Regnbue

En regnbue er en cirkel med en radius på ca. 42 grader og centrum i solens modpunkt. Er solhøjden større end 42 grader, når buen slet ikke op over horisonten. Står solen i horisonten, ser vi derimod det halve af cirklen, og enderne står næsten vinkelret på horisonten.  

Her ses kun en lille (svag) stump af regnbuen. Det skyldes, at  solhøjden var 40 grader. Det betyder, at kun den øverste del af buen når op over horisonten, og den del må nødvendigvis være nogenlunde vandret. 

Og her er en bue lige før solnedgang.
Farverne i bunden af regnbuen kommer fra dråbernes sider, medens de øverste farver kommer fra dråbernes flade bund. Derfor er farverne i bunden af regnbuen klarest, medens de aftager mod toppen.
Det mørke bånd mellem regnbuerne kaldes Alexanders mørke bånd efter Alexander af Aphrodisias, der beskrev det første gang i år 200

Stort melmøl

Stort melmøl Pyralis farinalis  er meget smuk, men man skal ikke så gerne have den indendørs, da dens larver går i mel, ris og lignende.

Klit mørkhat

Svampen Klit mørkhat vokser helt ude i den yderste klit i det rene sand.
Utroligt nok kommer denne hvert år frem i august det samme sted, selv om fygesandet lægger sig som en dyne over stedet.
Den er ikke helt almindelig.

Orange vægmejer

Orange vægmejer blev set i Danmark første gang i 1986.
I dag er den meget almindelig og findes på enhver husmur.
Den kan kendes dels på farven og også på den hvide øjenhøj.
Her sidder en hun og bevogter sine æg.

Og her er en anden.

Admiral

Den smukke Admiral sommerfugl overvintrer ikke i Danmark. Den er en træksommerfugl.
I sensommeren trækker den ned syd for alperne, hvor den yngler.
I juni er de nye sommerfugle så nået tilbage hertil.
I øjeblikket samler den energi til trækket i nedfaldsfrugt.
Her er den i gang med nedfaldne blommer, som hvepsene har har åbnet.

Skov ådselgraver

Skov ådselgraver, Nicrophorus investigator, er almindelig og lever, som navnet siger, af døde dyr.
Den kan kendes fra andre ådselgravere på, at den bagerste gule linje er smal, og at den ingen hår har på skjoldet bag hovedet (pronotum).

Stor porcelænsspinder

Stor porcelænsspinder, Pheosia tremula, er almindelig.
Den kan forveksles med Lille porcelænsspinder, men den kan kendes på den hvide plet i hjørnet på forvingen.

Måneplet

Larverne af natsommerfuglen Måneplet, Phalera bucephala, findes på alle slags løvtræer, hvor de kan være ret hårde ved bladene.
De er let genkendelige på det gule "V" i hovedet.

Her ses hovedet bedre.

Og et mere.

Når den tid kommer, lader de sig falde til jorden, hvor de forpupper sig.
Til næste år ser de ud som denne. Og nej, det er ikke en vissen pind.

Dunhammerugle

Dunhammerugle, Nonagria typhae, er ret almindelig.
Larven lever og forpupper sig i den nederste del af en dunhammer stængel.

Okkergul randøje

Okkergul randøje er en meget almindelig lille sommerfugl, der flyver fra april til sidst på efteråret.
Den kendes på det hvide felt foran det sorte øje.

Storplettet perlemorsommerfugl

Storplettet perlemorsommerfugl kan træffes i flere generationer hen over sommeren fra maj til slutningen af oktober.
Nogle år er her mange og andre år kun få. Nogle af dem er kommet på træk syd fra.

Når man ser dens undervinge, forstår man, hvor den har sit navn fra.

Hestehul

Det udsivende lerblandede vand fra skrænterne ved Rubjerg Knude viser her princippet ved et hestehul
Det vand bølgerne skyller ind på stranden skal jo også ud igen.
Det finder et svagt sted i inderste revle og løber ud der. Ofte er der en stærk udadgående strøm på stedet.
Havner man i et hestehul er det om at bevare roen og enten svømme til siden langs med kysten, til strømmen er aftaget, eller man kan lade sig føre med ud, og når strømmen er aftaget svømme ind uden for hestehullet.
Man må ALDRIG svømme mod strømmen, så kan det nemt gå meget galt.
Det ses også, hvordan vandet uden for hestehullet føres bort med havstrømmen langs kysten.

Og her ses et i lille format.

Klit-Vintergrøn

Klit-Vintergrøn er en underart af Mose-Vintergrøn der igen hører til lyngfamilien.
Den er temmelig sjælden.