søndag den 26. februar 2012

Lunde - søpapegøje

En lunde, der også kaldes Søpapegøje, opnåede kun sin første vinter, inden den døde og drev ind på stranden i Nr. Lyngby.
At det er en ungfugl kan ses på det forholdsvis lille næb. Havde det været en gammel fugl, havde næbbet være større.
Dog ikke så stort som næbbet er om sommeren, idet der falder skaller af det om efteråret.



Vi skal ikke snydes for en af dem, vi kender.
Denne var nysgerrig og skulle hen og se hvad det var for et fjols, der lå og rodede rundt i en 4 tons gummibåd i et noget træls vejr på Svalbard.

lørdag den 25. februar 2012

Skovduer


På grund af det våde efterår fik en landmand nær Vrå ikke høstet al sin majs.
Det har ca. 500 skovduer nydt godt af den sidste uge.
Her et lille udsnit af dem.

fredag den 24. februar 2012

Gråsæl

Død gråsæl han på øststranden i Hirtshals i går.
Hos gråsæler er der kønsdimorfi. Hannerne kan blive dobbet så store som hunnerne, og hunnerne er lyse med mørke pletter, mens det for hannerne er omvendt.
Den skrå overgang mellem næse og pande viser, at det er en gråsæl.
Den almindeligere spættede sæl har mere "hundehoved"

Ederfugl

Ederfugl han i forårsdragt i Hirtshals i går.


tirsdag den 21. februar 2012

Kumliens måge

Udover at der i går var 2 hvidvingede måger i hver sin alder i gråvejr på havnen i Hirtshals, var der også denne Kumliens måge.
En 3. vinter. Også kaldet 4k

fredag den 17. februar 2012

Snespurv

2 snespurve var i dag en tur forbi havnen i Hirtshals.
Her er den ene af dem.


onsdag den 15. februar 2012

Jordskygge og dæmringsbue

Lige før solopgang er den nederste del af atmosfæren mod vest mørk på grund af jordens skygge.
Den rødlige dæmringsbue ses i kort tid derover.
Over den er lyset normalt, da det blå lys spredes mest.
Se også det samme ved solnedgang her: http://krestenhansen.blogspot.dk/2013/06/jordskygge-og-dmringsbue.html

tirsdag den 7. februar 2012

Frosne bølger

Stranden er ikke nem at gå på disse dage. Den er fuld af is.
Selv bølgerne er stivnet i frosten.
Rubjerg Knude ses i baggrunden.

torsdag den 2. februar 2012

Sjagger

Her er en han sjagger med sort tøjle kommet på besøg. Den er lidt krigerisk over for solsortene.


Og her er en ungfugl fra sidste år.
Den er ikke så brun på brystet, og vingernes dækfjer er lysplettede.