torsdag den 10. februar 2022

Cumulonimbus

Cumulonimbus er en bygesky. Det er en cumulus sky der dannes ved, at en luftboble ved jordoverfladen opvarmes og stiger til vejrs.
Når skyen kommer flere kilometer op, hvor temperaturen i den omkringliggende luft ikke falder mere, og der er kraftig vind, flader den ud, og toppen kommer til at ligne en ambolt. Det latinske ord for ambolt er incus, og skyen har nu fået navnet cumulonimbus cappilatus incus. Eller amboltsky.
Den har et trådet udseende i kanten i toppen på grund af iskrystaller. Disse falder ned gennem skyen, og afhængig at temperaturen ved jorden, falder de som enten regn, hagl eller sne.
Den mørke farve skyldes nedbøren, og at skyen her er ekstra tyk. Den lysende plet for neden skyldes genskin fra en lavtstående sol.
Den kolde luft i skyen falder ned sammen med iskrystallerne, og når den rammer jorden, kan det give kraftige vindstød og mulighed for tordenvejr. I sjældne tilfælde også skypumper.
De lavere skyer i baggrunden til højre er cumulus congestus, der endnu ikke er blevet til bygeskyer.
Og bulerne i kanten forneden til venstre er hvor skyen stadig er i gang med at bygge sig op.