Regnbue

Når solens lys rammer en regndråbe, vil lidt af lyset ramme dråbens bagvæg og blive kastet tilbage. Derfor kan man kun se en regnbue, hvis man vender ryggen til solen.
Tilbagekastningsvinklen for det blå lys er 40 grader og for det røde lys 42 grader.
Hvis lyset inde i regndråben tager en ekstra tur, inden det kastes ud igen, får man en dobbelt regnbue.
Da tilbagekasningsvinklen herved bliver mellem 50 og 53 grader, ser vi farverne omvendt i den sekundære regnbue. Og da der ikke er så meget lys tilbage, vil den også blive svagere.
Lyset der kastes tilbage giver et underskud mellem de to buer. Dette områder kaldes "Alexanders mørke bånd" efter Alexander at Afrodisas, der beskrev det omkring  år 200 e. Kr.
Farverne i bunden af regnbuen kommer fra dråbernes sider, medens de øverste farver kommer fra dråbernes flade bund. Derfor er farverne i bunden af regnbuen klarest, medens de aftager mod toppen.

Kuling i Hirtshals

Vinden var i dag sydvestlig og 17 meter i sekundet i Hirtshals.
Det gav nogle flotte skumsprøjt, når bølgerne ramte indsejlingen til havnen.

Tyk cylinderrose

Tyk cylinderrose hører til de enlige søanemoner.
Den ligger nedgravet i bunden, så kun mundskiven med tentaklerne stikker op.
Den har 2 slags tentakler: korte omkring munden og lange ved mundskivens rand.
Den findes i Nordsøen, rundt om Grenen og ned til Sjællands nordkyst.
Denne var drevet i land nord for Løkken.
Det er munden til højre i billedet.

Svampedyret Kanel-støvrør

Svampedyr blev tidligere kaldt slimsvampe.
De har ikke noget med svampe at gøre, men er små en-cellede dyr.
De starter som en myx fra en spore. Når 2 myx af modsatte køn smelter sammen dannes en amøbeagtig celle, der kan blive til et plasmodie.
Når plasmodiet er blevet stort nok dannes sporangier. Og fra disse dannes så igen sporer, hvorefter kredsløbet starter forfra.
Afhængig af hvilket hvilket svampedyr der er tale om, kan forløbet strække sig over timer eller flere dage.
Undervejs i forløbet skifter dyret form og farve efterhånden som sporangierne modnes.

Et sådan svampedyr er Kanel-støvrør, Tubifera ferruginosa.
Her ses det d. 30. september. Plasmodiet er de hvide trevler i toppen til venstre.

Således så det ud dagen efter:

Igen 4 dage senere:

Og til sidst 14 dage efter det første billede. Nu er det ved at danne sporer.

Og her der nogle andre. Set d. 18. november 2014.

Broget langbensmejer

Broget langbensmejer, Leiobunum tisciae, var almindelig for ca. 30 år siden, men efterhånden har Orange vægmejer taget livet af den. Den findes i dag kun ganske få steder i landet.
Denne lod sig dog se i Rubjerg Klitplantage for nylig.

Og d. 25 november 2015 var der stadig en.

Nordsø strandsennep

Nordsø strandsennep, Cakile maritima, er almindelig langs vestkysten.
Her vokser den på en afblæsningsflade helt ud til havet.
Den kan forveksles med Østersø strandsennep, der vokser ved kysten i de indre farvande. Men den har fjersnitdelte blade.

Orangemyre

Orangemyre, Lasius fuliginosus, er sort over hele kroppen. 

Hvis man holder den, afgiver den en lugt, der minder om appelsiner. Deraf navnet.

Den er almindelig på Sjælland, Fyn og Østjylland. Dette bo havde dog forvillet sig til plantagen nær Rubjerg Knude. Måske fordi den ynder skove med sandet jord.

Det er ikke sand, man ser ved egetræet. Det er fint savsmuld, da boet er inde i træet.

Derfor kan den være et skadedyr, hvis den kommer ind i træhuse.

Den har en længde på omkring 6 mm.

Rødmende fluesvamp

Rødmende fluesvamp, Amanita rubescens, er almindelig.
Den kan kendes på stokkens knold og på den hvide ring, der er riflet. De hvide skæl på hatten kan være regnet væk. Den rødmer i køddet, hvis det bliver såret.
Den kan spises, men den må endelig ikke forveksles med Panter fluesvamp, den er meget giftig uden at være dødelig. 

Her ses de hvide lameller og ringen på stokken.

Løvfaldsmåler

Løvfaldsmåleren, Colotois pennaria, også kaldet Fjer-efterårsmåler er almindelig.
Den flyver om natten fra sidst i september til midt i november.
Dette er en han. Bemærk de store fjerlignende følehorn.
Når luften bliver koldere, spredes hunnens hormondufte ikke så let. Derfor er det vigtigt med en stor "næse" for at kunne opsnuse hende.

En mere. Den kan også kendes på den hvide plet nær spidsen på forvingen.
Den kan forveksles med Gul efterårsmåler, men den mangler den hvide plet. Se Gul efterårsmåler

Her kan man rigtig se dens følehorn.

Vild gulerod

Vild gulerod er stammoderen til vore dages gulerod.
Om sommeren står den og blomstrer smukt - til tider med en buket af røde blomster i midten.
På engelsk kaldes den Queen Annes Lace.
Det skulle i følge savnet hentyde til at den danske dronning Anne  bar nogle blonder, der lignede blomsten.
Hun var gift med den engelske konge James d. 1. og levede fra 1655 - 1714

Nu hvor vi er gået ind i efteråret, krøller den kurven sammen.
Når den så knækker af, kan den trille af sted som en vindheks og dermed sprede sine frø.

Kompasgople

To Kompasgopler, Chrysaora hysoscella, og en Lungegople var i dag drevet i land nær Nr. Lyngby.
En anden udgave af kompasgople kan ses her: Kompasgople

Orangegul ridderhat

Orangegul ridderhat, Tricholoma aurantium, der i Danmark stort set kun findes i plantagen nær Rubjerg Knude er nu ved at komme frem.
Bemærk "blod dråberne" på hatranden.
For at se en lidt ældre udgave klik her: Orangegul ridderhat

Rosafodet skærmhat

Rosafodet skærmhat, Pluteus roseipes, findes i Centraleuropa.
Som det eneste sted i Danmark vokser der dog en lille isoleret bestand af den i plantagen ved Rubjerg Knude.
Den gror kun på Ædelgran.

Undersiden med lamellerne ses her.

Kortnæbbet gås

Kortnæbbet gås, Anser brachyrhynchus, begynder at komme til Danmark fra Svalbard sidst i september.
Den laver et kort stop her, men flyver derefter videre til Holland og Belgien. Den trækker nord på igen marts-april.
Fødderne er lyserøde, og næbbet kort og sort med et lyserødt bånd.

Spanskgrøn bredblad

Spanskgrøn bredblad, Stropharia aeruginosa, er først blågrøn, men den blegner med alderen.
Lamellerne er gråsorte med en hvid æg. Stokken har en kraftig ring, der kan være farvet mørk af nedfaldende sporer.
Den kan forveksles med Blågrøn bredblad, men den har inges lys æg på lamellerne.
Se Blågrøn bredblad her: Blågrøn bredblad
Den er almindelig i granskove, men kan også findes i løvskove.