Stenvender

Stenvender Arenaria interpres har sin sydgrænse i Danmark. Det er en fugl, der holder til længere mod nord.

I Danmark er den også i tilbagegang. Man anslår, at der måske kun er ca. 40 ynglende par tilbage.

Den findes bl.a. på det lave havområde syd for Læsø.

Disse 2 er dog set nær Frederikshavn.

Jupiter og Saturn mødes

Jupiter og Saturn mødes ca en gang hvert 20. år, men sidst de var så tæt på hinanden som nu set fra jorden var i 1623. 

Det var tættest på hinanden den 21. december, men da var der fra mit sted overskyet, så i stedet er der her et par billeder fra d. 22. december. 

Den store lysende plet til venstre er solsystemets største planet Jupiter. Den er 318 gange tungere end Jorden.

Omkring den ser vi 4 af dens største måner. Den yderste lille plet øverst til venstre over Jupiter er Callisto. Derunder kommer Europa, og under Jupiter ses Io og Ganymedes 

Yderst til højre har vi så Saturn, der er kendt for sine tynde ringe omkring den.

Vortet søpung

Vortet søpung Ascidiella aspersa kaldes også for Finke.

Den kan kendes på at afstanden mellem ind og udstrømningsåbningerne, sifonerne, er ca. en1/3 af kropslængden.

Ru søpung ligner den, men her er afstanden mindre.

Den findes i Nordlige Nordsø, Skagerrak og Kattegat. 

Pelikanfod

Pelikanfod Aporrhais pespelecani er en havsnegl, der lever i Nordsøen og Kattegat. Vandet i bælterne og der syd for er ikke saltholdigt nok for den.
Yngre snegle kan forveksles med tårnsnegle og eventuelt konksnegle, da de endnu ikke har udviklet "foden", som de ældre snegle har.
Her ses tre alderstrin.

Almindelig tangloppe

Almindelig tangloppe Gammarus locusta kan blive op til 2,5 cm. 

Den varierer i farven fra mørk grøn til brun og kan bl.a. kendes på de store, sorte nyreformede øjne. Her er et ungt eksemplar.

Den lever af plantematerialer og smådyr, ligesom den er vigtig føde for mange andre dyr.

Den findes i alle vore farvande.

Skyfald

Skyfald Nostoc commune er en kolonidannende cyanobakterie. 

Jeg har en hel del af det på betonen på min gårdsplads. I tørt vejr tørrer det ind til nogle tørre skorpe, men i regnvejr bliver det til en omgang smattet blævver. 

Når jeg bliver træt af at træde i det, fejer jeg det sammen, men det kommer igen.

Bøgefrostmåler

Bøgefrostmåler Operophtera fagata kaldes også for Birkefrostmåler, da larven lever på begge slags træer i april-juli.

Den kan forveksles med Lille frostmåler Operophtera brumata, men fagatas forvinger er mere spidse i "hjørnet"

Hannen flyver fra sidst i oktober til december i både skove, krat og haver. Den er meget almindelig.

Skallerup indlandsklitter

Hvis man kører ned mod Nørlev stand nord for Lønstrup, kommer man forbi Skallerup indlandsklitter på sydsiden af vejen.

Det er sandklitter, der blev dannet i middelalderen, da store mængder sand blæste fra stranden og ind i landet. 

Klitterne er nu groet til med diverse bevoksninger.

Tiplettet mariehøne

Tiplettet mariehøne Adalia decempunctata er meget almindelig i Danmark. Den hører til familien Coccinellidae

Den er meget variabel, og det vil føre for vidt at fortælle om alle dens kendetegn. Prøv i stedet at se på dette link: Forskellige mariehøns 

Den kan forveksles med Harlekinmariehøne Harmonia axyridis og Gulrød mariehøne Harmonia quadripunctata 

Fatamorgana

Hvis der ligger kold luft ved jorden og der lidt højere oppe ligger varm luft, vil lyset fra genstande på jorden lave en afbøjning i overgangen mellem de to lag, der også kaldes for inversionslag. Derved fremkommer der et fatamorgana - også kaldet en øvre luftspejling.

Bemærk at skibet tilsyneladende dels flyver, men at det også spejler sig, så det både ligger rigtigt, men også står på hovedet. 

Microgastrinae

Microgastrinae snyltehvepsen er en familie på over 300 arter i Braconidae familien.

De lægger deres æg inde i larver af møl eller sommerfugle. Inden værtslarven forpupper sig, kommer snyltehvepselarverne ud af  kroppen på den, hvorefter værten dør.

Her er en koloni larver netop kommet ud af en larve fra en Tidselsommerfugl.

Og her er en anden flok, der er ved at spinne sig ind i et fællesspind. Det går forbavsende hurtigt.

Her er en tredje flok, der nu er færdig med at spinne et beskyttende skjul. Larven af den døde Tidselsommerfugl hænger ved siden af.

Her ses en voksen  klækket Microgastrinae. Kropslænden uden antenner er ca. 3 mm.

Vingetegningen.

Slangehoved

Slangehoved Echium vulgare er en gammel lægeplante, der kom til Danmark en gang i middelalderen.

