Ismåge, hvidvinget måge, gråmåge og dværgmåge

Der er for tiden 4 forskellige slags ikke helt almindelige måger på besøg i Hanstholm havn.
Desværre var der ikke hele tiden optimale lysforhold, da jeg var der. Hvilket billederne bærer præg af. Og i et par tilfælde havde jeg glemt, at jeg havde pillet ved indstillingerne. Det gør det absolut ikke bedre. Men her kommer de alligevel.

Ismågen er meget sjældent på besøg her. Det er kun 8. gang, den er set her i landet.
Dens nærmeste ynglested er Svalbard, idet den kun lever i de højarktiske områder.
Man mener, der kun er ca. 10.000 ynglepar i hele verden.
På grund af dens levested og levemåde er den i fare for ikke at overleve som art, hvis klimaændringerne får isen til at smelte.

Den hvidvingede måge yngler på Grønland. Der ses nogle få stykker her hvert år.
Dens farve afslører, at det er dens første vinter.

Den unge gråmåge ligner den. Men gråmågen er større og har kun en sort plet på næbbet. Den yngler heller ikke her i landet, men man ser den hver vinter.

Dværgmågen yngler ved ferskvandssøer mod nord og øst, men den trækker sydpå om vinteren, derfor ser vi den en gang imellem.
Den er mindre end vores hættemåge.

Skulpetang

Skulpetang er en op til 2 meter rigt grenet brunalge.
En skulpe er en to-klappet kapsel i korsblomstfamilien , og skulpetangens luftfyldte flydeblærer er netop sådanne kapsler.
De har endda videreudviklet sig til kapsler med et antal små rum, og de kaldes derfor for ledskulper.
Her er først hele planten:

Og her en gennemskåret flydeblære:

Men ikke alle skulperne er flydeblærer.
Skulpetang er sambo. Dvs. at den har både han og hun formeringsorganer.
De ses om vinteren, og her er en af dem gennemskåret.
Bemærk at den ikke er opdelt i rum.

Vintersolhverv

Årets korteste dag er i dag d. 21. december. Den kaldes også for vintersolhverv.
I dag er solen på sit laveste punkt og står lodret over den sydlige vendekreds.
Det svinger lidt, om det er d. 21. eller d. 22. december, der er den korteste dag.
Dette billede viser solens bane på himlen for det sidste halve år.
Hvordan billedet er fremkommet kan læses her, hvor de første 3 måneder af 2013 er fotograferet Forårsjævndøgn
Solens bane på himlen det første halve år af 2013 kan ses her: Sommersolhverv

Fingertang

Fingertang er en meget almindelig alge (tang) ved vores kyster.
Den er meget variabel og kan blive op til 2 meter høj. Hvis den har groet ved kyster med mange bølger, ser den ud som denne.
Den kan forveksles med Palmetang, som dog har en grovere og stivere stilk.

Brødkrummesvamp

Kiselsvampen Brødkrummesvamp er den almindeligste svamp i havet.
Den vokser på sten, skaller og alger.
Her er den på en Sukkertang.

Og her er der en, der er i symbiose med grønalger. Det er meget almindeligt og kan også ses på den anden.

Og endnu en. Bemærk at udstrømningsåbningerne sidder i toppen.
Og ikke på siderne som på Gevirsvamp: Gevirsvamp

Ederfugl

4 ederfugle havde travlt med at fiske krabber inde i havnen i Hirtshals.
De rykkede klør og ben af dem, inden de slugte dem.
Her en hun.

Og en han i vinterdragt. I sommerdragt er han meget flot. Se her: Ederfugl

Vinter hugorm

Stormen for lidt over en uge siden havde drevet havet ind over klitrækken og ind på baglandet ved Stensbæk syd for Sæby.

Det havde drevet denne han hugorm ud af sit sovehul, og nu lå han på de blottede hjelmerødder på strandsiden.

Han var rigtig sur, gal og arrig. Og hvis jeg kom indenfor en halv meter af ham, huggede han ud efter mig.

Men hvem ville ikke også blive knotten, hvis ens soveværelse pludselig var fyldt op med vand, og man havde forventet at sove 4 måneder mere?

Der er tidligere observeret en hugorm om vinteren.
Det var ved  Limfjorden ved Lundø d. 14. januar 2007, hvor der også havde været oversvømmelser efter en storm.

Nørlev strand

Et par sommerhuse ved Nørlev strand, der ligger nord for Lønstrup, havde det ikke så godt efter stormen forleden.

For et par år siden bekostede de en strandfodring med sand til mange penge.
De penge er desværre spildt.

Blæst over landet

Et kraftigt og langvarrigt stormvejr drev ind over landet.
Her et par billeder fra molen i Løkken om torsdagen.

Medierne må have lidt at skrive om, for stormen har været slået stort op.
Og så er det ikke mere, end vi har oplevet masser af gange før.

Stormen slog senere om til nordvest, og det betød så, at de i bunden af Kattegat fik mere vand, end de er vant til, da det blev presset derned. Med deraf store oversvømmelser til følge.
Her er det en oversvømmet mole i Løkken set tidlig fredag morgen, nu hvor vinden kommer fra en anden kant.

Rødstrubet lom

Rødstrubet lom yngler fra Midtsverige og opefter, og om vinteren kommer den i stort tal ned til os.
Den kan forveksles med Sortstrubet lom, men den sortstrubede har mere mørkt på halsen.
Denne er fra Hirtshals havn i går.

