Bævretand

Svampen Bævretand er knap så almindelig.
Den kan variere fra næsten hvid til næsten sort.
Dens underside har tætte spidse pigge, og den gror på nåletræ.

Desværre var den mærket af frosten forleden.

Flad hjulspinder

Flad hjulspinder er meget almindelig.
Det er et natdyr, og den skulle efter sigende bide, så det gør ondt.
Denne sad og sov vintersøvn under et stykke bark.
Lige til jeg vækkede den, men den sov igen efter et øjeblik.

Almindelig gedehams

Der sad to dronninger af Almindelig gedehams og sov vintersøvn ved siden af hinanden under et stykke løs bark.
Dronningen er alene om at starte boet, der består at tyggede træfibre, op om foråret.
De første der klækkes er arbejdere. De bygger videre på boet, skaffer mad og passer larverne.
Senere på året klækkes hannerne og de nye dronninger.
Når vi ser gedehamsen fange insekter, er det føde til larverne. Den voksne gedehams lever af det søde sekret, som larven udskiller.
Gedehamse har ingen modhagere på brodden, derfor er de i stand til at stikke flere gange i modsætningen til bierne.
De tre små øjne i det sorte felt i midten af panden bruges ikke til at se med, men de registrerer døgnlængden og påvirker dermed dens årstids rytme.

Trane

Tranen er en fåtallig ynglefugl i Danmark bl.a. i Lille Vildmose,  Råbjerg mose og et par steder deromkring også.
Det er en stor fugl. I flugten kan den forveksles med Fiskehejre, men den flyver med S-hals, hvor tranens er strakt.
I april kan den opleves i 10.000 vis ved Hornborgasjön og omegn i Sverige.
Denne ungfugl fra i dag er fra Store Vildmose.

Desværre var der skarpt modlys.

Her er et billede fra Hornborgasjön.

Og et fra en mark i nærheden.

Lomvie

Lomvien yngler i Danmark kun på Christiansø, men uden for yngletiden ses den jævnligt langs vestkysten og i Kattegat.
Kommer man til det nordlige Skandinavien og ser dem på klippehylderne med ryggen til, er det fordi de ruger på deres enlige æg. Har de front ud mod havet, nyder de bare udsigten.
De er dygtige dykkere, og denne havde meget travlt med at fiske i Hirtshals havn.

Venus

Set fra jorden er planeten Venus meget lysstærk.
Det skyldes flere forhold, dels er den helt dækket af skyer, derfor reflekterer den bedre solens lys.
Den er forholdsvis tæt på jorden, og så har den samme størrelse som jorden.
Jordens diameter er 12.742 km., medens Venus er 12.104 km.
I disse dage er den særlig flot ved solnedgang.

Mørk honningsvamp

Mørk honningsvamp kan kendes på dens brunlige hat med de mørke skæl.
Den vokser som regel i knipper på nåletræ, men den kan også vokse på løvtræ.
Denne var dog ene på stedet.

Den blegbrune stok er tykkest for neden.
Ringen er hvidlig med små mørke skæl i kanten.
Over ringen er den mere hvidlig.
Lamellerne er først hvide, men de bliver senere lysebrune.

Her et knippe af unge svampe.

Pibeand

Pibeanden yngler i Nordskandinavien og Sibirien, men sjældent her i landet.
Til gengæld er den almindelig her om vinteren.
Især den spraglede han er nem at kende med sin brune pande.
Her græsser en han og tre hunner, mens et par gråænder i baggrunden ser på.

Sangsvaner

Sangsvaner yngler meget sjældent i Danmark, men der kommer mange hertil om vinteren fra Nordskandinavien og Sibirien.
De kan forveksles med Pibesvane, men Sangsvane har mest gult på næbbet, hvorimod Pibesvane har mest sort på næbbet.
Her er 3 voksne og en unge fra i år på en kartoffelmark i Store Vildmose.

Pile bævretop

Pile bævretop, Exidia recisa, er almindelig.
Den vokser kun på pil og ses fra oktober til februar.

Lille og stor galæblehveps

Lille galæblehveps, Cynips divisa, lægger sine æg på undersiden af egeblade.
Samtidig udskiller hun et stof, der får bladet til at danne en galle omkring det.
Når ægget klækkes, begynder larven inde i gallen at æde af den. Samtidig får dens spyt gallen til at vokse yderligere.
Til efteråret når bladet falder til jorden, forpupper larven sig og bliver kort tid efter til en voksen galæblehveps.
Denne kommer ud af gallen i vintermånederne og lægger ubefrugtede æg i egeknopperne
Larverne herfra bliver både til hunner og hanner, og det er disse hunner, der lægger æggene, der bliver til gallerne.

Der findes også Stor galæblehveps, men dens galler er betydelig større.

Og her er den voksne Galæble hveps. Længden er knap 7 mm.

Roehøst

Et efterhånden sjældent syn.
De sidste 20 år er arealet med roer formindsket fra 81.000 til 5.000 hektar. Majsen har vundet stor indpas.
Her bliver toppen snittet af, samtidig med at de enkelte roerækker bliver samlet i andre rækker for senere at blive samlet sammen og kørt i kule.

Blågrøn bredblad

Blågrøn bredblad, Stropharia caerulea er almindelig i løv- og nåleskove fra august til november.
Den kan forveksles med Spanskgrøn bredblad. Se her: Spanskgrøn bredblad , men dens lameler er ensfarvede kakaobrune uden lys æg. Spanskgrøn bredblad har en lys æg på lamellerne.

Blålig kødsporesvamp

Blålig kødsporesvamp, Postia caesia, er almindelig, men smuk.
Den kan findes på nåletræ fra august til februar, og den kan ikke forveksles med andre.

Porefladen er hvidlig med 2-3 runde porer per mm.

Randskællet champignon

Randskællet champignon, Agaricus subfloccosus er ikke helt almindelig.
Denne stod i klitplantagen nær Rubjer Knude. Diameteren er 9 cm.

Den totale højde er 7 cm. Stokken er 3 cm. i diameter.

Når man skærer den igennem rødmer kødet.

Tre forskellige frostmålere

Det er tiden nu, hvor efterårsfrostmålerne flyver.
I aftes sad der ikke mindre end 3 forskellige på mine vinduer.
Fælles for dem er, at det alle er hanner med store fjerformede følehorn, der kan opsnuse hunnernes dufte.
Hunnerne er små og vingeløse.

Gul efterårsmåler, Agriopis aurantiaria var den ene.
Den kan forveksles med Løvfaldsmåleren, Colotois pennaria, der kan ses her: Løvfaldsmåler , men den mangler den grå plet på forvinge spidsen.

Den anden var Lille Frostmåler, Operophtera brumata se også her: Lille frostmåler

Endelig den tredje nemlig Stor frostmåler, Erannis defoliaria 
Her er det en mere spraglet udgave af den, men den kan også være med ensfarvede rødbrune forvinger.