Delvis solformørkelse

Der var i dag en delvis solformørkelse.
Da solen var mest dækket, var det ca. 30%

Her se den lidt efter starten. Solplet 4046 ses ude i venstre side.

Her er maksimum.

Her er vi lidt længere henne i tiden.

Og nu er det næsten forbi.

Cinnober

Cinnober Nectria cinnabarina er meget almindelig. Den vokser på døde grene af løvtræ. Især bøg, men også andre. Den er ca. 0,5 mm eller mindre.
Den har et ukønnet stadie, hvor den er gullig, og et kønnet hvor den er rødlig.

Lepinotus patruelis

Lepinotus patruelis hører under bark- og boglus. Den lever af meget små svampe og af lav.
Det er svært at se her, men den kan kendes på den mørke streg, der går fra øjet til antennen. Vingerne er kun nogle små stumper. 

Almindelig spidsmus

Almindelig spidsmus Sorex araneus er som navnet siger almindelig.

Den kan kendes på, at længden på dens hoved og krop er cirka dobbelt så lang som halen.

Ryg og hoved er sort.

Den kan forveksles med Dværgspidsmus, men som navnet siger, er den mindre, og dens hale er længere i forhold til dens kropslængde.

Og undersiden er grålig.

Gul Fløjlsfod

Gul Fløjlsfod Flammulina velutipes var. velutipes træffes bedst i vinterhalvåret, hvor den findes på dødt løvtræ. Den gror ikke på piletræ.

Calliphora vicina

Calliphora vicina varierer i længden. Tit tror, man at det bare er "en flue", men det er en spyflue. 

Fra larven forbereder sig på at forpuppe sig, og til den kommer ud som voksen flue, går der lidt over 2 uger. 

Den kendes især på den markerede brune plet ved vingen og på den næsten rette vinkel på vingens åre.

 

Almindelig guldøje

Almindelig guldøje Chrysoperla carnea er meget almindelig i Danmark.

Larverne lever af små insekter og de voksne af pollen.

I oktober var en kommet ind i et hus for at overvintre, men den blev fundet død.

På denne tid af året er de grønne.

Den kan kendes på den basale tværåre, der ligger udenfor intramediancellen på den behårede vinge.

Men det bedste kendetegn er tanden på fodens klo.

I løbet af vinteren bliver den rødbrun, men til foråret bliver den grøn igen.

Landingspladsen i Løkken

Signalmasten i Løkken blev opsat i 1889. Man kan læse mere om den her: Signalmasten
Når 1 kurv var hejst, skulle bådene komme hjem. Når 2 kurve var hejst, skulle redningsbåden gøre sig klar. Og når alle 3 kurve var hejst, gik redningsbåden ud for at følge bådene ind på stranden.
Pengene var små for fiskerne den gang, og min for længst afdøde nabo fortalte, at han havde flere gange været med til at gå ud for at bjærge redskaber, selv om at der var hejst 2 kurve.
Her ses den med signal kanonen ved siden af sig. Sømærket er ude til venstre i billedet, og landingspladsen er til højre.

Her ses sømærket. Der blev på samme tid som signalmasten opført 23 sømærker langs den jyske vestkyst. De havde alle hver sin egen topudgave, så den søfarende derud fra kunne se, hvor man var.

Det er i vore tider oplyst om natten. Billedet er taget en stjerneklar nat over 45 minutter.

Vandtårnet blev bygget i 1917. Alle disse kendingsmærker var sammen med andre iøjnefaldende mærker gode for fiskerne at tage pejling af. 
Når 2 af dem til den ene side stod ud for hinanden, og 2 andre til den anden side også stod på linje, vidste man, at man lå over en bestemt fiskeplads.

Her ses det hele ude fra havet. Signalmasten står oppe i klitten til venstre for nedkørslen til stranden.

Orange vægmejer

Orange vægmejer Opilio canestrinii er meget almindelig.

Den kan kendes på de lange sorte ben.

Og på øjenhøjen der er hvid. Denne havde mistet det ene ben.

Skagens tilsandede kirke

Skagens tilsandede kirke blev bygget ca. år 1375, men 400 år senere var den stort set begravet i fygesand.

I 1795 gav kongen tilladelse til at nedlægge den, men tårnet skulle blive stående som sømærke. 

Men på grund af lokal modstand skete det først i 1810. Da var den faldet sammen, og noget af den ligger stadig nede i sandet. Andet blev solgt eller genbrugt, så i dag ser man kun tårnet.

Skagens Gren

Skagens Gren eller bare Grenen er det øverste af Danmark. 
Afhængig af vind og strøm vokser den 6 til 8 meter om året med aflejret sand. Ligesom den skifter retning næsten fra dag til dag. Denne dag var der en lille indsø i strandkanten. 
Her ses det også, hvordan Skagerrak og Kattegat møder hinanden. Og det giver en sandrevle langt ud i havet. 
Hvis man vil gå ud til spidsen fra parkeringspladsen, er det en vandretur på ca. 1,5 km. i løst sand. Man kan også blive kørt derud med Sandormen fra forår til efterår.