Den findes stort set kun i Midt og Nordjylland.



Hannen er mere rød på overvingerne. Denne er fra d. 18. juni 2011


mandag den 26. maj 2014

Vibefedt

Vibefedt vokser i moser og ved søer og åer.
Den hører til de kødædende planter.
Kirtler på dens blade udskiller slim, der holder insekter fast og kvæler dem.
Når de er døde, opløses de af fordøjelsesenzymer fra andre kirtler. Opløsningen kan planten så optage.
Da planten har et relativt lille rodsystem, har den animalske næring en rimelig stor rolle.



Her er en mere:



En anden dansk kødædende plante er Soldug. Læs om Soldug her

Bukkeblad

Bukkeblad vokser på lavt vand i moser og damme. 
Den har været brugt som medicin mod talrige sygdomme.


Ferskvandstangloppe

Der findes tanglopper i såvel havvand som ferskvand.
Her har hannen sat sig fast på hunnen og venter på, at hun skifter hud, så de kan parre sig.


Fjordterne

Fjordternen kan forveksles med havternen, men fjordternen har længere ben samt en sort næbspids.
Her sidder hunnen og tigger hannen om mad, og hvis hun mener, han er god til at fange fisk, accepterer hun ham som far til hendes unger.


mandag den 19. maj 2014

Rød glente

Den røde røde glente er i Danmark tæt på sin nordgrænse. Der er kun ca. 50 ynglepar her i landet.
Med sin kløftede hale er den nem at kende.
Den kan forveksles med sort glente, men den har mindre kløft i halen, og den har ikke den hvide undervinge.



Samme fugl igen.


fredag den 16. maj 2014

Husmoderugle

Husmoderuglen kaldes også Takugle. Det latinske navn er Scoliopteryx libatrix
Den tilhører underfamilien Calpinae af familien ugler eller Noctuidae.
Calpinae kaldes også for vampyrer, da nogle kan skære hul med deres sugesnabel i frugt. Ligesom andre kan suge blod fra mennesker.
Denne er dog ganske uskadelig, og det er det eneste medlem af familien, der lever i Danmark.
Den er almindelig i hele landet og kan træffes året rundt.



mandag den 12. maj 2014

Vårmusseron

Vårmusseron er en spisesvamp, der kommer frem sidst i april. Men er det en tør april, ses den ikke.
Vi har netop fået en del regn på det sidste, og derfor er de kommet frem nu.


Kornet stenbræk

Kornet stenbræk er en køn flerårig overdrevsplante.
Navnet hentyder til, at dens yngleknopper ligner små sten der er brækket i stykker.
Derfor mente man før i tiden, at planten kunne kurere blæresten.


lørdag den 10. maj 2014

Krydsningen Hulkravet x Storblomstret Kodriver

Der er nær Rubjerg Knude rigtig mange Hulkravet Kodriver, og hvis en sådan bliver krydset med Storblomstret Kodriver, får vi denne smukke plante.



Og her er en Hulkravet kodriver. Dens blomster sidder i toppen som en paraply eller som en kurv.


søndag den 4. maj 2014

Limonit

Limonit kaldes også brunjernsten eller citron bjergart.
Det er en blanding af hydrerede jernoxid mineraler, hvoraf mineralet goethit udgør den største del af det. Det findes i jordarten gulokker.
Disse klumper stammer fra en afblæsningsflade ved Rubjerg Knude.


fredag den 2. maj 2014

Svaleurt

Svaleurt blomstrer, når svalerne kommer.
Det er en gammel indført lægeplante, der har været brugt til bl.a. vorter, da dens mælkesaft er svagt ætsende.
Det er den eneste danske plante, der har gul mælkesaft.



Her ses øverst i midten saften i det afbrækkede blad.


Skovpiber

Skovpiberen er en meget almindelig fugl, der nemt kan forveksles med Engpiber.
Dens næb, bagklo, sang og levested muliggør dog, at de kan adskilles.


Pyramide læbeløs

Pyramide læbeløs er en temmelig sjælden plante, der kun vokser enkelte steder i Nord- og Vestjylland samt på Bornholm.


Nikkende kobjælde og Eng nellikerod

Nikkende kobjælde blomstrer i april og maj.
Det er en plante, der har været brugt i folkemedicinen til bl.a. migræne og hudsygdomme. Den er ikke helt almindelig.



Den må ikke forveksles med Eng nellikerod, der er ret almindelig.
Denne kan igen forvekles med Feber nellikerod som dog har spidse blade.
Den kan ses på linket her Feber nellikerod