Om sommeren har den som navnet antyder en rød strube.
Denne er fra Svalbard. Desværre er billedet taget på lang afstand.

Havlit

Havliten er en køn dykand, der ikke yngler herhjemme.
Man skal til Nordskandinavien for at være sikker på at finde de nærmeste.
Men om vinteren trækker de ned til os.
Denne holder for øjeblikket til i Hirtshals.

Hannen har forlængede halefjer.

Bævretand

Svampen Bævretand er knap så almindelig.
Den kan variere fra næsten hvid til næsten sort.
Dens underside har tætte spidse pigge, og den gror på nåletræ.

Desværre var den mærket af frosten forleden.

Flad hjulspinder

Flad hjulspinder er meget almindelig.
Det er et natdyr, og den skulle efter sigende bide, så det gør ondt.
Denne sad og sov vintersøvn under et stykke bark.
Lige til jeg vækkede den, men den sov igen efter et øjeblik.

Almindelig gedehams

Der sad to dronninger af Almindelig gedehams og sov vintersøvn ved siden af hinanden under et stykke løs bark.
Dronningen er alene om at starte boet, der består at tyggede træfibre, op om foråret.
De første der klækkes er arbejdere. De bygger videre på boet, skaffer mad og passer larverne.
Senere på året klækkes hannerne og de nye dronninger.
Når vi ser gedehamsen fange insekter, er det føde til larverne. Den voksne gedehams lever af det søde sekret, som larven udskiller.
Gedehamse har ingen modhagere på brodden, derfor er de i stand til at stikke flere gange i modsætningen til bierne.
De tre små øjne i det sorte felt i midten af panden bruges ikke til at se med, men de registrerer døgnlængden og påvirker dermed dens årstids rytme.

Trane

Tranen er en fåtallig ynglefugl i Danmark bl.a. i Lille Vildmose,  Råbjerg mose og et par steder deromkring også.
Det er en stor fugl. I flugten kan den forveksles med Fiskehejre, men den flyver med S-hals, hvor tranens er strakt.
I april kan den opleves i 10.000 vis ved Hornborgasjön og omegn i Sverige.
Denne ungfugl fra i dag er fra Store Vildmose.

Desværre var der skarpt modlys.

Her er et billede fra Hornborgasjön.

Og et fra en mark i nærheden.

Lomvie

Lomvien yngler i Danmark kun på Christiansø, men uden for yngletiden ses den jævnligt langs vestkysten og i Kattegat.
Kommer man til det nordlige Skandinavien og ser dem på klippehylderne med ryggen til, er det fordi de ruger på deres enlige æg. Har de front ud mod havet, nyder de bare udsigten.
De er dygtige dykkere, og denne havde meget travlt med at fiske i Hirtshals havn.

Venus

Set fra jorden er planeten Venus meget lysstærk.
Det skyldes flere forhold, dels er den helt dækket af skyer, derfor reflekterer den bedre solens lys.
Den er forholdsvis tæt på jorden, og så har den samme størrelse som jorden.
Jordens diameter er 12.742 km., medens Venus er 12.104 km.
I disse dage er den særlig flot ved solnedgang.

Mørk honningsvamp

Mørk honningsvamp kan kendes på dens brunlige hat med de mørke skæl.
Den vokser som regel i knipper på nåletræ, men den kan også vokse på løvtræ.
Denne var dog ene på stedet.

Den blegbrune stok er tykkest for neden.
Ringen er hvidlig med små mørke skæl i kanten.
Over ringen er den mere hvidlig.
Lamellerne er først hvide, men de bliver senere lysebrune.

Her et knippe af unge svampe.

Pibeand

Pibeanden yngler i Nordskandinavien og Sibirien, men sjældent her i landet.
Til gengæld er den almindelig her om vinteren.
Især den spraglede han er nem at kende med sin brune pande.
Her græsser en han og tre hunner, mens et par gråænder i baggrunden ser på.

Sangsvaner

Sangsvaner yngler meget sjældent i Danmark, men der kommer mange hertil om vinteren fra Nordskandinavien og Sibirien.
De kan forveksles med Pibesvane, men Sangsvane har mest gult på næbbet, hvorimod Pibesvane har mest sort på næbbet.
Her er 3 voksne og en unge fra i år på en kartoffelmark i Store Vildmose.

Pile bævretop

Pile bævretop, Exidia recisa, er almindelig.
Den vokser kun på pil og ses fra oktober til februar.

Lille og stor galæblehveps

Lille galæblehveps, Cynips divisa, lægger sine æg på undersiden af egeblade.
Samtidig udskiller hun et stof, der får bladet til at danne en galle omkring det.
Når ægget klækkes, begynder larven inde i gallen at æde af den. Samtidig får dens spyt gallen til at vokse yderligere.
Til efteråret når bladet falder til jorden, forpupper larven sig og bliver kort tid efter til en voksen galæblehveps.
Denne kommer ud af gallen i vintermånederne og lægger ubefrugtede æg i egeknopperne
Larverne herfra bliver både til hunner og hanner, og det er disse hunner, der lægger æggene, der bliver til gallerne.

Der findes også Stor galæblehveps, men dens galler er betydelig større.

Og her er den voksne Galæble hveps. Længden er knap 7 mm.

Roehøst

Et efterhånden sjældent syn.
De sidste 20 år er arealet med roer formindsket fra 81.000 til 5.000 hektar. Majsen har vundet stor indpas.
Her bliver toppen snittet af, samtidig med at de enkelte roerækker bliver samlet i andre rækker for senere at blive samlet sammen og kørt i kule.