Puklet Kæmpeparasolhat

Puklet Kæmpeparasolhat Macrolepiota mastoidea ses ikke så tit i Danmark.

Den vokser mest i græs, men disse er set ved et sommerhus i en sandet klit helt tæt på kysten.

Hatten, der har sammenhængene lysebrune skæl på midten, men spredte på hvid bund ude mod kanten, bliver mellem 4 og 12 cm. bred, og stokken, der har en dobbelt ring og en bred knold som rod, bliver mellem 8 og 15 cm. høj.

Her er en på vej frem.

Her er en et par dage ældre i udfoldet tilstand.

Den sammen set med de cremefarvede, frie, ret brede og tætte lameller.

Havtorngalmide

Havtorngalmide Aceria hippophaena er almindelig på blade af Havtorn.

Her ses en overside af et blad.

Og her en underside.

Her ses en underside tæt på med 2 galmider inde i den blå ring.

Det er ikke nemt at tage et billede af dyrene. De er konstant i bevægelse og kun 0,3 mm. lange.

Her en tredje Havtorngalmide tættere på.

Skællet Støvbold

Skællet Støvbold Lycoperdon utriforme er almindelig sidst på sommeren i græs.

Den kan blive op til 15 cm. bred og har pigge på op til 4 mm. De falder dog hurtigt af.

Den har flere latinske navne: Handkea utriformis, Lycoperdon caelatum eller Calvatia utriformis,

 

Kæmpe-Støvbold

Kæmpe-Støvbold Langermannia gigantea kan alene på sin størrelse næppe forveksles med andre svampe.

Den vokser helst på næringsrig jord med græs, og ses som ny fra sidst på sommeren til begyndelsen af efteråret. Den tørre støvende svamp kan findes helt hen på næste forår.

Den har ingen stok.

  Denne var i den store ende af skalaen og vejede 7,1 kg.

Og målte 52 cm. i diameter. Som ung er dens kød hvidt og spiseligt.

Her er en lidt ældre.

Og en der spreder pollen.

Panter-Fluesvamp

Panter-Fluesvamp Amanita pantherina er ret almindelig først på efteråret under løvtræer.

Hatten er 4-10 cm. Den er læderbrun til gråbrun og beklædt med små, regelmæssige helt hvide skæl.
Stokken er hvid, 7-10 cm. lang og 1-2 cm, tyk. Den er cylindrisk til kølleformet - og med en tydelig hvid ring og knold.

Lærke-Slimrørhat

Lærke-Slimrørhat Suillus grevillei var. grevillei er meget almindelig under lærketræer om efteråret.

Hatten er op til 12 cm i diameter, gul eller orangebrun og stærkt slimet i fugtigt vejr, og normalt er den klæbrig i tørt vejr.
De nye runde kort nedløbende rør er først gule og fine, men med alderen bliver de lidt grovere og lidt mørkere.
Stokken er normalt 5-10 cm høj, ca. 0,5-2 cm tyk, Den er cylindrisk - måske lidt kølleformet med en smal gullig ring. Over ringen er stokken lysegul, under ringen er den gulbrun.

Foranderlig kulbær

Svampen Foranderlig kulbær Jackrogersella multiformis er meget almindelig og kan findes hele året på især birkegrene.

Den er ret hård i konsistens, op til 12 mm lang, 6 mm bred og 4 mm høj og tætbesat med små frugtlegemer.

Almindelig løvtæge

Vinden havde nogle dage været ret kraftig fra nord, og det medførte, at en hel del blåmuslingeyngel var drevet ind på stranden i Jammerbugten.

Mellem skallerne lå der imidlertid også rigtig mange Almindelig løvtæge Elasmostethus interstinctus

Jeg tror, at antallet skal tælles i tal med  6 cifre, så tæt lå de.

Selv om at den er almindelig, så har vi ikke så mange af den art her i området, og da den mest lever på birk, som vi heller ikke har mange af, er min teori, at de er blæst ud over havet fra Norge.

Kun meget få var stadig levende.

På den yderste gennemsigtige del af dækvingerne har den nogle svage mørke pletter.

Havde de været kraftigere, kunne det have været Pileløvtæge Elasmostethus brevis, men den er ikke så almindelig.