Den er 2 årig og findes i hele landet især på mager jord.

Den blomster i starten af sommeren, men her er vi helt henne sidst i september. Blomsterne er først rødlige, men bliver senere blå. 

Den har navn efter sin hvide griffel, der stikker ud af blomsten. Den er nemlig spaltet som en slangetunge.

Vildæble

Vildæble Malus sylvestris er et æbletræ, der er vokset op fra en kerne fra et "normalt" æble, men det nye æbletræ bliver ikke en tro kopi af modertræet. Tit har det nogle for os sure uspiselige æbler.

De ses oftest i hegn og skovbryn.

Skællet støvbold

Skællet støvbold Handkea utriformis er almindelig i hele landet.

Her ses den i 4 forskellige alderstrin.

Harlekinmariehøne

 Harlekinmariehøne Harmonia axyridis er ret variabel. Den findes med både en rød og en sort grundfarve og med op til 19 pletter. Skal man bestemme den, er det bedste sted at se på den nok forbrystet med de hvide aftegninger.

Skræpperodæder

Skræpperodæder Triodia sylvina er almindelig i hele Danmark bortset fra Bornholm. Den flyver i sidste halvdel af sommeren.

Remmetang

 Remmetang Himanthalia elongata spises som "Haricots de mer" - grønne bønner.
Den kan blive op til 2 meter lang, men den findes ikke i Danmark, men den bliver ført med strømmen til vestkysten fra Norge.

Fodpladen.

Autographa bureatica

 Autographa bureatica  bliver også kaldt Det gylne Y. Det man skal lægge mærke til er gammategnet på vingen. Det er sammenhængende og smalt i modsætning til Autographa pulchrina.
Den flyver sidst på sommeren og er ikke særlig almindelig i Danmark. 

Mårhund

 Der gik en dyreveksel over en grøft inde fra skellet mellem en høstet kornmark og en majsmark.
Hvem mon havde lavet den?

Svaret lå ude på vejen. Det var en nu trafikdræbt mårhund Nyctereutes procyonoides 
Den er på størrelse med en ræv, men den kan forveksles med en grævling i farven.
Det er et invasivt dyr, og jægerne gør en stor indsats i et forsøg på at holde bestanden nede, da den er meget hård ved meget andet levende. Lige fra insekter til fugle. Men det vil aldrig lykkes dem at udrydde den her i landet.

 
Hovedet.

Den er ikke særlig hurtig til bens, men til gengæld er den en god svømmer.

Kaprifoliefjermøl

Kaprifoliefjermøl  Alucita hexadactyla har et ca. 15 mm. stort vingespænd.
Den findes over hele landet, og da den overvintrer som voksen, kan den ses på en mild vinterdag.

Østasiatisk søpung

Østasiatisk søpung Molgula manhattensis ses  her besat med kolonier af Stor lædersøpung: Botryllusschlosseri 

Mere om Østasiatisk søpung se her:Østasiatisk søpung

Mere om Stor lædersøpung se her: Stor lædersøpung

Lådden søpung

Lådden søpung Molgula manhattensis kan blive op til 2,5 cm. i diameter.

Den er grågrøn og lådden og tit besat med alger, skallestumper og sand.

Den findes i alle vore danske farvande. Især i beskyttede områder.

Blå kæmperovbille

Blå kæmperovbille Ocypus ophthalmicus er omkring 2 cm. Med den blå farve kan den næppe forveksles med andre biller.

Den er almindelig i hele landet.

Tordenflue

Tordenfluer, Thrips i ordenen Thysanoptera kan på varme sommerdage optræde i store mængder. 

De er kun lidt over 1 mm store, men de kan være meget irriterende, når de kravler rundt på en svedig hud.

De kan formere sig ukønnet, og de lever af planters saft. Der findes flere forskellige arter.

Krumbenet ådselgraver

En muldvarp lå død oven på sit skud.

Efter 2 dage lugtede den så meget, at en Krumbenet ådselgraver Nicrophorus vespillo havde fundet den.

Billen kan kendes på de takkede orange streger på vingerne. Derudover har den orange køller på følehornene og hår på forkanten af pronotum 

Den gravede sig ned under muldvarpen og fjernede jorden under den, så den sank ned.

Efter 12 timer var den færdig, og muldvarpen lå nu nede i dens gang.

Efter en uge havde den fjernet hårene fra muldvarpen nede i gangen og forvandlet den til en kugle, så man ikke kunne se, at det en gang havde været et dyr. Der var hverken hoved eller fødder at se. Kun en bolle.

Her er bollen kortvarrigt fjernet, så man kan se, at ådselbillen har indrettet sig under sit foder.
Bemærk at den har gnavet et lille område fri for skind.

Jeg tog både bille og bolle ind i et kar med jord, og efter yderligere 3 dage er foderet nu gravet ned i jorden med kun et par gange åbne ned til billen.

Efter 3 uger er ådselgraveren nu helt dækket af mider både på underside og overside. Hvor de kommer fra, er mig en gåde, da karet er lukket med et finmasket væv.