Skråstregbredpande flyver for tiden.
Den er almindelig i Jylland og på Fyn, men sjovt nok findes den ikke øst for Storebælt.
Den kan let forveksles med Stregbredpande, men den kan kendes på, at undersiden af dens følehorn er gul/orange.
onsdag den 31. juli 2013
Tidselsommerfugl
Tidselsommerfuglen er en træk sommerfugl.
Den kan ikke tåle frost, men overvintrer ved Middelhavet. Den når op til os i maj og lægger æg, hvorefter den nye generation flyver fra juli.
Nogle år er her mange, mens der andre år kun er ganske få.
Det er imponerenede, at det lille dyr kan tilbagelægge den store strækning på 2.000 km. eller mere.
Den kan ikke tåle frost, men overvintrer ved Middelhavet. Den når op til os i maj og lægger æg, hvorefter den nye generation flyver fra juli.
Nogle år er her mange, mens der andre år kun er ganske få.
Det er imponerenede, at det lille dyr kan tilbagelægge den store strækning på 2.000 km. eller mere.
søndag den 21. juli 2013
Sule
På vej hjem fra Sverige lettede der 3 suler foran mig 17 sømil nordøst for Frederikshavn.
De vendte imidlertid og skulle lige se, hvad jeg var for en, så jeg nåede at få nogle billeder af dem.
Den kan få et vingefang på lidt under 2 meter og er Nordatlantens største ynglefugl.
Den fanger fisk ved at styrtdykke efter dem.
Denne er ikke udfarvet endnu. De mørke vinger viser, det er en fugl, der er i gang med sit 4. kalenderår.
Først næste år har den voksen dragten.
Den yngler ikke i Danmark.
De vendte imidlertid og skulle lige se, hvad jeg var for en, så jeg nåede at få nogle billeder af dem.
Den kan få et vingefang på lidt under 2 meter og er Nordatlantens største ynglefugl.
Den fanger fisk ved at styrtdykke efter dem.
Denne er ikke udfarvet endnu. De mørke vinger viser, det er en fugl, der er i gang med sit 4. kalenderår.
Først næste år har den voksen dragten.
Den yngler ikke i Danmark.
lørdag den 6. juli 2013
Natsværmere
Her er et lille udpluk af de natsværmere, der de sidste par nætter er kommet til mit lyslokning.
For nu at starte med en af de smukke Dueurtsværmer Deilephila elpenor.
Den er almindelig, men man ser den ikke så tit.
En anden smuk og almindelig er Messingugle Diachrysia chrysitis
Endnu en smuk og almindelig messingugle er Udelt messingugle Diachrysia stenochrysis
Almindelig barkmåler Alcis repandata er som navnet siger meget almindelig.
Men den er god til at camouflere sig:
Den meget almindelige smutugle Noctua pronuba:
Den også meget almindelige Perlemåler Campaea margaritata:
Humleæderen Hepialus humuli er også meget almindelig.
For nu at starte med en af de smukke Dueurtsværmer Deilephila elpenor.
Den er almindelig, men man ser den ikke så tit.
En anden smuk og almindelig er Messingugle Diachrysia chrysitis
Endnu en smuk og almindelig messingugle er Udelt messingugle Diachrysia stenochrysis
Almindelig barkmåler Alcis repandata er som navnet siger meget almindelig.
Men den er god til at camouflere sig:
Den meget almindelige smutugle Noctua pronuba:
Den også meget almindelige Perlemåler Campaea margaritata:
Humleæderen Hepialus humuli er også meget almindelig.
Plettet gøgeurt
Plettet gøgeurt findes i ganske få eksemplarer på Fristrup Hede nær Børglum.
Der har tidligere været en del, men de er blevet nedgræsset af får.
Der har tidligere været en del, men de er blevet nedgræsset af får.
Guldblomme
Denne smukke blomst står i disse dag og blomster i Fristrup hede ved Børglum Kloster.
Det er en gammel lægeplante, så måske er sorten indført af munkene i sin tid.
Det er en gammel lægeplante, så måske er sorten indført af munkene i sin tid.
Blå mosaik guldsmed
En af vores største guldsmede med en kropslængde på op til 74 mm var lige en tur forbi nogle brændenælder, jeg har stående omme bag ved.
Den flyver ofte langt fra vand.
Denne er en han. Det viser de blå pletter på de 2 sidste bagkropsled. Havde det været en hun, havde pletterne været grønne.
Den flyver ofte langt fra vand.
Denne er en han. Det viser de blå pletter på de 2 sidste bagkropsled. Havde det været en hun, havde pletterne været grønne.
fredag den 5. juli 2013
Lysende natskyer
En time til to efter solen er gået ned, kan man opleve de lysende natskyer.
Det er meget små iskrystaller bundet til atmosfærisk støv i ca. 83 kilometers højde, der bliver oplyst af solen, inden den kommer 13 grader under horisonten.
Temperaturen heroppe er -128 grader C
Første gang man blev opmærksom på dem var i 1885, efter den indonesiske vulkan Krakatoa havde været i udbrud og sendt enorme mængder støv op i luften.
Billedet her er taget i aftes kl. 23.57 eller en time og 3 kvarter efter solnedgang.
Et mere fra Frederikshavn kl. 00.15 d. 23. juli med flådestationen til højre.
Og igen et billede fra d. 4. august 2 minutter før midnat.
Det er meget små iskrystaller bundet til atmosfærisk støv i ca. 83 kilometers højde, der bliver oplyst af solen, inden den kommer 13 grader under horisonten.
Temperaturen heroppe er -128 grader C
Første gang man blev opmærksom på dem var i 1885, efter den indonesiske vulkan Krakatoa havde været i udbrud og sendt enorme mængder støv op i luften.
Billedet her er taget i aftes kl. 23.57 eller en time og 3 kvarter efter solnedgang.
Et mere fra Frederikshavn kl. 00.15 d. 23. juli med flådestationen til højre.
Og igen et billede fra d. 4. august 2 minutter før midnat.
mandag den 1. juli 2013
Bynke dværgmåler
En Bynkedværgmåler - Eupithecia succenturiata var i nat blevet tiltrukket af mit lys lokning.
Den er almindelig, men køn.
Her sidder den på lagnet.
Den er almindelig, men køn.
Her sidder den på lagnet.
Abonner på:
Opslag (Atom)